torsdag den 16. juni 2011

Segway

I weekenden var jeg i 5 timer en cyborg; halv maskine, halv menneske. Det var lige som at møde sin soulmate i form af en gadget. Love at first sight! I de 5 timer som cyborg kunne man simpelthen ikke tvinge et smøret grin fra mit ansigt!

Første gang jeg så en Segway var i et afsnit af Frasier (1 min og 50 sek inde i klippet), hvor Niles ankommer på Segway'en. Jeg troede nærmeste ikke mine egne øjne dengang!


Heldigvis er der mange steder (Bla Segway Tours i København (hvor de lige nu har en special rundtur til elefanterne i Elephant Parade),  Danfoss Universe eller City Segway Tours hvis man er ude at rejse) hvor man kan få lov til at prøve en Segway. 

Segway'en blev lanceret i 2001 af amerikaneren Dean Kamen der er lidt af en Georg Gearløs. Når der tales om Segway'en tales der meget om de gyroskoper der måler balanceforskydningen når man styrer hastighed og retning på Segway'en og knap så meget om den batteridrevne motor. Det er måske også lidt kedeligt, at det er en helt almindelig motor der driver det her science fiction-agtige instrument rundt. Det vilde ved Segway'en er jo også gyroskop-delen.

Jeg synes endnu ikke, jeg har læst en beskrivelse, der helt fanger, hvordan det er at køre en segway. Lad os se, om jeg kan gøre det bedre.

Når man først stiger op på en Segway har man lidt en fornemmelse af, at det er et levende væsen med egen vilje. For den ER meget levende. Dels fordi den kører fremad, hvis den ikke bliver stoppet af en forhindring og dels fordi vi mennesker er så vant til at træde på jorden der jo ikke bevæger sig en skid selvom vi flytter vægten lidt frem eller tilbage på fødderne. Men efter 5 minutter er man rimelig køreklar på en Segway.


Normalt når man ellers accelererer sig selv eller på cykel kræver det nogle relativt store bevægelser, men det der er så syret ved Segway er, at man kan accelerere blot ved at flytte vægten på fødderne en lille bitte smule. Der er langt fra så meget lænen-sig-forover som det ser ud til, når man ser folk på Segway. Af en eller anden årsag er det afsindig morsomt at bevæge sig og accelerere uden at gøre meget andet end at vippe lidt med tæerne. Og det er også sjovt at se på andre der pludselig fiser afsted uden at gøre noget

Lige så meget Segway'en i starten virker som et andet, levende væsen, lige så meget kommer den til at føles som en del af en selv efter lidt tid. Feks gad vi slet ikke dreje hovedet til sidst, vi drejede bare Segway'en

I den ideelle verden, hvor det aldrig regnede og der ikke var ret meget trafik ville jeg ikke en sekund tøve med at købe en Segway (også selvom den står til den hampre pris af 52.00. kr excl moms hos den danske forhandler

I den lidt mindre ideelle verden som vi lever i var Segway'en fabelagtig at opleve en by fra. Man kommer ret hurtigt, nemt og smidigt omkring. Man ser godt omkring sig (bedre end på cykel fordi man holder sig opret hele tiden) og er bare mere i et med byen på en Segway.

Jeg synes egentlig ikke helt, jeg har fået forklaret ordentligt, HVOR skønt og fantastisk og vidunderligt og sjovt og mindopening det var at køre Segway. Jeg kan bare sige, at jeg savner min Segway og kan kun anbefale det til andre

2 kommentarer:

  1. Fedt! Jeg kan godt huske den afsnit af Frasier, og jeg synes den så umådelig sej ud!

    Så jeg er ret jaloux på at du nu har prøvet den. Jeg vil også være halv menneske, halv cyborg for en dag ;)

    SvarSlet
  2. Det kan KUN anbefales! Jeg er i virkeligheden lidt af en bangebuks og bange for at komme til at slå mig, men det var der intet af på Segway'en. Det var kun sjovt og vidunderligt!

    SvarSlet