onsdag den 10. september 2014

Fra blog til bog

Man er nødt til at have en blog for at være socialt accepteret. Blogging er det nye sms! citat fra min gamle blog, oktober 2006. Jeg lukkede bloggen for flere år siden af forskellige årsager, men jeg skrev indlæg stort set hver dag i flere år, så det er jo en form for dagbog for mig.

Derfor er jeg ikke helt tryg ved, at alle mine blogindlæg bare ligger på en server et eller andet sted, hvor jeg faktisk ikke har kontrol over dem. Jeg frygter, at de pludselig en dag bare er væk. Jeg har derfor startet det møjsommelige arbejde med at lave alle indlæg til en bog.

Jeg bruger Solentro og havde lidt håbet, at man ved et par klik kunne overføre alle sine blogtekster til et bogformat og så bare klikke "bestil". Så nemt er det dog ikke. Jeg er nødt til at kopiere indlæggene over ét for ét



Solentro er nok mere rettet mod folk, der har en roman liggende som de gerne vil udgive eller hvis man vil lave en foto/erindingsbog sammen med andre

Bøgerne koster fra 42 kr og opefter

fredag den 5. september 2014

Daglig bedsteforældrelykke

Min  datter er mine forældres første og (indtil november) eneste barnebarn og mine svigerforældres tredje (men eneste pige), så der er rimelig høj grad af bedsteforældreopmærksomhed på hende.

Hvad gør man så - i disse moderne tider - når man ikke er fysisk sammen 24/7? Jeg tager hver morgen et foto af Veronica og sender det med ordene "Veronica siger godmorgen" til alle bedsteforældrenes telefoner. Det er virkelig simpelt og lavpraktisk - men bringer virkelig stor lykke hos bedsteforældrene

Tip hermed videregivet


torsdag den 4. september 2014

Graviditetsapp

Det var helt umuligt for mig at huske, hvilken uge jeg var i, da jeg var gravid. Men det betød heller ikke så meget, da jeg havde en app der kunne huske det for mig. Der findes en hel del forskellige graviditetsapps, men den jeg bedst kunne lide var BabyBumb.


Ud over det med ugerne kunne jeg på app'en læse hvor stort og udviklet fosteret var, hvilke graviditetsgener jeg evt kunne forvente og generelt tips og tricks og info for hver uge af graviditeten. Først og fremmest var det hyggeligt, og det var en nem måde at blive opdateret om fosterets udvikling og hvad der skete med min krop

Det var også muligt at lave forskellige former for selv-tracking, men det brugte jeg ikke (måske fordi det for mig at se primært handlede om de graviditetsgener man kan have i starten af graviditeten, og jeg havde ikke rigtig nogen)

BabyBumb er gratis og findes til Android her og til Apple her

onsdag den 3. september 2014

Blå, grønne eller brune øjne?

Vores lille pige er lige nu 16 uger og har stadig blå øjne. Min mand har blå øjne, mens jeg har grumset-grå-grønne øjne, så spørgsmålet er hvilken permanent øjenfarve Lillepigen får!

Engang i tidernes morgen i biologi var der noget med dominerende og vigende gener, men det står ikke knivskarpt for mig (og jeg tror desværre ikke, det har noget med ammehjerne at gøre), men skidt med det, for nu har vi jo internettet. 

Ind på The Tech og 7 klik senere kan jeg se, at der er en 25% sandsynlighed for, at Lillepigen vedbliver med at have blå øje og 75% for, at de skifter til grøn (og hvis de skifter til brun er der altså noget helt galt)


tirsdag den 2. september 2014

Vægtvogter-app og babyfat

Før jeg blev gravid var jeg overbevist om, at jeg under graviditeten ville tage 40 kg på fordi jeg nu havde en perfectly good reason til at spise meget og altid kunne blame graviditeten for usunde vaner. (og der røg da også riiiiiiimelig mange mandelcroissanter med fra 7-eleven i løbet af graviditeten).

På den anden side var jeg heller ikke interesseret til at ligne en hval efter at have presset baby ud, så jeg tænkte, at jeg hellere lige måtte holde lidt øje med vægten. Til det brugte jeg app'en "Overvåg din vægt"

Det er rimelig simpelt: man indtaster lidt basale data om sig selv samt hvad man gerne vil veje hvornår (i mit tilfælde var det så en vægtøgning på 12 kg frem til terminsdatoen). Hver dag - eller når man husker det - taster man sin vægt ind, og så kan man i nogle fine grafer se udviklingen af vægten historisk samt fremskrevet og ikke mindst hvordan man klarer sig i forhold til sit mål

App'en er jo på ingen måde særligt rettet mod de gravide, jeg faldt bare over den mens jeg var gravid og har også brugt den efterfølgende mens jeg har tabt mig

App'en er gratis og findes til Android her og IOS her

mandag den 1. september 2014

Natamning og læsning

Helt low-tech tip til folk der mener, at det ikke kan lade sig gøre at læse bøger når man har en baby. Svaret hedder Kindle eller andre e-readers (sådan en kan man sagtens jonglere rundt med når man ammer)

Jeg bruger en del tid i mørke, hvor jeg forsøger at få baby til at sove eller nat-ammer og så er spændende, stærkt lys fra smartphone lidt no-go.

Thank god! for hvid skrift på sort baggrund på Kindle app'en på telefonen. Og det er ganske simpelt at sætte op. Det gøres samme sted som man ændrer skrifttype, -størrelse osv