mandag den 31. oktober 2011

50% på skønhedsprodukter

Mellem d. 1. november kl 00:00 og d. 2. november kl 00:00 er der 50% rabat 2.500 udvalgte skønhedsprodukter hos Ezzence i anledning af deres 2 års fødselsdag. Siger det bare. Kan jo være, der er nogen der godt gider købe noget Jurlique, Youngblood eller Redken til halv pris

Bloglovin app

Jeg synes jo af gode grunde man skal følge med i blogs og med Bloglovin's app kan man også følge med, når man er på farten.


App'en er gratis og fås til Android her og Apple her

lørdag den 29. oktober 2011

Bare en tanke

Hvordan kan det egentlig være, at man kan annoncere på Facebook, at nu lytter man til den ene eller den anden sang på Spotify men at man ikke kan gøre det samme med e-bøger? Jeg er godt klar over, at det er fordi Spotify har gjort sig umage med at sætte deres system op, så det kan den slags ting og spillere som Amazon ikke lige har tænkt på det samme. Men jeg kunne virkelig godt tænke mig at annoncere min holdning om to forskellige bøger til hele verden:

1. En ren skandale af Penny Vincenzi. Det er faktisk en nærmest skandaløst dårlig bog. Har været nødt til at parkere den, fordi jeg ikke gad bruge værdifuld og knap læsetid på noget så ringe
2. Den tredje jomfru af Fred Vargas. Giver en lyst til at pjække fra arbejdet for at ligge derhjemme og læse i den her bog.

fredag den 28. oktober 2011

TDC Play på forskellige platforme

Som jeg tidligere har nævnt er jeg skiftet fra iPhone 4 til HTC Sensation. Et skift fra én platform til en anden, hvilket ind i mellem føles som at have fået et nyt kæledyr der lige skal trænes lidt. Jeg ahr taget screen dumps af mine apps på iPhonen men skal lige have installeret dem alle på HTC'en og fundet ud af, hvordan jeg bedst kan lide at navigere rundt.

Et område hvor jeg (også) har brugt iPhonen meget var mht at lytte til musik. Både når jeg transporterer mig rundt på cykel og når jeg sidder på arbejdet. På HTC'en har jeg ikke længere adgang til min iTunes musik men til min store glæde viser det sig, at TDC Play er helt uforandret på ny platform.

Det var bare lige at hente app på Android Market og så lå mine play lists der helt som de skulle. Virkelig en smooth flytning mellem platforme!

Brugere vs. programmører

Nemlig S-tog

Det lader til, at DSBs loyalitetsprogram S-more har ladet sig inspirere af, at koreanerne kan købe ind når de kører med tog. De har i hvert fald lavet et samarbejde med internetsupermarked et Nemlig så danskerne kan gøre det samme. DSB er dog get skridtet videre, således at man også kan tilmelde sig madplanen og få inspiration til, hvad man skal købe ind.

Nok noget der falder i meget god jord hos fortravlede børnefamilier der på en eller anden måde skal forsøge at passe indkøb og madlavning (og helst sund og inspireret og varieret!) ind i fuldtidsarbejde, transport og børnehentning

torsdag den 27. oktober 2011

Kamera i HTC Sensation

Det er noget besværligt at skifte mellem forskellige mobil platforme. Lige nu går jeg fra iPhone 4 til HTC Sensation. Men der er jo også noget helt vidunderligt ved at få en ny smartphone og prøve noget nyt. For udviklingen går saftsuseme hurtigt.

Jeg brugte egentlig kameraet i min iPhone en del til når jeg hurtigt skulle forevige noget eller bare ikke gad skrive ting ned, men det var ikke tilsrækkeligt godt til, at jeg var 100% glad, hvis det var det eneste kamera jeg havde med på ferie.

Til gengæld er jeg ret vild med kameraet i Sensation (omend jeg stadig ikke er helt sikker på, at jeg vil efterlade mit rigtige kamera hjemme når jeg tager på ferie). Jeg har ikke kunne finde så meget information om det på nettet. Det jeg har fundet handler primært om pixels (8MP), at den har blitz og kan optage video. Men det har også nogle ekstra features som mit gamle mobil kamera ikke havde.

Jeg er fuld af beundring, når jeg ser bloggere forevige mad og tøj og landskaber helt knivskapt i forgrunden og med en meget udvisket baggrund. Men nu kan jeg det også selv! Det er en effekt HTC kalder "Feltdybde" og man bestemmer selv, hvor meget af motivet der skal være lidt sløret. (Kan godt være, der bliver skruet lidt op for antallet af lækre fotos på bloggen nu)

Det er også muligt at fotografere med noget vintage effekt, i sort/hvid, negativ, forvrænget og med prikker. Det er ikke fordi det er så revolutionerende, men tidligere var jeg nødt til at have den slags effekter som en app.

