fredag den 30. september 2011

Lidt om spinningtøj, PhD forsvar og film i iTunes

Jeg var i onsdags til et PhD forsvar om "Mobile Devices in Social Contexts” på CBS og efterfølgende til 2 timers spinning. Fordi jeg skulle lidt mange ting den dag, havde jeg slet ikke tænkt mig om og havde glemt ALT. Således måtte jeg tage hjem fra spinning iført - den altid sexy kombi - ekstremt høje plateausandaler og ekstremt gennemsvedte cykelbukser (i dette tilfælde gik det bedste fra to verdener ikke op i en højere enhed)

Nå, men PhD'en fik mig til at tænke over teknik, applikationer, devices osv der er meget let tilgængeligt og gratis men som folk ikke rigtig orker og over teknik, applikationer, devices osv der overhovedet ikke er let tilgængelige eller gratis men som folk nærmest går til yderligheder for at få fat i. Som feks at leje film via iTunes. Har en kollega der gør det, og han er nødt til at have en amerikansk iTunes konto og nødt til at købe amerikanske iTunes vouchers på eBay for, at det kan lade sig gøre (og så tænker man om det et eller andet sted ikke bare ville være lettere at suse ned omkring nærmeste Blockbuster)*



Ved ikke, om det er et virkelig smart marketing stunt det med at gøre ting svært tilgængelige for at få folk til virkelig at ville det. Lidt lige som den urbane myte om Black Mastercard.

Under alle omstændigheder fandt Gear Online i onsdags ud af, at selvom Apple og iTunes ikke har råbt højt om det, så er det nu muligt at købe og leje film på iTunes.

*På den anden side tror jeg da også, jeg vil gå til yderligheder for at få fat i den nye Kindle Fire

Årets julegave fra mig til mig

Jeg er jo ret stor Kindle-fan og i forgårs gjorde min kæreste mig opmærksom på, at Kindle kommer med nogle nye readers med touch skærm (Kindle Touch) og en ny tablet (Kindle Fire). Hvor ER du nørdet! sagde min kæreste, da jeg surfede lidt på nettet om de nye Kindles Så sidder der sådan et smukt lille menneske og spørger om noget så nørdet som: Gad vide hvilket styresystem tabletten får? (det er så mig han synes er et lille, smukt og nørdet menneske)

Readerne og tabletten udkommer d. 15. november* og umiddelbart er det tabletten jeg er mest interesseret i. Ikke mindst fordi vi er nede i en tabletpris på kun (kun og kun men i hvert fald er det en lille pris sammenlignet med Apples iPad) 200 USD.



Ingen tvivl om, at tablets er kommet for at blive. Spørgsmålet er blot, om Kindle Fire vil kunne klare sig i den rå konkurrence på tabletmarkedet. I modsætning til feks iPad'en er Kindle Fire skærmen kun 7 tommer stor. Det er samme størrelse som Samsungs Galaxy tablet, og selvom den lidt større iPad skærm da er lidt bedre at se ting på, så er det efter min mening ikke noget der betyder noget. Tværtimod synes jeg, at man er meget mere tilbøjelig til at tage 7 tommer tabletten med sig end iPad'en fordi den bare lige er lidt mere handy i håndtasken. 

Jeg håber dog virkelig at Kindle Fire kommer lidt mere i samme vægtklasse som de gamle Kindles end som Samsungs Galaxy tablet, men Amazon skriver, at den kommer til at veje 413 gram. (På min køkkenvægt vejer i sammenligning en iPad I: 703 gram, en gammel Kindle: 220 gram og en iPhone 4: 137 gram)

Jeg synes i bund og grund det er lidt tynde arme af Apple, at iPads ikke kan køre Flash. På den anden side er der nok noget ret rigtigt i det. I hvert fald var det en meget øv-agtig oplevelse at køre Flash på Samsungs Galaxy tablet fordi det gik så afsindig langsomt. Kindles Fire skulle kunne køre Flash (og PDF) og de siger selv (surprisingly), at deres browser er dødhurtig. Man kan håbe på, at de har ret. 

Hurtighed er i det hele taget essentielt ved en tablet. Man kan måske godt holde ud at vente lidt på, at ting loader på en computer, men på en tablet er det bare ikke acceptabelt, så jeg håber, at Kindle Fire er hurtig.

En ting der kan bekymre mig en smule er det med styresystemet. Jeg synes måske det er lidt mærkeligt, at de ikke bare overtager det helt velfungerende Android og adgang til Android Market. I stedet skal man tilgå apps på Amazon Appstore.

Trods lidt skepsis er der ingen tvivl om, at Kindle Fire bliver årets julegave fra mig til mig, hvis jeg kan få fat i den.

*Desværre sælges den i første omgang kun i USA og man kan ikke sige, hvornår man går i gang med at sælge udenfor USA, fordi man regner med, at man får svært nok bare ved at dække det amerikanske marked.



torsdag den 29. september 2011

Dehydrerede (low fat) sour cream and onion chips

Jeg har en hel del svagheder ud i det med usunde madvarer (prøvede at liste mine favoritchipstyper men nåede frem til, at alle faktisk er mine favoritter bare lige bortset fra barbecue chips, dem kan folk holde for sig selv) bla sour cream and onion chips.

I morges (før jeg rigtig vågnede, tror jeg) kom jeg til at tænke på, om man kan lave sour cream and onion chips selv (hvor sygt er det ikke at tænke på sour cream and onion chips før kl 7 om morgenen?!) og om man monstro kan lave dem sådan, at man godt kan spise dem selvom man prøver at blive tynd.

Internettet - som jo er roden til alt godt (og lidt dårligt) - har da selvfølgelig en opskrift liggende!

Ingredienser:






  • Put all ingredients in a blender or food processor and mix at high speed.




  • Thinly spread onto a Fruit Roll sheet and dry at 145º for 4 hours or until dry on one side.




