tirsdag den 27. november 2012

Google Drive

Jeg er gået hen og blevet ret glad for Google Drive. Tidligere har jeg i ret høj grad holdt skæg for sig og snot for sig. Dvs at min hjemme-Mac blev brugt til internetsurf, blogskrivning, Facebook og til at opbevare billeder. Hvis jeg skulle lave noget med dokumenter og spreadsheets foregik det på min arbejds-PC.

Men nu har jeg opdaget Google Drive. Jeg troede egentlig, det var lidt det samme som Dropbox (som man åbenbart skal holde sig fra, har jeg hørt i går) - noget storage værk. Det er det jo også, men der er også forskellige former for dokumenttyper: dokumenter, spreadsheets, præsentationer og tegneprogrammer.

De er naturligvis lidt anderledes fra Word, Excel og PowerPoint og kan ikke helt så meget, men de er gratis og fungerer til almindeligt husbehov.

Jeg synes selv, jeg er sådan en multiskærmstype. Mht kommunikation er jeg ikke så vild med sms'er, fordi de kun kan læses på telefonen. Så er feks mails smartere, fordi jeg kan læse dem fra alle skærme. Det samme gælder dokumenter på Google Drive. Dem kan jeg også tilgå og arbejde med fra alle mine skærme. Love it!

Det kan desværre ind i mellem være lidt langsommeligt fordi Google Drive hele tiden gemmer (eller også er det bare fordi min PC er noget gammelt l o r t)

Det gratis at have 5GB storage på Google Drive og gratis at bruge de dokumenttyper der findes.

Jeg var lige ved at glemme det, men man kan jo også dele dokumenter på Google Drive. Min studietid med gruppearbejde osv havde været noget lettere, hvis vi havde haft Google Drive den gang. (I stedet gemte vi filer på skolens netværk som vi døbte "Prut" og aldrig nogen sinde fandt igen. Godt man er blevet klogere siden)

Du finder Google Drive her

mandag den 26. november 2012

Til Matadorfans

Spørgsmålet er, om Forbrydelsen også vil blive gransket om 30 år på samme måde som Matador stadig gør det (man kan da håbe på det - selvom der åbenbart er mange der ikke er tilfredse med, hvordan Forbrydelsen sluttede i går. Jeg var personligt ikke overdrevent glad for skyderiet, men syntes, det var interessant, at stort set alle andre som havde indblik i sagen - bortset fra Sara Lund - valgte ikke at gøre noget ved det)



For folk der ikke kan få for meget Matador eller som synes det kan være sjovt at vide, hvor der er små kiks i Matador, er der lavet et site om sagen. Du finder det her. Ud over kiks kan du også læse stort set alt andet der er at vide om Matador.

fredag den 23. november 2012

Knøtleren i hegnet

Jeg dør lidt af grin hver gang jeg ser "Knøtleren" i "I hegnet" onsdage kl 21:30 på DR2. Jeg har ind i mellem overvejet, om man skulle forsøge sig med en mærkelig knøler stemme overfor håndværkere der har ødelagt ens gulv og ikke gider reparere det og lyver en direkte op i ansigtet og om det monstro ville virke bedre end at hidse sig op og hæve stemmen. Hidtil har jeg dog brugt "den vrede, hurtigsnakkende approach", men den ser desværre ikke ud til at virke, så lad os se, hvad der sker i næste uge*

Hvis du ikke har set de første afsnit, kan du se dem her

Og så elsker jeg "I hegnet" sangen. Catchy melodi og så er jeg en sucker for rim som: "Det er muligt der er folk der sulter nede i Tanzania, men det er egentlig ikke noget der kan ryste Mia" og "Asbjørns mor synes Asbjørn gir hende mening med livet, men jeg tror Asbjørns mor har mistet perspektivet når hele verden den er blevet 8 år og fregnet, så tror jeg Asbjørns mor ku bruge en tur i hegnet"

*Man bliver grundtræt af håndværkere, når man har haft dem gående i 5 måneder.

torsdag den 22. november 2012

På nettet i Berlin

Åh! Der er så mange dejlige ting ved Berlin! Og det er jeg jo ikke den eneste dansker der synes. Berlin er en af favoritdestinationerne, når danskerne tager ud at rejse.