I mit rigtige kamera har jeg "Scene selection", hvilket er rigtig rart til når man er på stranden, på skiferie, vil tage fotos i dæmpet lys osv. Det findes nu også på telefonen, og jeg er meget spændt på, hvordan det virker. Selvom man har de her funktionaliteter kan man jo godt ende med nogle grumsede og meget farvefattige fotos. Og hvis der er én ting mit rigtige kamera kan, så er det at fange farver. Herunder illustreret ved et foto af en måge (og et sejlads forbudt skilt i Venedig) (men det bliver naturligvis SLET ikke gengivet i den farvekvalitet det var oprindeligt :-(

Elektricitet

Startup Weekend

Hvis man nu går og har lidt en drøm om at blive selvstændig eller bare har fundet på noget som man selv synes er en rigtig god idé men ikke rigtig ved, hvordan man skal få den ført ud i livet, så ville det måske være meget smart at deltage i Startup Weekend i Aalborg d. 4-6. november, i Århus d. 11-13. november eller i København d. 18-20. november


Det er da muligt, man ikke lige når at blive Bill Gates eller Steve Jobs på den weekend, men jeg tror alligevel, det er en sjov oplevelse (og både Bill og Steve startede jo altså også på et eller andet tidspunkt med at være nogle mennesker der ikke havde ret meget andet end en idé)

onsdag den 26. oktober 2011

Motionsvideo

B&O headphones (eller: Headphones del 2)

Efter indlægget om Benetton headphones i funky farver kom jeg i tanker om B&O's Form 2 hovedtelefoner som blev opfundet for 25 år siden men hvis design måske først rigtig kommer til sin ret nu:




De er dog i en lidt anden prisklasse end dem fra Benetton (de koster 499 kr) men så er lyden og kvaliteten forhåbentlig også dét bedre.

Gamlinger og smartphones

Min far har snakket om at få en iPad for det er der nogle af hans venner der har (måske ryger man tilbage i "alle de andre må..." og "alle de andre har..." når man bliver pensionist?) og han synes det ville være smart at kunne læse mails og den slags på farten. Min kærestes mor har faktisk også en iPad som hun er rigtig glad for (hvis der er noget, der kan få pensionister til at være helt stille og koncentrerede så er det at spille Slice it på iPad!)


Men nu med hensyn til min far! Jeg synes jo, at han burde have sig en smartphone med en stor skærm i stedet for den der iPad når det nu er fordi han gerne vil have den med alle steder. Han har tidligere haft en Nokia communicator, så det er ikke fordi han er helt tabt bag den tekniske vogn.

MEN! Det er jo primært min mor der er mobilhajen hjemme hos mine forældre. Det er hende der sms'er nærmest som en teenager og hende der ringer mest.

Spørgsmålet er så, om de som enhed er klar til en smartphone eller om de bare ville blive trætte af den/overhovedet ikke ville bruge den? Jeg har nemlig mulighed for at købe en iPhone eller en Samsung Galaxy S 2 relativt billigt og synes det ville være en smart genvej for gamlingerne ind i den nye teknologiske tidsalder, men jeg ved ikke helt, om de er klar.

PS Mine forældre er ikke så gamle som dem på billedet

tirsdag den 25. oktober 2011

Billige biografbilletter

Når jeg har været i biografen på det seneste har jeg hver gang tænkt: Hvorfor gør jeg ikke det her noget oftere? For det er da nærmest ren luksus at lukke sig inde i biografmørket (godt nok sidste gang ved siden af nogen der lugtede noget af hvidløg men det fortog sig eller også blev jeg bare optaget af filmen) med en pose slik og bare lade sig opsluge af historien på lærredet. Jeg elsker for den sags skyld også alle reklamerne

På søndag der er næsten ingen vej udenom at skride i biffen. For det første er det mørkt og koldt udenfor og det regner sikkert også. For det andet er det billigt. Det er nemlig Den store biografdag, så der er 50% på alle film. Al credit for oplysninger om biografdagen går til Olivia


Jeg skal se Tintin (selvom der er fare for, at jeg ender med at blive sur fordi jeg synes, at Hollywood fuldstændig har misforstået Tintin og maltrakteret ham) og ville også meget gerne se Headhunterne, Drive og El Bulli - Cooking in progress (men den går desværre kun ude i Reprisen

Headphones

I Venedig så jeg, at Benetton solgte nogle ret funky headphones til kun 10 Eur. Jeg er ikke klar over, om man kan købe dem i Danmark, men det er da et forsøg værd hvis man alligevel er i nærheden af en Benetton

Instruktions video

Jeg kan simpelthen ikke huske hvor mange gange jeg har hevet og flået i en telefon uden at ane, om jeg splittede den ad på den måde der var meningen eller om jeg bare ødelagde den. Formålet var hver gang at få sat simkort i for første gang.

