Viser opslag med etiketten sport. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sport. Vis alle opslag

onsdag den 8. januar 2014

Skånsom og billig træning

Ind i mellem kan man blive forbløffet over, hvad der i Danmark står til ens rådighed af ting - gratis eller til meget få penge. Jeg er feks helt overrasket over det, der hedder AquaPunkt: vandgymnastik i diverse danske svømmehaller. Du skal selv betale for indgangen til svømmegallen, men redskaber og instruktioner er til din rådighed uden merbetaling. (Dét er sgu da noget her i januar, hvor pungen måske er lidt slunken pga julen og kroppen trænger til lidt træning pga selvsamme jul!) Og på hjemmesiden kan du se YouTube videoer af, hvordan øvelserne udføres


Det er Gigtforeningen der står for AquaPunkt, og der er faktisk også særlige øvelser i vand for gravide som måske ikke har mulighed for at dyrke andre former for motion. Men selv, hvis man ikke lige orker at gå i svømmeren, så kan du på Gigtforeningen.dk finde øvelser du kan lave hjemme på stuegulvet - og målrettet hvad du måtte have af ømme punkter
¨

Jeg har prøvet vandgymnastikken. Umiddelbart er det ikke særlig hårdt og derfor ret overkommeligt - men det virker altså! Man bliver godt nok øm og træt af den der plasken rundt i vandet med skumgummidimser!

Du kan tjekke, hvor den nærmeste svømmehal med AquaPunkt ligger her

mandag den 12. august 2013

Sko-deo

Nå, hverdagen er ved at være over de fleste af os igen og man kommer så småt i tanker om, at der vist var noget med motion og et medlemsskab af et motionscenter før ferien. Jeg havde - meget ambitiøst - løbesko og løbetøj med på ferien. Blev ikke brugt overhovedet., hvilket jeg nok godt kunne have sagt mig selv. Når man er ved at koge over ved at forholde sig helt stille i 27 graders varme, så kommer man nok heller ikke til at løbe når det er 35 grader varmt.

(Men en dag cyklede vi faktisk en lang tur, hvilket var skønt. Jeg kunne ikke lade være med at nynne "Jeg er så glad for min cykel" for det hele passede: man kommer hurtigt langt omkring - ikke noget med at holde i lange bilkøer - en cykel larmer ikke og bruger nul benzin. Kort sagt en fest)

Tilbage til det med løb i hverdagen. Jeg synes det er ubegribeligt og afskyeligt hvordan sportstøj (altså andres, mit lugter naturlivis kun af blomster) kan komme til at lugte. Et trick til at fjerne lugt i sportstøjet   er at skylle det i Rodalon men det kan man jo ikke rigtig med skoene.



Det er der nogen der har tænkt over, og så har de lavet en form for sko-deo eller luftfrisker-i-sko-tingester. De her såkaldte sneaker balls er måske nok på listen over ting som man godt kan undvære her i tilværelsen. På den anden side kunne jeg godt forestille mig, at min egen sarte næse ville få det meget bedre med mine løbesko, hvis der nu boede sådan nogle kugler nede i dem

Kuglerne koster omkring en 50'er og kan bla købes her og her

mandag den 11. juni 2012

Sportssommerkalender

Jeg er ikke typen der ser meget sport i tv, så sådan en fodboldEM-Wimbledon-OL-Tour de France- sommer er ikke så meget anderledes fra alle andre somre for mig. Jeg kan dog godt lide at se Wimbledon og følger naturligvis med når DK spiller med i EM

TDC har lavet en sportskalender på Facebook, hvor man vælger hvilke sportbegivenheder fra Fodbold EM, OL, Wimbledon og Tour de France, man gerne vil se



Når man har valgt sine sportsbegivenheder genereres der en kalender på Facebook som man kan dele med sine venner og evt arrangere at mødes og se det sammen. 

Facebook app'en kan hentes her eller ved at søge på "Min sportssommer" på Facebook. Og den er gratis



mandag den 19. marts 2012

Tykhed

Af uvisse årsager (eller ok, måske er de ikke så uvisse: har haft lidt travlt de sidste par måneder og er derfor nok kommet til at spise lidt for meget - især af den type mad der hedder kager og som feder lidt meget samtidig med, at jeg overhovedet ikke har trænet) har jeg taget på og har nu nået en helt uacceptabel høj vægt.

Så noget må gøres! Tydeligvis virker det, de kan tilbyde i det lokale fitness center overhovedet ikke - jeg kommer jo ikke derned - og spørgsmålet er, om det kan være fordi der ikke er faste aftaler og ikke er noget socialt.

I hvert fald overvejer jeg at prøve konceptet Powertraining, hvor man har en fast aftale på et fast hold med de samme mennesker - og ude i det fri.

mandag den 23. januar 2012

Ski(de) misundelig

Som jeg har nævnt tidligere skal jeg til Japan senere på året, og det betyder altså fravalgt af skiferie, hvilket har været helt ok. Så længe det der med ski blot var noget teoretisk snak. Nu begynder folk så at tage afsted på ski og snakke om ski og ved gud også uploade skibilleder på Facebook. Og så begynder jeg alligevel at bliver ret så misundelig på de der skiløbende.


Problemet er jo altså bare, at det simpelthen ikke kan lade sig gøre i år (og Japanturen ligger i øvrigt for sent til, at man ville kunne klemme lidt skiløb ind der) så jeg må nøjes med at være misundelig i år og lytte til skihistorier og glo skibilleder.