  • With a clean butter knife, lift entire ring off sheet, turn over and dry for 1 hour longer, or until dry enough to break into pieces.
  • Kør bil når du kører bil

    I mit tidligere job var jeg nødt til at køre i bil til og fra arbejdet. Jeg kørte også en hel del mellem de forskellige sites af firmaet - som regel mens jeg havde gang  noget telefonmøde. Det er jo ganske smart, at man sådan kan udnytte transporttid til arbejdstid. Bortset fra, at det var det ikke.
    En ret kendt problematik på kontoret var, at man ikke kunne huske, hvor på parkeringspladsen man havde parkeret bilen fordi man jo var midt i et møde mens man parkerede. Man var simpelthen så meget koplet ud af det med at køre bil, at man ikke registrerede hvor man smed den.

    Jeg måtte efter et stykke tid erkende, at jeg altså ikke er typen der kan multitaske. Jeg kan enten deltage i et møde eller også kan jeg køre bil. Ikke begge dele (i hvert fald ikke på en sikker og tilfredsstillende måde)



    I dag sætter Rådet for sikker trafik og TDC en kampagne i gang som skal sørge for, at man koncentrerer sig om at køre bil mens man kører bil. Man skal altså ikke sms'e eller være i telefonmøder eller indstille GPS'en eller noget i den stil.

    Fakta om opmærksomhed i forbindelse med bilkørsel:

    • Uopmærksomhed er en afgørende fakta i 30 % af ulykkerne
    • Der foretages distraherende handlinger 30 procent af tiden bag rattet
    • 70 procent af kilderne til distraktion findes inde i bilen - dvs. det ofte er ting, som bilisten selv har indflydelse på
    • 46 procent af bilisterne siger, at de inden for det sidste år har været tæt på at køre galt pga. uopmærksomhed
    • Sms'er du i 4 sekunder ved 80 km/t, svarer det til at køre 89 meter i blinde
    • Sms'er du i 4 sekunder ved 80 km/t to gange ugentligt, svarer det til at køre 712 meter i blinde om måneden
    Gode råd når du kører i bil:

    1. Brug aldrig håndholdt mobil, mens du kører
    2. Hold ind til siden hvis en samtale kræver din opmærksomhed
    3. Skriv eller læs aldrig sms'er, mens du kører
    4. Sluk telefonen, hvis du ikke kan lade være at tage den, når du kører

    onsdag den 28. september 2011

    Vind iPhone 5 (måske)

    Det er ikke lige til at sige, om det bliver en iPhone 5 eller en iPhone 4S men faktum er, at sløret bliver løftet for det tirsdag d. 4. oktober kl 10:00 (UTC/GMT -8 hours) eller kl 19:00 i Danmark.


    I den forbindelse har Mobil lavet en lidt dyr konkurrence, hvor man kan vinde den nye 4S'er eller 5'er

    Der er jo blevet gættet VILDT og BREDT på, hvilke features den nye iPhone får (så man næsten kan blive helt træt af det og tænke, at det jo i bund og grund bare er en telefon (der godt nok kan rigtig meget))

    Se flere gæt på iPhone 5 her

    Fashion After Dark

    Jeg har travlt med at blive tynd så der er ikke så meget tid som man kunne ønske til at skrive på bloggen. Jeg vil dog alligevel lige skynde mig at gøre opmærksom på Fashion After Dark. Der er en del af den slags arrangementer (som feks Fashion Night Out der er en verdensomspændende ting), men what's not to like? Det er om aftenen hvor man alligevel har fri, der er rabat i mange butikker og tit får man smidt en goodie bag i nakken.

    Så hvis man alligevel ikke skal noget torsdag d. 29. mellem 19 og 21 og alligevel har brug for at shoppe et par sager til efterårsgarderoben, så vil det måske ikke være dumt at tage til Fashion After Dark

    tirsdag den 27. september 2011

    Flybillet app ønskes

    Jeg bruger nok uforholdsmæssig meget tid på SAS.dk og Momondo.com på at søge flybilletpriser. Feks har jeg de sidste 3 år jagtet den helt rigtige pris på Kbh-Tokyo tur/retur (direkte). Den har jeg så endelig fundet, men så begynder jagten på en lille bitte tur til Berlin med min søster så vi (jeg) kan komme til billig fodbehandling i Nivea Haus og min søster kan komme i Max & co og vi begge kan få en schnitzel.



    I stedet for hele tiden at holde øje med flybilletpriserne kunne det være så rart med et site eller en app, hvor man kunne lægge en ønske ind omkring et tidspunkt og en max pris på billetten. Tit er man jo lidt fleksibel, så det skulle også være muligt at lægge flere inquiries ind. Og når (hvis) der så kom et bud der matchede ens krav, så fik man en mail/sms om det.

    Indtilvidere har jeg dog ikke kunne finde en sådan app eller et sådan site.

    mandag den 26. september 2011

    GRATIS deltagelse på IT camp for piger mellem 15 og 19 år

    Jeg har fået en mail fra Nikoline som fortalte, at Datalogisk Institut ved Aarhus Universitet i skolernes efterårsferie afholder en 3 dages gratis IT camp for piger mellem 15 og 19 år. Formålet er at informere om IT uddannelser og fokusere på de muligheder IT uddannelserne giver. Der er plads til 25 piger og det er som sagt gratis (omend jeg tror man selv skal betale rejsen til Århus)


    Jeg synes umiddelbart, at programmet ser rigtig spændende ud (og har selv en veninde der har arbejdet i Systematic, hvilket hun kalder det bedste og mest spændende sted hun nogen sinde har arbejdet) og vil da opfordre alle piger mellem 15 og 19 til at deltage - eller videresende link til piger der kunne være interesserede.

    På IT camp 2011 vil deltagerne blandt andet opleve:
    • et virksomhedsbesøg (Systematic)
    • et møde med en række it-professionelle 
    • en teoretisk forelæsning 
    • workshops, der involverer programmering, lyddesign og kryptologi
    Tilmelding og mere information findes her


    Deling af svinetarmefotos og andre interessantheder

    Orv hvor er jeg bare øm i skroget efter al den motion der skal gøre mig tynd som en pind! (og overraskende nok var det ikke spinning eller dans der gjorde mig mest øm men yoga!) Men heldigvis er det ikke så slemt at være øm, når man bare sidder helt stille foran sin computer - det slemme kommer først når man skal videre fra sin computer.