Det er en underlig vægelsindet følelse man sidder med i den situation. På den ene side er telefonen jo ikke meget værd uden et simkort. På den anden side har man jo heller ikke lyst til at hærge sin spritnye (og som regel dyre) telefon på vejen*.

Derfor synes jeg simpelthen det er så smart, at der på HCT Sensation er en instruktionsvideo i, hvordan man sætter sit simkort i når man tænder for den og der ikke er simkort i.


Der er naturligvis en konflikt i at vise noget på en skærm der ikke virker mens man gør det, man får instruktioner i. Men det er egentlig ok. Det er meget rart bare at vide, at man hærger sin nye telefon på den rigtige måde.

Jeg er ikke helt sikker på, om jeg ville kunne optage instruktionsvideoen fra telefonen hvor den kørte, så derfor er den optaget med en anden telefon.

*En tidligere chef ødelagde feks sin iPhone fordi han havde overset den der lille pind man skulle bruge for at få simkortskuffen ud.

mandag den 24. oktober 2011

Fifi Lapin iPhone covers

I Frankrig i sommer så jeg en pige i en overordentlig fin Fifi Lapin sweat. Jeg var lige ved at hive noget af mit bedste skolefransk op af hatten for at spørge, hvor hun havde købt den. Men jeg tøvede en kende for længe, og så var den Fifi-klædte pige borte.


Heldigvis var der hjælp at hente på internettet, hvor jeg kunne se, at Fifi og det meget billige mærke, Pimkie, i februar havde lanceret de her sweats. Jeg vidste, det var et langskud men drog alligevel mod Pimkie. Og her havde de både en grå og en hvid nedsat til 5 Eur i min størrelse. Så er det næsten for dumt ikke at snuppe en af hver farve!

Nu kan man så også få nogle virkeligt fine Fifi Lapin iPhone covers. De kan fås her til ca 25 GBP (hvor de i øvrigt også har en masse andre fine covers)


e-bøger vs. papirbøger

Det dejlige ved sådan noget blog-halløj er jo, at folk der skriver indlæg også ind i mellem svarer på ens kommentarer og spørgsmål. Således spurgte jeg også Forfatterinden, Malene Kirkegaard, om hun foretrak at jeg foretog køb af bog i form af e-bog eller papir bog.

Det er ikke noget, jeg har tænkt specielt meget over, men det viser sig, at der faktisk er flest penge i det for forfatteren når der sælges papirbøger (hvilket jeg egentlig synes virker lidt underligt men her står det sort på hvidt) 

Ansigtsgenkendelses unlock app

Fordi jeg har en arbejdstelefon har jeg kode på min telefon (men skal ikke afvise, at jeg også ville have kode på, hvis jeg kun brugte telefonen privat) og det er faktisk lidt irriterende at man altid skal indtaste sin 4 cifrede kode når man skal noget som helst på telefonen.

Men der er altså en app der kan scanne ens ansigt og fordi iPhonen genkender en, unlocker den så. Ganske smart synes jeg. Bortset fra, at det er rent snyd.


Jeg må indrømme, at jeg havde været lidt for hurtig på aftrækkeren og betalt 6 kr for app'en fordi jeg syntes, det lød dødsmart*. Da jeg testede app'en fik jeg i meget høj grad en fornemmelse af, at vi havde at gøre med noget i stil med The Love Scannometer og det var altså ikke helt forkert.

Den app der hedder ReconizeMe er lavet for, at man kan bilde sine omgivelser ind, at man har en ansigtsgenkendelsesapp på sin iPhone. Umiddelbart synes jeg, det er noget man sagtens kan leve uden, men hvis man føler anderledes kan man købe app'en her til iPhone for 6 kr

*Og fordi jeg har hørt, at teknikken skulle kunne lade sig gøre i Android 4.0 Ice Cream Sandwich

lørdag den 22. oktober 2011

Cykel i vintertøj

Ind i mellem falder man over ting der måske teknisk set ikke helt har at gøre med teknik men som alligevel er meget sjove. Som feks denne cykel der har fået det strikkede vintertøj på (jeg har også altid undret mig over, hvad det var de der krea-folk gik og strikkede, men for nogles vedkommende var det altså overtøj til cyklen)

Og det er simpelthen HELE cyklen der er pakket ind!


fredag den 21. oktober 2011

Test en elbil

Jeg har tidligere skrevet om elbiler fordi jeg i bund og grund synes det er rigtig smart med stigende brændstofpriser og hvad har vi.

Testenelbil.dk kan man tilmelde sig som test pilot til en elbil, hvis ens kommune allerede tilbyder det - eller blive skrevet op til hvis ens kommune først kommer til senere. Hvis man bliver udvalgt som testpilot får man installeret en elbilsoplader i sit hjem.