De heldige der skal på ski i år kan med fordel benytte de ski track apps der findes. Til iPhone feks Ski Tracks der kan købes her for 6 kr og som tracker hvor, hvor langt og hvor hurtigt man løber + en masse andet

Til Android findes bla AlpineReplay. Den er gratis og tracker alt, hvad man kan ønske sig + giver mulighed for at dele på Facebook, så man kan vedligeholde misundelsen hos de af os der ikke er på ski. Den hentes her

torsdag den 22. september 2011

Daily Burn - del II

Jeg ved ikke, hvordan andre har det, men jeg vil næsten hellere have en finger i øjet end at bade og omklæde i et omklædningsrum efter træning. Jeg hader simpelthen det der med, at man er lidt varm (og svedig) efter træning og så bader man og skal derefter på en eller anden måde blive tør selvom man aldrig er blevet ordentlig afkølet efter træning og der er dødvarmt og fugtigt i omklædningsrummet. (Nu skal det her ikke opfattes som at jeg er klam og ikke bader efter træning. Jeg foretrækker bare at tage noget blødt tøj på, komme udenfor i den friske, kølige luft og så bade derhjemme)

Anyways, jeg har rodet lidt mere rundt med den der Daily Burn app (og moderhjemmesiden som man faktisk godt kan bruge uden app'en) og jeg tror godt det kunne gå hen og blive til kærlighed mellem os to. Den giver mulighed for at tracke sin vægt (og se fine grafer af det - like!), hvilket er noget jeg gør allerede (dog på et gnidret stykke papir)

Men ikke nok med det! Man kan også tracke sin work out og så udregner den, hvor mange kalorier man har forbrændt (baseret på ens højde, vægt, køn og alder). Og der ligger altså virkelig, virkelig mange forskellige typer workout som man kan vælge imellem! Desuden kan den komme med forslag til en træningsplan (baseret på ens højde, vægt, køn og alder + hvilken type arbejde man har). Smart

Hvis man har behov for hjælp til sit fødeindtag hjælper Daily Burn også på det.

Jeg synes generelt både app og hjemmeside kommer supermeget rundt i alt, hvad man har behov for, når man gerne vil tabe sig og træne og kunne følge med i det. (Og et eller andet sted tænker jeg, at app + hjemmeside simpelthen må være alle anorektikeres yndlingsværktøjer) 

Screen dumps i dette indlæg kommer fra Daily Burn hjemmesiden men indholdet på app'en er meget det samme og ser næsten lige sådan ud

onsdag den 3. august 2011

Tinkatolli

Det er jo ikke alle computerspil til børn der er udviklet af grumme, kyniske bagmænd der udelukkende er ude på at franarre børnene penge, fordumme dem og tage deres sjæl fra dem. Ind i mellem falder man over ret så idealistiske udviklere der ønsker at gøre de barnlige spillere klogere, mere kreative og få dem ud at røre sig. 

Den ret udanske, men dansk-baserede, trio bag Tinkatolli har netop den slags ambitioner for de børn der skal spille Tinkatolli


Umiddelbart lader spillet til at have en traditionel online spil del som er kombineret med en såkaldt scrapbook, hvor man kan dokumentere sine offline aktiviteter indenfor kategorierne Think (hvilket kunne været at lave sine lektier), Move (hvilket kunne være at løbe en tur), Make (hvilket kunne være at skabe ting ud af feks affald) og Give (hvilket kunne være at hjælpe sine forældre med at luge)

Især Make-delen kan komme til at blive en del af online-spillet, idet en del af online spillet er at skabe nye ting ud af affald. Hvis den ting man har lavet i den virkelige verden og uploadet til scrapbook'en er tilstrækkelig god bliver den gjort til en del af det, man kan skabe i det online spil.

Tinkatollio er stadig kun i en betaversion, men det er muligt at skabe sin egen Tinka og melde sig til at prøve betaversionen




mandag den 20. juni 2011

Endomondo sportsapp

Jeg tror de fleste (der kender Endomondo) kender Endomondo som en løbe-app men det er jo faktisk en altmulig-app - indenfor sport vel at mærke. Og så er det en danskudviklet app.


Hos nogle af os er sofakartoffelgenet måske liiiiiidt mere udtalt end sportsnørdsgenet, og så kan det til tider være lidt svært at finde motivation til motion. Men en del af motivationen kan måske ligge i at have en app der tracker hvor god man er. Det er jo altså meget fedt feks at se, at man har løbet 21 km i denne uge og cyklet 90 km og hvor hurtigt man har gjort det vha indbygget ur og GPS. Desuden kan man få sin løbe/gå/ski/cykel/ride-ruter markeret på et kort.

Endomondofolkene siger selv om deres app: Endomondo focuses on community first and that is one thing that makes us different from the rest of the mobile fitness apps. Og communitydelen skulle åbenbart virke ekstra motiverende, hvilket man kun skal være en lille bitte smule konkurrence-orineteret for at sætte sig ind i. (Fedt at kunne se på Facebook, at man har løbet 3 km længere og meget hurtigere end købmandens Henning i denne uge)

Én ting er dog at forlade sofaen, en anden ting er at blive ved med at løbe de 5 km man har sat sig for selvom det blæser eller regner eller man får sit hår i øjene eller man er kommet i tanke om nogle mails man faktisk skulle have skrevet. Her kan Endomondo søreme også hjælpe. I app'en ligger der nemlig præfabrikerede peptalks til at holde en gående (eller løbende eller hvad man nu har gang i).

Som sagt tidligere, er Endomondo nærmest en altmulig app, og man kan således også udregne kalorieforbrug og tilkoble pulsmåler for lige at krydre sin sportstatistik lidt yderligere