    Men så må man jo læne sig tilbage og iagttage verden fra sin computer. Og det kan man heldigvis også, fordi folk er så flinke til at oploade ting på Facebook. Senest har jeg set folk bruge Instagram til iPhone som så mange som 9 millioner mennesker åbenbart elsker.



    Der er lidt Twitter over det på den måde, at man følger folk. Således kan man følge folk som nok er lidt mere arty end folk er flest (og jeg tænker, at hvis Stine Stregens foto blog, Verden ville være grum, ikke er på Instagram allerede så ville det være oplagt) men man kan også - som jeg - følge sin veninde Tamara der bor i London og lidt se hvad hun ser. Ligeledes kan man naturligvis også lade andre (sine private venner eller bare alverden) følge med i det, man har lyst til at tage billeder af.

    For mit vedkommende bliver det nok i høj grad madbilleder jeg kommer til at uploade, men sådan er jeg. Hvis jeg havde haft instagram da jeg (til min glæde) opdagede, at de havde svinetarme til medisterpølse i den lokale Irma, ville jeg helt sikkert have delt det!

    fredag den 23. september 2011

    Usjov vittighedsapp

    Som regel har jeg den positive ja-hat på når jeg beskriver noget på bloggen (fordi jeg lidt synes, at der er så meget teknologi-knald derude der ikke virker, så det vil være en endeløs opgave at beskrive det - og der er nok at gøre med at skrive om det der er godt og som virker)

    Men nu er jeg så faldet over en virkelig irriterende app. Jeg fik i går en sms fra min mor, hvor hun spurgte, om jeg var glad for, at det var fredag og dermed snart weekend. Åbenbart bruger både pensionister og studerende det der med, at torsdag er lille-fredag. Men for mit vedkommende blev det altså først fredag i dag. Men fredagsforvirringen gjorde at jeg tænkte, at det måske var på tide med en vittighedsapp.

    Så jeg hentede den app der hedder "Danske vittigheder" (også selvom app'en ikke havde fået specielt gode anmeldelser - jeg tænkte, at folk der havde anmeldt sikkert bare ikke havde så meget humor) men det gav ingen vittigheder. Kun en side med links til forskellige typer vittigheder, hvor man skulle betale for at kunne se dem. Fair nok, at man gerne vil tjene penge på apps men man behøver måske ikke gøre det på den snydagtige, irriterende måde!

    Brilliante Berliner-Besøg



    Køb:
    • Kaffe og mini brownies fra Einstein Kaffee (flere steder i Berlin)
    • Bionade og Fritz-kola
    • Økologisk the fra LPG biomarkt (Kollwitzstr. 15-16, 10405 Berlin)
    • Cremer osv fra DM markt (flere steder i Berlin)
    • Sportstøj (Nike er som regel billigere end i DK. I Karstadt Sport (Joachimstaler Straße 5-6, 10623 Berlin) er det ikke nødvendigvis så billigt men udvalget er fantastisk)
    • Vintage kjoler fra Sterling Gold (Heckmann-Höfe, Oranienburger Str. 32, 10117 Berlin-Mitte) (http://www.sterlinggold.de/)
    Spis:




    • Restauranten i Reichstag. Maden er dejlig (og man kan også bare nøjes med en kaffe og et stykke kage). Som bonus kommer man udenom køen til Reichstag men kan opleve det samme som alle dem der står i kø
    • Spanske tapas på Mar y sol (http://www.marysol-berlin.de/)
    • Vapiano: moderne italiensk fast-food agtigt sted (http://www.vapiano.com/) Flere steder i Berlin
    • Simon Dach strasse i Friedrichshain. Der ligger restauranterne tæt.
    • Middelhavsmad med det bedre borgerskab hos Adnan (Schlüterstraße 33,10629 Berlin)
    Oplev:

    • Lørdagsmarked på Kollwitzplatz (til kl 16), Prenzlauerberg
    • Skønhedsbehandlinger i Nivea Haus (behandlinger til 20-30 Eur)
    • Prater Biergarten Kastanienallée, Prenzlauerberg
    • Stranbarer ved Spree
    • Meilenwerk (Wiebestrasse 36 – 37, 10553 Berlin) En form for Luksusbilspettingzoo/meget stor garage med alle de viler man nogen sinde har set i Top Gear (http://www.meilenwerk.de/Meilenwerk_Berlin_index.php)
    • Hackesche Höfe
    • Heckmann Höfe Oranienburgerstrasse
    • Tacheles Kunsthaus Oranienburgerstrasse
    • Julemarkeder. Flere steder i Berlin, bla ved Gendarmenmarkt. De gør også meget ud af det i Potsdam
    • Potsdam. En tidligere kejserby lidt udenfor Berlin, hvor det vrimler med slotte og parker.


    • Søndagsmarked i Friedrichshain
    • Kadewe (ikke mindst omkring jul, hvor de laver virkelig flot juleudsmykning). Især øverste etage hvor madafdelingen er. Ved juletid har de (vil jeg tro) verdens største udvalg af chokoladejulekalendere.
    Guidede ture:
    • Trabi-safari. Kør rundt som en ægte øst-berliner før murens fald i en Trabant (http://cms.trabi-safari.de/opencms/opencms/trabi-safari/de/_main/home/)
    • Segway tur rundt i byen. Vidunderligt. Uovertruffent. Fabelagtigt. (http://citysegwaytours.com/berlin)




    M'apping

    Ind i mellem kan man godt have en fornemmelse af, at folk samler på apps ligesom man i gamle dage samlede på klistermærker og brevpapir (og glansbilleder og sten og frimærker og perler og viskelædre hvis man var en samlernørd som jeg var. Nu samler jeg overhovedet ikke. Har tilfældigvis bare mange ting)

    Mht apps kan jeg sagtens følge, at man samler inspiration. Det gør jeg også. Jeg spørger stort set alle jeg møder, hvilke apps de bruger. Og så deler jeg gladeligt ud af mine erfaringer. Senest har min svigerinde været meget taknemmelig for at få et par app tips (ikke mindst etilbudsavis så hun ved, hvor hun kan købe de billigste bleer til sin sunde og raske dreng på 6 måneder (der åbenbart syntes han fik for lidt at spise, så han gik i gang med Ikea kataloget...ja ja, hver sin smag))

    Men der kan jo være lidt langt mellem snapsene ude på det der app marked, og bare fordi man har fundet et par stykker der duer, så gør de det ikke alle sammen. Jeg ved ikke, om man på et tidspunkt kommer til at specialisere sig i et par bestemte kategorier, så man feks kun gør det i sociale medie-apps, motions-apps og rejseguide-apps eller om man bare vil fortsætte (som jeg hele tiden har gjort) med at prøve det hele og have lidt af hvert.