Projektets målsætninger er:
  • køre 300 elbiler ud i 30 kommuner over hele landet og få indblik i ca. 6 mio. km elbil-kørsel og ca. 300.000 opladninger
  • 2.400 danske familier skal teste en elbil i 3 måneder og gennem "real life"-erfaringer lære at forstå elbilens fordele og ulemper
  • indsamle viden og erfaringer i relation til kørsel, brugsmønstre og miljøgevinster
  • indsamle viden og erfaring i relation til elbilens betydning for energinettet
  • skabe et billede af, hvad elbilen kan i praksis hos danske familier
  • få politisk og samfundsmæssig opbakning
  • bevare Danmarks plads som førerende indenfor udbredelsen af elbiler

torsdag den 20. oktober 2011

Er det virkelig det, folk tænker over?

Jeg skulle genfinde et blogindlæg om de 7 programmerings-myter (Hold nu op! Det var faktisk et rigtig interessant indlæg som jeg har tænkt mig selv at skive et indlæg om, og så vil det meget tydeligt kunne ses, hvorfor det var så vigtigt at genfinde det her indlæg).

Nå, men så bruger man naturligvis Google, og på vejen kan man så få et indblik i, hvad andre mennesker i verden går og grunder over (i hvert fald når det gælder 7 myter). Og det er åbenbart de 7 myter der eksisterer om den spanske erobring (af USA), om kærlighed (er der kun 7 myter?) og om fysikundervisningen i high school.


Jeg tænkte, at landet måske lå lidt anderledes når man skrev tallet 7 ud og det er da lidt anderledes, men topper stadig med den spanske erobring. Huh?!

Verdens første Segway park

GeekGirl love love loooooves, at verdens første Segway Park åbner i Århus i morgen. Så er det bare om at komme afsted til Århus

Musikinstrument tuner

Jeg havde i mine glade teenage-år en idé om, at jeg skulle være virkelig god til at spille guitar. Være hende (OK som regel var det en ham, men nu skulle det altså være en hende) der sad med guitaren ved bålet og spillede for mens alle skrålede med. Så jeg startede på Ungdomsskolen med guitar og det hele



Uheldigvis forholdt det sig sådan, at jeg ikke syntes det var specielt sjovt at øve guitar akkorder. Desuden havde også de ulemper (nogen ville kalde det dårlige undskyldninger), at jeg 1. Har ret korte fingre 2. Har ret kort tålmodighed, så hvis jeg ikke nærmest kan få noget rigtig musik ud af instrumentet med det samme, gider jeg ikke og 3. Min guitar var en min far havde købt billigt til noget brandudsalg. Det der brand havde skadet guitaren en lille smule (måske årsagen til, at den var så billig), så den kunne aldrig stemmes til helt at kunne stemme



Men hvis jeg nu havde haft en guitar stemme app, kan det være tingene havde set helt anderledes ud (jeg tvivler dog). Sådan en findes faktisk her til iPhone og her til Android

Hvis man nu synes, at guitarer er sygt for kiksede mens bas bare er the shizzle så kan man hente denne app til iPhone og denne til Android

Og man KAN da ikke sige guitar og bas uden at sige ukulele! (Kan man ikke?) Så der findes naturligvis også en ukulele stemme app her til iPhone og til Android her

Alle apps er gratis

onsdag den 19. oktober 2011

Sticks N Sushi

Jeg har tidligere skrevet om, at jeg måske ikke helt syntes det var nødvendigt at have en app fra hver eneste lokale handlende man benytter sig af. Derfor er jeg heller ikke ubetinget vild med Sticks n Sushis nye app. 


Men jeg synes helt sikkert, den er pæn og jeg vil da slet ikke afvise, at jeg kommer til at bruge den. Den kan bruges til at finde nærmeste Sticks n Sushi og man kan bestille bord + take away mad.

App'en findes til iPhone her og den er gratis


Jeg synes faktisk det er mere interessant, at Sticks n Sushi har ændret på deres telefonsystem og kører butikken med en form for call center i baggrunden. Hvem har ikke oplevet at ringe til en restaurant eller et take away sted og ikke kunne komme igennem fordi der var for travlt? Hos Sticks n Sushi sendes man videre til en central funktion, hvis man ikke kommer igennem hos sin lokale restaurant. Her tages der imod bestillinger som så sendes til restauranten.

Man kan indvende, at det jo bare er en ekstra kanal ind til butikken (lige som app'en og sitet også er det) og at der jo stadig kan være flaskehalsproblemer omkring fremstillingen af den friske sushi. Men det hjælper dog alligevel kunder og medarbejdere, fordi man med disse kanaler bedre kan identificere tidspunkter med spidsbelastning og planlægge efter det.