Personligt tror jeg, det er fordi Berlin er lige præcis sådan som København godt kunne tænke sig at være men alligevel ikke heeeeeelt er. Berlin er jo altså lige lidt mere kosmopolitisk end Kbh og Berlin er lige lidt mere kreativt og nyskabende end Kbh og der er lige lidt mere afslappet. Og ikke mindst er der renere og billigere og folk er generelt høfligere. Sad but true.


(Ind i mellem - skal man huske - er der også rimelig meget koldere i Berlin end i Kbh. På ovenstående foto var det minus 20 grader)

Nu har Berlin så også 44 gratis WiFi hotspots mere end Kbh. De er primært sat op i Mitte og Prenzelberg og giver gratis adgang til nettet i 30 minutter. Sådan! Slut med dyre roamingpriser (i hvert fald i den halve time)

De flinke bagmænd bag hotspotsne har også lavet en app, så du lettere kan finde frem til dine 30 minutters gratis databrug. Til Android her og til Apple her. De er naturligvis gratis begge to

onsdag den 21. november 2012

Pussy Cat Moms

Jeg hørte på en eller anden måde ikke så godt i lørdags. Først hørte jeg, at det eneste en af de andre skulle have med til sammenskudsjulefrokost var dild, og det syntes jeg faktisk var lidt lidt når andre feks havde tilbudt at tage flæskesteg med. Det viste sig (måske ikke så overraskende, hvis man tænker sig om) at der var tale om sild og ikke dild, og så er det jo en helt anden sag i sammenskudssammenhænge.

Senere hørte jeg noget snak om Pussy Moms, hvilket skulle vise sig at være Pushy Moms - en smart form for udendørs motion med barnevogn. Og det er jo logisk. Hvorfor ikke lade barnevognen indgå som motionsredskab for barslende kvinder? Og hvorfor ikke dyrke efterfødselsgymnastik udendørs?



Indtil videre kan man kun træne med Pushy moms på Sjælland men bor man på Sjælland er der en del træningssteder at vælge imellem:


Det koster 70 kr pr gang eller 600 kr for et 10-tursklippekort at deltage.

Læs mere her - det fik varme anbefalinger af min veninde!

mandag den 19. november 2012

Findeopskrifter.dk

Det der med blogs er noget spøjst noget. Der er rigtig mange mennesker der gerne vil køre en blog men en del færre der faktisk kan gøre det, fordi det kræver idéer til kontinuerligt at lave nyt indhold, passion for indholdet, evnen til at gøre indholdet interessant og en ret så stor mængde skrivekløe.

Ofte bruger bloggere hvad der svarer til en almindelig arbejdsdag på deres blogs. Og som regel uden at få ret meget for det, men det er ok hvis det er en hobby. (Hvis bloggere har en indtægt på deres blog, er det typisk på reklameindtægter på reklamer på bloggen og indtægterne er typisk afhængige af, hvor mange der ser reklamerne)

Hvad der ikke er ok er, hvis andre finder på at udnytte bloggernes produktion til at tjene penge - uden at bloggerne får noget ud af det!

For lidt tid siden søgte jeg på nettet efter en opskrift og landede flere gang på en lidt uskøn hjemmeside der hedder Findeopskrifter.dk. Jeg undrede mig over, hvad det nu var men tænkte ikke mere over det.


I går læste jeg så, at en række danske madbloggere er gået imod Findeopskrifter.dk fordi de ikke bakker op om Findeopskrifters forretningsmodel som går ud på at lokke bloggere til at fremgå på Findeopskrifters site mod at bloggerne får mere trafik på deres blogs. Reelt sker der det, at Findeopskrifter udnytter, at der findes to typer links (og antallet af links påvirker ens rankning på Google søgninger), så alle bloggerne linker til Findeopskrifter mens Findeopskrifter linker til bloggerne med værdiløse links.