    Hvis man er typen der vil specialisere sig kan man bruge app'en Discovr som genkender de apps man allerede kender og linker dem til lignende apps som man så kan undersøge om er noget for en. Man kan sige, at app'en mapper en form for landkort over apps for en.




    App'en findes til iPhone og iPad her og koster 18 kr

    torsdag den 22. september 2011

    Facebook opdateringer

    Jeg synes ustandseligt at Facebook laver opdateringer og ændringer. Og jeg er egentlig ikke specielt pjattet med det. Jeg er sikker på, at de gør det i en gd mening og for at glæde deres brugere, men indtil videre er det ikke sådan, at jeg har klappet i mine små hænder når der er kommet en opdatering.

    Havd skal det her nu feks gøre godt for?

    Daily Burn - del II

    Jeg ved ikke, hvordan andre har det, men jeg vil næsten hellere have en finger i øjet end at bade og omklæde i et omklædningsrum efter træning. Jeg hader simpelthen det der med, at man er lidt varm (og svedig) efter træning og så bader man og skal derefter på en eller anden måde blive tør selvom man aldrig er blevet ordentlig afkølet efter træning og der er dødvarmt og fugtigt i omklædningsrummet. (Nu skal det her ikke opfattes som at jeg er klam og ikke bader efter træning. Jeg foretrækker bare at tage noget blødt tøj på, komme udenfor i den friske, kølige luft og så bade derhjemme)

    Anyways, jeg har rodet lidt mere rundt med den der Daily Burn app (og moderhjemmesiden som man faktisk godt kan bruge uden app'en) og jeg tror godt det kunne gå hen og blive til kærlighed mellem os to. Den giver mulighed for at tracke sin vægt (og se fine grafer af det - like!), hvilket er noget jeg gør allerede (dog på et gnidret stykke papir)

    Men ikke nok med det! Man kan også tracke sin work out og så udregner den, hvor mange kalorier man har forbrændt (baseret på ens højde, vægt, køn og alder). Og der ligger altså virkelig, virkelig mange forskellige typer workout som man kan vælge imellem! Desuden kan den komme med forslag til en træningsplan (baseret på ens højde, vægt, køn og alder + hvilken type arbejde man har). Smart

    Hvis man har behov for hjælp til sit fødeindtag hjælper Daily Burn også på det.

    Jeg synes generelt både app og hjemmeside kommer supermeget rundt i alt, hvad man har behov for, når man gerne vil tabe sig og træne og kunne følge med i det. (Og et eller andet sted tænker jeg, at app + hjemmeside simpelthen må være alle anorektikeres yndlingsværktøjer) 

    Screen dumps i dette indlæg kommer fra Daily Burn hjemmesiden men indholdet på app'en er meget det samme og ser næsten lige sådan ud

    Brudens fede søster

    Enuff med alle de ture ned ad memory lane! Tilbage til nutiden med os! Og i nutiden sker der det, at min søster skal giftes om foruroligende kort tid. Foruroligende fordi jeg i løbet af det sidste måske halve år har taget 2-3 kg på, hvorfor der er fare for, at jeg ikke kan passe den kjole jeg skal have på. Siden jeg mødte min kæreste for 3 år siden har jeg taget 5 kg på (uff!!!) men hvis jeg nu på rekordfart kunne komme ned på min tidligere kampvægt, så ville jeg bare se bedårende ud i kjolen.

    Under alle omstændigheder: Hvis der ikke sker noget drastisk, kan jeg i bedste fald klemme mig ned i kjolen men vil ligne brudens fede søster i en lidt for stram kjole.


    Derfor må de sgu nærmest være i chok ovre i Fitnessdk over, hvor meget aktivitet der pludselig er på mit medlemskab. Kan være de mistænker hende der stort set ikke har vist sig i fitnesscenteret de sidste 4 måneder og nu træner hver dag for at udlåne eller leje sit kort.

    Jeg tror, træningen hjælper. Det SKAL det fandeme!

    Nu har jeg også fundet en app der forhåbentlig kan hjælpe mig. Daily Burn hedder den og selvom den primært fokuserer på indtaget af føde er der også en del om træning.



    App'en er gratis og findes til Apple og Android her

    onsdag den 21. september 2011

    Den okkulte fase

    Jeg ved ikke, om det er sådan noget alle piger går i gennem, ligesom hestefasen (som jeg dog ikke red med på) og brevpapirssamlefasen, men i hvert fald havde mine veninder og jeg en lidt okkult fase, hvor alt omkring clairvoyance, horoskoper, ånden i glasset osv var VIRKELIG spændende.