Ikke at det er relevant

...men hvis jeg havde en London-tur på tapetet indenfor den nærmeste fremtid, så ville jeg straks SUSE herind og bestille bord til en omgang afternoon tea. Jeg elsker simpelthen også bare scones med clotted cream og små, fine sandwiches og blive tiltalt "Madam" (lidt snob er man vel altid)


Ingen tvivl om, at priserne er uhyrlige på nogle af de finere steder (for et par sandwiches og et par kager), men jeg anskuer det på den måde, at man for et beløb der er til at holde ud kan få en snert af noget meget luksuriøst og hvis man timer det rigtigt, kan afternoon tea gå for at være en tidlig aftensmad (og så er prisniveauet pludselig ikke så galt)



tirsdag den 18. oktober 2011

Vending machines

Før jeg kom til Japan hørte jeg meget om de vilde vending machines de skulle have derude - man skulle nærmest kunne købe Levi's jeans i automaterne og de skulle være OVER DET HELE. Det var nu ikke min oplevelse. Langt fra

Det kan dog være, at Italien og UK bliver aftagere af rollen som Landet, hvor man kan sælge alting gennem vending machines. I hvert fald kan man i Venedig købe vabelplaster (meget godt tænkt), deo, tandbørste osv i vending machines


På Victoria Station i London så jeg engang en vending machine, hvorfra de solgte bla mobilt bredbånd (ikke helt dumt, når man tænker på, at folk på togstationer tit skal bruge en del tid på deres flade i et tog og måske har en computer med sig) og ekstra memory cards til kameraer.


fredag den 14. oktober 2011

Facebook status

Fixerum

Der var engang man kunne forsøge at få omverdens opmærksomhed ved at demonstrere foran Christiansborg eller på Rådhuspladsen eller noget, og man kunne lave indsamlinger ved at få samlet en masse folk der kunne gå rundt med raslebøsser.

Ny kan man lave et site hvor man både kan skabe opmærksomhed, indsamle og blogge om, hvordan det går

torsdag den 13. oktober 2011

Jonathan Saunders for Smythson

Nu er det ikke fordi de derovre i Smythson's on Bond Street ligefrem smider ting gratis i nakken på en (jeg var engang derinde, da der kom en fyr ind - som jeg regnede med var rimelig upper class og rig - og fortalte, at han skulle finde en fødselsdagsgave til en pige han ikke kendte særlig godt. WTF! Tænkte jeg. Hvordan kan man købe fødselsdagsgaver til folk man dårligt kender i en butik hvor alt var så dyrt, at jeg dårligt turde røre ved noget?) men de har godt nok nogle fine ting!

En gang fik jeg en lille bitte rød bog fra Smythson hvor der stod "Everyday I love you" udenpå til Valentines Day af min kæreste

Nå, men nu har de altså sammen med Jonathan Saunders lavet nogle afsindigt fine iPad covers, som jeg ville købe til mig, hvis jeg havde været hende som den rige fyr skulle købe en fødselsdagsgave til. For det er da godt nok nogle fine farver. 


Blogging på farten

Jeg forsøgte mig i sommerferien med blogging på farten men det gik ikke særlig godt. Blogging toolet var simpelthen bare ikke godt nok!

Jeg er ikke klar over, om Bloggers app til at blogge på farten ikke fandtes den gang eller om jeg bare ikke havde lagt mærke til det. Under alle omstændigheder har jeg opdaget det nu og er godt tilfreds. Glæder mig til at blogge meget live-agtigt fra Venedig (omend jeg ikke ved hvor meget smart, nyt, moderne teknik man kan finde dernede)


Det væsentligste ved Blogger app'en er, at den er så let at bruge. Funktionaliteten er naturligvis lidt skrabet i forhold til den fulde Blogger version på computeren, men hvis man virkelig vil sidde og nørde teknik gør man det nok heller ikke fra sin telefon. Så gør man det nok fra computeren. Når man er på farten skal man bare hurtigt kunne skrible et par ord og evt uploade nogle fotos.

Blogger app'en fås både til Apple her og Android her og den er gratis. 

onsdag den 12. oktober 2011

Stentavler 2.0

Lydbøger på smartphone

Jeg kan godt have tendens til at få migræne (på den lysfølsomme måde) og derfor har jeg faktisk været lidt betænkelig ved det der med decideret at læse bøger på moderne, elektroniske skærme. Men det fungerer rigtig godt på min Kindle.

Jeg lytter dog meget til musik på min telefon så hvorfor ikke evt lytte til lydbøger på den? I hvert fald kan man ret let med Gyldendals app downloade e-bøger og lydbøger til sin smartphone

tirsdag den 11. oktober 2011

IGEN!