Du kan læse mere om madbloggere og Findeopskrifter her og en liste over madbloggere der har skrevet om Findeopskrifter her

mandag den 12. november 2012

Ekstra linse til iPhone

Jeg har lige været et smut i Berlin og har brugt mit kamera nogenlunde flittigt. De funktioner, jeg oftest bruger er skarp forgrund og sløret baggrund (til mad) og handfree nattebilleder (til når det er mørkt og jeg ikke lige gider lyse alt op til uhyggelig lyshed pga blitz). Men det er jo bare mig

Jeg kan se, at man også kan komme rigtig langt med kameraet i en iPhone. Og det er faktisk muligt at gøre kameraet endnu bed (i hvert fald hvis man har en iPhone 4 eller iPhone 4S). Det er nemlig muligt at sætte en lille linse på, så du kan fotografere rigtig tæt på (makro), få fiskeøje effekt og vidvinkel.
Den ekstra linse kan købes på Amazon UK til ca 60 pund

***Opdatering***
Linsen blev brugt af Nikolaj Sonne i So ein ding onsdag d. 14. november

tirsdag den 6. november 2012

Flyve-julekalender

Jeg har stadig ikke helt tilgivet SAS, at de ikke kunne få deres lortefly på vingerne da vi skulle til Japan i påsken, meeeen hvis SAS skulle smide nogle billige billetter til salg er jeg da ikke for fin til at tage imod dem.

Og da SAS har lanceret en julekalender med tilbud til EuroBonus medlemmer, har jeg da straks tilmeldt mig

Nu er SAS jo ikke julemanden, så de forærer nok ikke ligefrem billetterne væk, men det kunne jo være, at der var nogle fine tilbud til lige præcis der, hvor man gerne vil hen (Barcelona, Reykjavik og Istanbul står på ønskelisten)

Man kan tilmelde sig julekalenderen her

mandag den 5. november 2012

Følg med i det amerikanske præsidentvalg

Min kæreste og jeg ender (måske) nok med at lave burgers i morgen aften og lave lidt amerikaner-hype på Frederiksbger i anledning af det amerikanske præsidentvalg. Er det et valg hvis resultat får voldsomt meget større betydning for os end alle mulige andre udenlandske valg? I think not. Men det er en af de valgkampe, hvor danske journalister forstår sproget og der er derfor stor fokus på det. Lige som de danske journalister er vi også blevet lidt grebet.

Hvor kan man så følge med i valgresultaterne?

CNN har lavet et såkaldt Election Center, hvor man bla kan se, hvilke stater hvilke kandidater sandsynligvis vinder OG man kan se, hvor mange valgmænd der findes i hver stat. Så selvom nedenstående kort viser, at Romney sandsynligvis vinder i flest stater, så vil det alligevel være Obama der vinder, fordi der er flere valgmænd i de stater han vinder
Desuden kan man læse om, hvad der sandsynligvis vil ske, hvis Obama vinder og hvis Romney vinder

Find CNNs valgsite her

Hos kongen over finansielle nyheder, Bloomberg, har man ikke et specielt site om valget, men deres "Politics"-del handler primært om det amerikanske præsidentvalg. Bloomberg har lavet en oversigt over de enkelte staters election history som kan sammenholdes med forskellige andre data som feks Unemployment rate (også i forhold til de øvrige stater), Jobs, Income, Health Care, Banking, Energy Production etc.
Meget smart og lækkert. Bloombergs visual data site kan findes her

Hvis man har lyst til at følge valget på Twitter kan man desværre ikke finde et officielt hashtag for præsidentvalget men de mest brugte hashtags ser ud til at være  #Election2012, #Campaign2012 og #2012.

A pro pos Twitter, så bruger Mention Machine Tweets til at liste hvilke kandidater der bliver tweetet mest om indenfor den sidste time og indenfor de sidste 24 timer
Bing Elections 2012 går man et skridt videre og tracker på de emner der bliver tweetet om, og hvor mange der på de enkelte områder er positive/negative overfor de to kandidater. Desuden kan man bla finde en oversigt over de to kandidaters baggrunde