    (Vi lavede også selv et okkult ritual med at skrive ”små bryster gå væk” og ”generthed gå væk” på sten som vi smed i vandet sammen med en eller trylleformular. Men hey! Det virkede. Måske ikke lige overnight men med tiden gjorde det)

    På en eller anden måde voksede vi fra det okkulte, men man skal ikke søge ret meget rundt på nettet og i moderne teknologi for at se, at det ikke er alle der har det sådan (måske var de bare en anelse mere synske og i kontakt med det alternative end vi var)

    Eksempelvis findes der en app som kan tyde ens drømme ved at sammenligne med andre drømme: 

    Den findes til iPhone og iPad her og koster 12 kr 

    Elite Cougar

    En god veninde har fået en kæreste og de har mødt hinanden ude i virkeligheden (WTF!). Ikke noget med netdating eller Facebook eller noget, men IRL (men ok de indledende runder foregik på Messenger og sms så helt fri af moderne teknologi gik de ikke)

    Jeg tænkte så på, hvad jeg ville gøre, hvis jeg ikke havde en (rigtig sød og dejlig) kæreste. Jeg tror måske nok, at jeg ville tjekke ud, hvad det der cougar dating går ud på og så ville jeg nok vende tilbage til Elitedaters, hvor jeg mødte min kæreste.



    Men før jeg mødte ham mødte jeg nogle søde og sjove typer:

    • Ham om hvem der er skrevet en side på Wikipedia (men det er muligvis ham selv der har skrevet den)
    • Lægen som på første date kunne konstatere, at det ikke var blindtarmsbetændelse jeg led af, da jeg havde så ondt i maven, at jeg var nødt til at tage hjem. Da vi skulle mødes for anden gang brændte han mig af, og da jeg tjekkede hans profil igen, var han pludselig ikke længere læge men havde læst statskundskab (WTF!)
    • Ham som bare var uendelig sød og flink og interessant, men hvor jeg tænkte, at min historie-interesserede far nok ville have haft mere af at være på date med ham end mig.
    • Ham som jeg selv kontaktede, fordi han så sød ud og jeg var nysgerrig efter at vide, hvad han lavede i Berlin. Og som formulerede forslaget om det første møde på en lidt sjov måde (fordi han åbenbart syntes jeg så meget skrap og farlig ud på mit profilfoto). Det var så ham, jeg blev kæreste med

    Jeg tror ikke, jeg har nogle særligt gode råd til, hvordan man får en kæreste andet end de sædvanlige om, at man skal kaste sig ud i det og være sig selv og være åben. (Og alle gør jo det der med netdating. En veninde som mødte sin mand på nettet var lidt flov over at fortælle sin mor det. Moren sagde bare "Selvfølgelig, det er da sådan man gør det nu")

    tirsdag den 20. september 2011

    Endnu en fordel ved en våd, kold sommer

    Jeg ved ikke, om der findes nogle mennesker i Danmark der har særlig præference for kolde, våde somre. Et par fordele er naturligvis, at man undgår at svede og at blive solskoldet. Endnu en fordel er åbenbart, at myg kan nå at udklække endnu en generation. Så i stedet for kun at være plaget af myg om foråret har man nu glæde af dem hele sommersæsonen. Hurra!

    For et par uger siden var jeg til (nok årets sidste) grill arrangement. Det var rigtig hyggeligt og kulden der satte ind ud på aftenen kunne man godt have levet med, men ikke myggene!

    Men så var det heldigvis, at jeg kom i tanker om anti-mosquito apps. De kunne ikke holde samtlige myg væk men hjalp dog lidt.

    iPad'en som dagbog

    Jeg tror, at mange bloggere tidligere har været store dagbogsskribenter. Personligt ligger jeg inde med mere end 50 (!!!) dagbøger der nu står og samler støv. Jeg startede da jeg gik i 7. klasse, og jeg er alvorligt bange for, at de egentlig ikke er specielt interessante at læse (20 år senere kan man måske godt undre sig over, at det var vigtigt at notere, om ham fra 9. som man nu havde et crush på havde kasket på eller ikke kasket på i skole i dag)

    På den anden side er der jo også noget helt fuldstændig uvurderligt (og frygteligt) i at kunne læse, hvordan man har været og hvordan man har tænkt selvom man har været sig selv - bare lige nogle år yngre. For slet ikke at tale om, at ens hukommelse jo ikke er, hvad den har været, så man glemmer ting som faktisk er sjove og rare og som jo faktisk er ens liv.

    (eksempelvis havde jeg jo glemt, at første gang jeg mødte min venindes ekskæreste, Frank (da var de ikke kærester eller ekskærester endnu), havde han husblas i håret så han kunne ligne en fra De Skrigende Halse. Jow jow!)

    Nå, men altså! Det her handler jo ikke bare om mine gamle, støvede dagbøger. Det handler om, at man kan få sig en app, så man kan lave dagbog på sin iPad.



    Umiddelbart ser screen dumpsne af iPad dagbogen lidt mere lækker ud end mine gamle dagbøger (det var som regel nogle billige kinabøger som jeg pimpede up) og jeg kan da virkelig godt se fidusen ved, at man nemt og elegant kan knyttede billeder og dagbog sammen. Og at man i en kalender kan skrive, hvad man har lavet hver dag.

    Nu ved jeg det faktisk ikke, men jeg vil tro, at det er lettere at søge ting frem i en iPad dagbog end i de +50 dagbøger jeg har liggende (og ind i mellem har jeg måske ikke skrevet lige pænt. Jeg har jo bla også skrevet dagbog ind i mellem når jeg har været fuld - og den slags afholdt mig bestemt ikke fra også lige at skrive nogle digte. Helt bestemt stor og inspireret kunst!)

    Alene på basis af lækkerheden af det her, er det da noget, man burde kaste sig ud i!

    App'en koster 12 kr og kan købes til iPads her

    Streaming af software

    Jeg var til 20 års reunion med folkeskoleklassen i lørdags. Der var et par stykker jeg ikke lige kunne kende med det første (men de kunne så heller ikke kende mig - umiddelbart var jeg lige ved at blive lidt fornærmet fordi jeg da ikke synes, jeg er aldret SÅ meget, men så kom jeg i tanke om, at sidst vi sås havde jeg nok både bøjle og briller og var de der 20 år yngre, så det var måske ikke så mærkeligt).

    Generelt var der bare rigtig meget hygge og kærlighed den aften. Og så er det gode ved sådan noget reunion, at man jo så har mulighed for at spørge Jesper, hvad det egentlig er, han har puslet med det seneste år. Jeg har luret lidt på det via Facebook, men det stod mig ikke lysende klart, hvad det gik ud på.