Nu sætter SAS igen billige flybilletter på højkant! Japantur i påsken kunne lige være blevet 1200 kr billigere pr næse, hvis vi ikke havde slået til på et tidligere tilbud (som ellers var RET billigt og som var det første reelle tilbud på billetter til Tokyo i 3 år). Nå, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Til gengæld kan det være, at min søster og hendes mand (siden i lørdags), mine forældre eller et vennepar så vil med derud.

Så vidt jeg kan se, er det dog ikke alle oversøiske rejser der er rørende billige. Feks har jeg altså flere gange set SAS gøre det billigere til New York end de gør nu

Mere om køkkenmaskiner

Min kærestes brors svoger går voldsomt meget op i kaffe. Ikke bare i at drikke den (som alle os andre) men også i at brygge den og riste sine egne bønner og sårn. Nå man går så meget op i noget, må man antage, at manden ved noget om det der kaffebrygning. Derfor stoler jeg på ham når han siger, at han altid anbefaler Nespresso kaffemaskiner til folk der ikke går helt så meget op i kaffebrygning som han selv gør.


Jeg synes også man kan få rigtig dejlig kaffe ud af Nespresso maskiner, men nu er jeg faktisk mest en cappuccino- og lattepige, og de billige versioner af Nespresso maskiner er der ikke mælkeskummere i. Men til gengæld har Nespresso for tiden tilbud på en seperat mælkevarmer/skummer som jeg (bla) har foræret i bryllupsgave her i weekenden. Jeg er meget spændt på, hvor godt den virker og som cappuccinooplevelsen kan måle sig med den man kan få ude i byen

Når vi nu er ved Nespresso kaffe vil jeg også gerne lige anbefale en lokal keramiker: Anna Olivia. Hendes små kopper ("Grow Up", "Hoved og hale" og "Dyrene, vandet og planerte") passer simpelthen perfekt til en lungo eller en espresso med lidt mælk.


Italiensrejsende

Jeg synes Italien er et vidunderligt land at rejse til. Desværre står jeg jo ikke alene med den holdning og derfor kan visse dele af Italien være ret så overrendt. Min kæreste og jeg var i påsken omkring Firenze og jeg havde helt glemt, hvordan nogle italienske sites i dén grad er et tilløbsstykke for turister. I mine meget unge dage boede jeg i Venedig og fik måske den gang lidt meget spat turister.

I denne uge skal jeg - for første gang rigtig siden jeg boede dernede - til Venedig med min kæreste, og jeg glæder mig. Min kæreste har ikke været i Venedig før, så han skal slæbes med på ALLE de vigtige turistattraktioner. Og det er her, vi kommer ind på det med alle de andre turister.

For selvom Italien på mange måder kan halte lidt bagefter teknologisk, så har de fundet en vej ud af det med turister og turistattraktioner og billetluger. For man gider jo altså ikke bruge halvdelen af sin tid i Firenze på at stå i køn ind til Uffizi eller vente 3 timer på at komme ind i Doge paladset.



Man gider jo ISÆR ikke stå i kø, når man kan købe billetterne hjemmefra i ro og mag på Tickitaly.com og så bare troppe op på attraktionen på det tidspunkt man har bestilt hjemmefra. Der er måske ikke megameget spontanitet over det, men så kan man være spontan mht andre ting.

mandag den 10. oktober 2011

4G netværk

Geek Girl likes at TDC nu er klar med 4G netværk.

Havde på et tidspunkt lejlighed til at afprøve det, og det var simpelthen så psyko-hurtigt! Fantastisk når man er en utålmodig sjæl!

Æggekogere

Noget af det køkken-elektronik (ud over min elkeddel) som jeg bruger mest er min æggekoger, selvom man kan sige, at det er et noget nichepræget køkkenprodukt. Da jeg først fik den, var jeg ret skuffet over, hvor low tech den i virkeligheden var. Den har ikke engang en tænd/sluk knap. Det gør man via stikkontakten.

Justeringen af, om æg skal være blød- eller hårdkogte gøres ved at man hælder mere eller mindre vand i kogeren (der medfølger et lille målebæger, så man har en idé om, hvor meget vand der skal bruges). Den del var jeg faktisk ret skuffet over.



Anyway, selvom jeg havde forestillet mig noget lidt mere science fiction agtigt, så har æggekogeren virket helt fint i næsten 5 år. Den koger æggene helt perfekt uden at ødelægge skallen og bruger langt mindre energi end hvis man lavede æg på komfuret.