    Jesper fra klassen har simpelthen (sammen med nogle andre) fundet på, at man kan køre software i sin browser i stedet for at downloade og installere. Lidt lige som man kan streame musik og film. Det er så smart (og faktisk også revolutionerende), at det kan være næsten svært at forstå, at et helt almindeligt menneske, som man har haft matematik sammen med og spillet rundbold med står bag sådan noget.

    Systemet hedder Roozz og man kan downloade eller demo'e det fra deres hjemmeside.

    Det fungerer på den måde, at software udviklerne suser deres software gennem Roozz, hvilket gør, at slutbrugerne kan køre softwaren i deres browser frem for at 1. skulle købe hele pakken af software til en formue 2. skulle have softwaren liggende selvom det måske ikke er noget man bruger ofte eller 3. rode med ulovlige kopier/bruge ukendte programmer der kunne være fulde af virus og hvad ved jeg.

    Det er stadig early days med det der Roozz men jeg synes det ser rigtig spændende ud og er værd at tjekke ud. (Dog er det lidt ærgerligt, at det ikke duer til Mac endnu, men det kommer nok). Jeg tænker, at det på sigt kan blive lige så naturligt som når man låner en bog på biblo eller streamer musik eller downloader en app.

    Man kan se en video her:

    mandag den 19. september 2011

    Hjerneblødningskontrol

    Så vidt jeg ved er der endnu ikke lavet en devise der kan kontrollere og undgå, at man får en rigtig hjerneblødning. Nok heller ikke en hjerneblødning i overført betydning. Det er en ret kendt ting, at folk nemt får hjerneblødninger i forbindelse med sociale netværk. At folk i kampens hede glemmer hvem der læser med og hvordan det skrevne kan fortolkes af andre - også på senere tidspunkter.

    Derfor synes jeg, at Ugens Elektronista, Molly Wood, har fat i noget helt rigtigt med sin idé om at kunne kontrollere fortolkninger af det man skriver: I’ve got this idea for a startup that would find and aggregate everyone’s publicly viewable social data and assign a “data score,” kind of like a credit score in the U.S. It could tell you if the things you post online are negatively affecting your chances for getting a job, a girlfriend, a loan, things like that. 

    Baby smil app

    På mit kamera er der en funktion der hedder "Smile Shutter". Den registrerer når de folk der er i fokus smiler og så tager den et foto. Det er på en eller anden måde rigtig sjovt og får folk til at smile og grine, hvilket gør, at der bliver taget endnu flere fotos.

    Helt det samme kan man desværre ikke med babyer, men man kan anskaffe sig en app der kan få ens smartphone til at sige lyde, så babyer fatter interesse for telefonen eller smiler til den (mens man tager billeder).

    App'en fås til iPhone her og den koster 6 kr

    Forbedret falden i søvn

    Generelt synes jeg nu ikke det er det store problem at falde i søvn (hjælper at gå sent i seng i forhold til hvornår man står op om morgenen) men det hænder da, at det kan være lidt svært. Der er dog ingen tvivl om, at der er forskel på lyde og hvor hyggelige og rare de er at falde i søvn til.

    App'en White Noise Lite har 10 forskellige typer lyde man kan falde i søvn til. (App'en er gratis og findes til Apple her og Android her)



    Jeg vil tro, at det er meget forskelligt, hvad man vil synes er trygt og rart at falde i søvn til. Personligt synes jeg, at regn-lyden og tordenvejrslyden er behagelige på en ikke-distraherende måde. Den lyd der hedder Grandfather Clock minder mig om hyggelige aftener, hvor min søster og jeg blev passet hos vores mormor og først var i karbad til vi var ved at gå i opløsning og derefter spiste amerikaner-is foran fjernsynet (der var skruet virkelig meget op for lyden, fordi mormor ikke hørte så godt), hvor der i min erindring ALTID var Melodi Grand Prix. Trods gode minder om Grandfather Clock tror jeg dog, den er for distraherende at falde i søvn til for mig.

    Man indstiller selv, hvor længe man vil høre falde i søvn lyde (og kan mixe de 10 forskellige lyde som man lyster). Der er også et vækkeur i app'en som man kan kombinere med den musik man evt har liggende på sin telefon, så man feks kan vågne til Moves Like Jagger, eller hvad man nu har lyst til.

    torsdag den 15. september 2011

    Sevilla og Navel

    Jeg har altid godt vidst, at der var forskel på appelsintyper men har aldrig sat mig ind i det. Har mere bare krydset fingre for, at det var den søde, saftige slags når jeg købte en pose appelsiner. Men i forbindelse med noget valgflæskaften i aften har jeg tænkt mig at lave en appelsindessert* (der lige får en lidt ned på jorden efter at have proppet sig med fedt svinekød, persillesauce og kartofler), og her er det åbenbart vigtigt, at appelsinerne er søde.

    Og hvad gør man når man har behov for at vide lidt mere om appelsinsorter? Man tyer til internettet, og der findes heldigvis nogle udmærkede sites med information om mad:

    Madlex har ikke bare en sjov forside men har også fin information om bl.a. appelsiner men også om vilde urter man aldrig har hørt om

    VOM - Viden om Mad har måske en anelse mere videnskabelig tilgang til mad og her kan man også finde oversigter over næringsindholdet af forskellige madvarer:

    *Opskriften:
    1) skiver af appelsiner (ca 1 eller lidt mindre pr person) på et stort fad. Gerne Navel eller andre gode saftige typer. Lidt kanel  (uden sukker) drysses over appelsinerne
    2) Pinjekerner (eller mandler) ristes på pande, når de er næsten helt færdige hældes lidt (et par sps.sk fulde )ahornsirup på panden, der karameliserer rundt om pinjekernerne.
    3) De karameliserede pinjekerner fordeles på appelsinskiver,  lidt kanel  (uden sukker) drysses over appelsinerne
    4) tilbehør: fx flødeskum alm el m anelse vanilie i. (min tante laver vist råcreme til)
     kan laves i god tid før gæsterne kommer, men dæk da over m plastik. så appelsinerne ikke tørrer ud.
    det vigtigste ved denne ret er at appelsinerne er søde og saftige.