Grunden til, at jeg overhovedet fik en æggekoger var, at jeg lagde min kost om så jeg kom til at spise flere proteiner - herunder æg til morgenmad. Og det virker altså slankende! (Lige en update på slankning: Mere fokus på proteiner og fanatisk spinning resulterede på 2,5 uge i vægt tabt på 2 kg og 5 cm i omkreds på maven. Alt i alt et tydeligt resultat - på trods af et par ædegilder undervejs som jeg var nødt til at deltage i - og måske også mere effektfuldt end jeg selv havde ventet)

Men i lørdags brændte æggekogeren desværre sammen, så nu skal jeg ud at have en ny. Det at være uden æggekoger er dødbesværligt og jeg vil hermed give anbefalingen videre: Ethvert hjem vil have gavn af en æggekoger! (Og man kan få dem i store supermarkeder helt ned til omkring 100 kr)

fredag den 7. oktober 2011

Boligindretning

Min kæreste er vild med Ikea og kan finde på at tage derud på mandetur med sin far for at kigge og spise kødboller. Selv er jeg ikke så vild med Ikea. Ikke fordi jeg som sådan har noget imod billige møbler, men jeg interesserer mig specielt meget for møbler. Det er nok især sofaer jeg har det svært med (måske på samme måde som andre mennesker kan have det med mobiltelefoner og abonnementer): Umiddelbart ser de alle sammen ens ud, men når man så skal til rent faktisk at vælge en af dem, så viser det sig, at der alligevel er små forskelle og så skal man forholde sig til det selvom man ikke rigtig gider.

Nå, men nu har jeg alligevel fundet noget med møbler og boligindretning som jeg synes er sjovt. Bitten har gang i noget indflytning af en dreng og har derfor været i fuld sving på Floorplanner (og har lavet nogle meget fine før og nu tegninger af sin lejlighed) (Nedenstående er dog ikke Bittens tegninger men eksempler fra Floorplanner)

Det man kan med Floorplanner er, at tegne sin bolig eller kommende bolig og indrette den. Man kan ved gud også se det hele i 3D hvis man vil. For en som mig der ikke er så vild med boligindretning og møbler giver det lige det ekstra pift der gør, at indretning alligevel bliver lidt sjovt.

Jeg tror dog også Floorplanner er nyttigt til hvis man feks skal sælge en bolig eller forretning. I min ejendom har vi en meget lille men også meget eksponeret butik til leje. Måske man lige skulle prøve at tegne lidt forslag til, hvad butikken kunne bruges til så potentielle lejere kunne blive inspireret.


torsdag den 6. oktober 2011

RIP Steve

Jeg ved godt, at jeg ind i mellem giver Apple nogle lidt hårde ord med på vejen, men det er fordi jeg synes der ude i verden findes et par mennesker der er helt ukritiske overfor Apple. Når det er sagt har jeg godt nok også haft min del af lykkelige øjeblikke med Apple-produkter.

Et af mine første Apple produkter var en iPod Mini. Min søster og jeg var i NYC i 2005, hvor vi fik at vide, at for at være rigtig new yorker skulle man have en iPod og sidde med de hvide høretelefoner i subway'en. KLART at vi da så skulle have sådan en!

Tilbage i Danmark blev jeg faktisk lidt overrasket over, hvor glad man kunne være for sådan en fætter. Jeg har altid været den irriterende type de altid lige havde et optagebånd eller nogle CD'er med. Og nu kunne man jo nærmest have al sin musik (eller i hvert fald ret meget musik) med sig rundt omkring - omend iPod'en godt nok fik sig nogle cykelskader fordi den godt nok var lille og fiks i forhold til, hvad man var vant til den gang men alligevel var lidt uhandy (om sommeren når jeg cyklede uden overtøj og ikke nødvendigvis havde lommer i tøjet proppede jeg iPod'en i bh'en) og kunne hoppe op af lommer.

To år senere var jeg i NYC igen - denne gang med 3 veninder, og der blev shoppet igennem på tøj- og skofronten. Bortset fra, at jeg købte en iPod Touch i stedet for sko. For mit vedkommende trumfede teknik simpelthen sko. Jeg ville selvfølgelig rigtig gerne have haft en iPhone men var bange for, at jeg ikke kunne få den jailbreaket og derfor bare ville komme til at have en ret så dyr iPod Touch.

Men der var godt nok også noget blæreværdi bare i at have en iPod Touch! På det tidspunkt fløj jeg en del, og min iPod fik virkelig mange lange blikke, og jeg fik mange interesserede spørgsmål til, hvad det var for en tingest. Det var bare så vildt og så fedt med den touch skærm! (og nu er det nærmest noget man tager for givet)
Nu synes jeg nærmest, at husstanden er helt sovset ind i Apple produkter. Ud over iPods har vi også alt muligt andet, og der er da ingen tvivl om, at vores liv er blevet nemmere med Apple. Så tak for alt og Rest in Peace, Steve.

App cat

Jeg ville virkelig gerne skrive et hyldestindlæg til App Cat, men jeg synes egentlig mest den bare er lidt fjollet. Eller måske er det bare fordi det, man kan lave med den, er så specifikt. App Cat er en app til at designe apps - især hvis man har en lille kaffebar, et pizzeria etc og ikke er den store teknikhaj.