    Online / offline vildnis

    Selvom man er meget online bymenneske og ikke er så meget offline-typen der går tur på stranden og samler vilde urter, så kan man jo godt være interesseret i de vilde urter og genveje hertil.

    I forbindelse med Torvehallerne i København har butikken Vildnis åbnet og hvis man på forhånd vil vide, hvad de har i butikken, kan man følge med på deres Facebook side:

    onsdag den 14. september 2011

    Information overload

    For en 10-15 år siden var det dødsmart at tale om information overload og virtual reality og den slags. (hvilket i virkeligheden nok var nogle meget, meget abstrakte ting for de fleste). Nu er information overload nok hverdag for de fleste og ikke noget, man rigtig lægger mærke til. Så i stedet for hjælp til at søge information frem søger man nu hjælp til at sortere information.

    Noget man nu kan sortere på er apps. Der findes nemlig en app (!) der kan hjælpe dig med at finde de bedste danske apps til Apple. Jeg er helt med på, at det kan være rart med lidt guides til apps men jeg er ikke sikker på, at jeg nødvendigvis ville bruge danskhed som proxy. App'en koster 6 kr og kan købes her

    Ost og billedbehandlingsprogrammer

    Jeg ved godt, at der er strømmet meget vand gennem åen siden de gamle arkade spil men ind i mellem er der nu noget meget rart og afslappende ved at spille en lille bitte smule Tetris eller Pacman. Desværre kan det være svært at finde de virkelig old school modeller fordi folk åbenbart synes, at de spil SKAL opdateres.

    På den rimeligt crowdede side Downloadcentral.dk (selvom det er denne blogs erklærede mål at opsøge tekniske, elektroniske ting for kvinder, så synes jeg alligevel det er de færreste sites, apps og gadgets der er meget mande- eller kvindeagtige. Lige præcis Downloadcentral. dk har dog et ret så maskulint præg synes jeg) kan man finde mange gode ting - også ting der henvender sig til kvinder. Feks billedbehandlingsprogrammer og medieafspillere


    Jeg tvivler på, at Downloadcentral.dk er sådan et sted jeg vil få min daglige gang, men det er helt sikkert et sted jeg gemmer i mine favorites, så jeg ved hvor jeg skal lede næste gang jeg har brug for en fil converter eller noget andet jeg ikke anede jeg havde brug for.

    Umiddelbart ser det ud til, at de fleste programmer man kan downloade hos Downloadcentral.dk er gratis eller næsten gratis.

    tirsdag den 13. september 2011

    Nummer afsløring

    Det hænder jo, at der er folk der ringer til en som man ikke lige har nummeret på. Man kan selvfølgelig bare svare telefonen for at finde ud af, hvem det var der ringede. Men der kan jo være situationer, hvor man gerne vil vide hvem der ringer uden nødvendigvis at tale med dem.

    Der findes naturligvis en app (men den kender ikke hemmelige numre og taletidskort). Den koster 6 kr og kan findes til iPhone her


    Til Android findes Nummer Uglen der er gratis og som kan det samme. Den findes her

    Høj musik

    I lørdags da vi holdt min søsters polterabend tænkte jeg, at det da var utroligt, at man ikke kunne skrue højere op på anlægget. Og jeg tænkte, at man før i tiden kunne spille meget højere. I går (ædru og uden min søster til at danse sammen med mig foran højtaleren) satte jeg anlægget til igen, og faktisk syntes jeg det spillede nabo-generende højt - også selvom jeg kun havde skruet halvt op. (Kan godt være man skylder naboerne en lille bitte undskyldning. Især i betragtning af, at høj musik blev afløst af lige så højt Sing Star)

    Nå, men det var egentlig bare fordi jeg ville fortælle, at kvaliteten af TDC Play virkelig gik op for mig i lørdags. Jeg synes selv, jeg har en hel del musik liggende på min telefon, men jeg har af gode grunde ikke ALT. Til gengæld har jeg TDC Play, hvorfra jeg kan streame 10 mio musiknumre ind og hvor der er playlister så musikken egentlig bare kan passe sig selv. Og så kan man danse hele natten til det de unge (og dem +30) vil have:

    mandag den 12. september 2011

    Kinetik

    Kinetik er en slags app'ens svar på Twitter. Så i stedet for at følge venner og bekendtes kommentarer om dette og hint kan man nu følge samme venner og bekendte app-forbrug og anbefalinger. Det er jo ganske som folk gør alligevel (de taler bare om det), bare en anelse mere systematiseret.



    App'en er gratis og findes indtilvidere kun til Apple her

    Pause boogie

    Vi holdt polterabend for min søster i lørdags (hvis du i lørdags så 8 damer iført overskæg og alpehue på tandemcykler så var det os*) og på et tidspunkt fortalte min søsters veninde, at hun får hold i nakken af at sidde foran sin computer på arbejdet. Det har ikke været noget problem mens hun har været på barsel, men tilbage på arbejdet vendte hold i nakken også tilbage. Hun har nogle øvelser hun laver, men når hun har travlt glemmer hun det.

    Det er nok sådan noget de har tænkt over i Gigtforeningen da de lavede deres Pause Boogie app. I hvert fald kan man sætte app'en op så man bliver mindet om at lave sine pause boogie øvelser. Man kan også sammensætte sit eget program, hvis man har særlige problemområder (som feks nakken). Øvelserne bliver demonstreret, så man ikke er i tvivl om, hvordan man skal gøre dem.