I bund og grund er det nok mere - som de også selv siger - en mulighed for at lave en app man kan bruge som en form for business card. Men jeg troede jo altså det var en app til udvikling af alt muligt smart og avanceret og andet end meget standardiserede apps. Og så bliver man jo altså lidt skuffet.

Når det så er sagt, så er det meganemt at lave en app gennem App Cat. Man fedter lidt rundt med nogle templates og vupti! så har man en app. Det er selvfølgelig også det trade off der er. Man har fjernet en hel del valgmuligheder, hvilket betyder, at man bliver holdt meget i hånden og let kan skabe noget (som dog så ikke er så unikt igen). På en måde måske lidt det samme som Bloggers blog templates.

Jeg ved dog ikke, om man virkelig behøver en app fra den lokale cykelsmed, pizzeria osv. Selvfølgelig, hvis man bruger pizzeria eller cykelsmed rigtig meget, men så kan man måske alligevel af sig selv huske, at man skal have en nr 14 med kylling og uden oliven og har deres telefon nr i sin telefon? (og måske behøver man bare at sige sin bestilling, så siger de Er det Cecilie? Vi skal nok have det klart til dig når du kommer. Så ved man, at man har været der lidt ofte - men de laver nu også nogle helt fantastiske sandwiches og skøn kaffe og det lå bare perfekt på hjemvejen fra arbejdet)

onsdag den 5. oktober 2011

Læseværdigt

For nogle år siden blev der lavet en undersøgelse der viste, at man faktisk godt kan læse en tekst selvom der er stavefejl i den og bogstaverne står omvendt. Nedenstående (som allerærbødigst er lånt fra Elektronista) viser, at det også er muligt at læse en (engelsk) tekst hvor tal og bogstaver er blandet:

7H15 M355463 53RV35 70 PR0V3 H0W 0UR M1ND5 C4N D0 4M4Z1N6 7H1N65! 1MPR3551V3 7H1N65! 1N 7H3 B361NN1NG 17 W45 H4RD BU7 N0W, 0N 7H15 L1N3 Y0UR M1ND 15 R34D1N6 17 4U70M471C411Y W17H0UT 3V3N 7H1NK1N6 4B0U7 17, B3 PR0UD! 0N1Y C34R741N P30PL3 C4N R34D 7H15. R3 P057 1F U C4N


På den anden side kan man ud fra ovenstående måske også konkludere, at det også kan være ret så let at læse forkert. Hvis for eksempel hjernen ser noget, den ikke forventer og derfor afkoder det som det, den forventer.

What a fuser

Så sad der lige millioner af Apple-fans klistret til Mac eller iPad skærme rundt omkring i verden for at få at vide, at Apples lancering ikke var en iPhone 5 men en opdatering af iPhone 4. Der er selvfølgelig sket forbedringer med indmaden, men det var jo laaaaangt fra hvad folk havde troet og håbet på. (ikke mindst i sammenligning med hvad konkurrenterne sprøjter ud af nye telefoner)



Det største forandring ved iPhone 4S ser ud til at være det forbedrede kamera. Det er jo fint men ikke ligefrem en verdensnyhed, at man på en smartphone kan lave et bedre kamera.

En anden ting  er Siri, eller Voice to Text, som faktisk heller ikke er noget nyt. Det ligger i Android version 2.3 (som kom på gaden for et halvt års tid siden). Man kan dog sige, at der klart er mulighed for at forbedre den voice to text funktion der ligger i Android, og det kan man håbe, at Apple har gjort.

Men alt i alt må jeg sige, at jeg må tilslutte mig aktiemarkedernes reaktion på lanceringen: det var lidt en fuser

tirsdag den 4. oktober 2011

Det sociale fitting room

Da jeg i Bruuns Bazaars prøverum så, at de reklamerede med The Social Fitting Room, troede jeg umiddelbart det var den slags discount prøverum man kan finde visse steder i udlandet, hvor man kan få lov til at klæde sig af og på i ét stort rum sammen med en masse andre kvinder (og ærge sig over, at man ikke lige havde barberet ben/under armene, taget noget matchende undertøj på og lign.)
Det er åbenbart lidt old news med det her sociale prøverum, men det gør det jo ikke mindre smart. Problematikken omkring at shoppe alene og være i tvivl om, hvorvidt noget virkelig klæder en er jo ikke ukendt, og i den forbindelse har jeg også skrevet om Love it or Loose it.

Bruuns Bazaar håndterer det ved, at man kan prøve noget af deres tøj og få en af deres ekspedienter til at tage et foto af en med tøjet på. Fotoet uploades så til Bruuns Bazaars hjemmeside, hvorfra man kan videredistribuere det til venner og familie der måtte have en valid mening om, hvordan man ser ud.