    Jeg har naturligvis hørt om gigt og kendt folk der var plaget af gigt men jeg har aldrig været klar over, hvordan man undgik det. Derfor synes jeg det er rart, at man her får noget helt konkret som på lang sigt modvirker gigt. Jeg tænker dog, at man måske lige skal advare sine kollegaer om, hvad man har gang i før man begynder på nogle af de mere helkropsagtige øvelser

    App'en er gratis og findes til Apple her og Android her

    *Jeg havde lidt drømt om, at man kunne få sådan en 15-personers tandem som i de gode gamle Jolly Cola reklamer, men det var desværre ikke muligt så det blev 4 almindelige tandemmer

    fredag den 9. september 2011

    Not so international

    I denne her elektroniske, standardiserede verden som hedder sådan noget som Outlook, Google og Apple, kan det ind i mellem være lidt svært at finde ud af, hvornår Storebededagsferien egentlig falder i 2012. De store stjerner blandt helligdagene så som jul og påske er som regel med, men de der mere hemmelige, lokale er sjældent med. Og selvom resten af verden måske ikke gør det, så sætter jeg altså pris på helligdagene i Danmark. (Kan godt være resten af verden ikke holder fri de dage, men det gør jeg altså)

    Det er måske også derfor Kalender + er en af de mest downloadede apps i år.

    Ud over danske helligdage kan man også vælge at kalenderen skal vise ugenumre (hvilket de heller ikke gør det så meget i ude i resten af verden) Man kan også vælge at tilføje skoleferier for noget der ligner alle kommuner i Danmark (man kan godt nøjes med at vælge en enkelt kommunes ferier) plus kalendre for forskellige sportsbegivenheder og musikfestivaller.

    App'en virker fint men for hver gang man skal tilføje en type mærkedage eller uge numre skal man klikke først "Abonner" og derefter "OK". Det virker på en måde en lille smule omstændigt

    App'en koster 12 kr til Apple

    torsdag den 8. september 2011

    WikiHow app

    Naturligvis findes WikiHow også til din smartphone. Dog er det ikke den fulde version af WikiHow man får via telefonen men kun nogle udvalgte kits, som feks Survival Kit WikiHow

    Her til din iPhone (den er gratis)




    Der findes faktisk også en enkelt WikiHow til Android men den er meget, meget specialiseret. Den handler udelukkende om, hvordan man tungekysser. Jeg siger ikke, at det ikke er vigtigt. Det er bare i forhold til, hvad der findes af ting på internetversionen af WikiHow så er det en lidt sjov ting at hive ud og give sin egen app.

    Alt det du ikke vidste du havde behov for at vide, hvordan man gør

    Jeg har aldrig rigtig tænkt over, om jeg havde behov for at vide hvordan man former dyr ud af håndklæder,  hvordan man får sit hår til at vokse hurtigere, hvordan man laver citrus spray eller hvordan man udskifter skærene på en græsslåmaskine. (Men det er måske på tide at komme i gang med at tænke over den slags)

    Når der er noget særlig kompliceret eller mærkelig eller teknisk jeg skal kende til, så spørger jeg min far. Og det har faktisk bekymret mig en hel del. Hvem skal man spørge om alting, når ens forældre lige pludselig ikke er der mere?

    En (ikke særlig god erstatning i forhold til søde, kærlige og sjove forældre) mulighed kunne være WikiHow. Det lader til, at man her kan få svar på stort set alt. Også det, man ikke vidste, at man ville vide.


    Hvis man nu feks søger på "lightning" (og her troede fantasiløse mig, at der så ville komme nogle naturvidenskabelige resultater frem), så kan man feks læse om:

    • Hvordan man tegner Lighting McQueen
    • Hvordan man måler afstanden fra et lynnedslag
    • Hvordan man skaber lyn-effekt i Photoshop
    • Hvordan man undgår at blive ramt af lynet
    • Hvordan man BLIVER ramt af lynet i The Sims 2
    • Hvordan man undgår at blive skrumpet af The Lightning Bolt i Mario Kart Wii
    • Hvordan man forbereder en kanin der bor udendørs på tordenvejr

    I virkeligheden kunne jeg da godt have ønsket, at jeg i går havde tænkt på WikiHow da jeg lavede en mini guide over, hvordan man deler filer på Drop Box. Jeg kunne jo bare have kopieret det der ligger på WikiHow

    Da indholdet på WikiHow er community based er det måske ikke alt der er lige godt. Feks synes jeg måske ikke vejledningen for, hvordan man bliver millionær er specielt god.

    onsdag den 7. september 2011

    Et par timer efter man burde være taget hjem

    Hvem har ikke været der, hvor man muligvis burde have været skiftet til ikke-alkoholiske drikke eller bare være taget hjem nogle timer tidligere? (Jeg kan da i hvert fald svagt huske en aften, hvor jeg mente, at jeg mødte Mads Mikkelsen* og nok bare skulle være taget hjem i stedet for at komme i snak med ham og få taget foto af mig selv sammen med ham)

    Nå, men jeg er altså nok ikke den eneste, der har været lidt galt afmarcheret omkring hvor smart og velfungerende jeg var på en tur i byen.

    I hvert fald har Movia lavet en sjov viral kampagne om det:


    *Ærgerligt nok var det jo bare ikke ham. Men det spørger man jo ikke om, når man er SIKKER på, at det er ham. Man stopper ham jo bare og fortæller, at ens veninde - der er i Kina - er helt vild med ham og om man ikke må få taget et foto sammen med ham. Og fordi København er en så forbandet lille by er det da klart, at man skal løbe ind i manden til en privatfest 14 dage senere og indse, at han da bare overhovedet ikke ligner Mads Mikkelsen. UFF!

    Gratis fyraftensmøde om tablets

    Geek Girl likes at Elektronista redaktør Christiane Vejlø skal tale om tablets d. 6. oktober og at arrangementet er gratis

    Håndklæde-elefanten (eller Towel Origami)

    Jeg så engang et program med Martha Steward (før hun blev beskyldt for alt muligt og før Gwyneth overtog hendes plads som den ultimative housewife), hvor hun foldede håndklæder på den helt rigtige tre-delte måde og tænkte, at den slags var livet altså for kort til.

    Nå, men det var før jeg fik en kæreste (mandlig) der tre-folder håndklæder og LAAAANGT før jeg opdagede begrebet "Towel Origami"
    For det er åbenbart et begreb og man kan se film af det på nettet og købe bøger om det. Altså! Hvad sker der med verden?