tirsdag den 30. april 2013

Hemlock Grove

Netflix har gjort det igen og sat sig i produktionsstolen på online streaming serien, Hemlock Grove. Jeg var ret meget på røv og albuer over House of Cards (Netflix' første selvproducerede serie) men jeg er knap så begejsret for deres nyeste serie. Men det kan tænkes, at jeg bare er udenfor målgruppen (vampyr-film, you know...).

På den anden side kan jeg godt lide et godt gys og lidt splat (og er feks ret vildt med The Walking Dead pga den meget creepy stemning der er i afsnittene - og knap så vild med, at traditionelle autoritetsstrukturer og kønsrollemønstre åbenbart består efter at verden er blever overtaget af zombier), så vi sropper alle bortforklaringer og undskyldninger: vampyr-typerne i Hemlock Grove når ikke Kevin Spacey til sokkeholderne!

mandag den 29. april 2013

Soldrevne parkometre

Der er sjældent noget særlig godt at sige om parkometre. Er de pæne? Næ. Bliver man lykkelig af at putte penge i dem? Overhovedet ikke! Gør de noget godt for verden? Ikke specielt!

I solcelle-begejstrede Berlin har man udviklet lidt på parkometrene, så de i det mindste fungerer på en lidt smart måde. De bliver nemlig drevet af solceller. Og når det nu absolut skal være med de parkometre, så er det faktisk meget smart, synes jeg.

onsdag den 24. april 2013

30 day squat challenge

I går startede jeg på The 30 day squat challenge som florerer meget på nettet for tiden. Hvis jeg aldrig skriver om den igen, ja, så kan man lissom regne ud, hvor godt det er gået med den.

Foreløbig status er, at jeg er en lille bitte smule øm i benene og har fået lidt hold i nakken. På en eller anden måde synes jeg ikke, det er så god en start

Økologi og biodynamik

Jeg var på besøg på et biodynamisk landbrug i søndags og klappede nogle meget store, men også ret søde køer der muhede på en meget autentisk ko-agtig måde (ja, jeg opholder mig mest inde på stenbroen). Og så blev jeg en del klogere på økologi og biodynamik

Jeg har altid været lidt skeptisk overfor det der med økologi. Det har nok virket en tand for helligt til mig, men den nyeste hestekødsskandale har bidraget til en vis mistillid overfor vores fødevareproducenter. Selvom jeg måske har en fornemmelse af, at økologi er lidt noget fusk, så bliver økologiske fødevareproducenter dog tjekket en anelse mere end konventionelle producenter, og dermed  kan man måske alligevel stole lidt mere på dem. Så jeg er et stykke hen ad vejen gået over til økologi.


På det biodynamiske landbrug viste det sig dog, at økologiske landbrug feks kan gøde jord (hvor der skal vokse økologiske afgrøder) med gylle fra konventionelle landbrug (altså fra grise der har modtaget medicin og den slags). Det må man ikke på det biodynamiske landbrug. Så meget klogere tænker jeg, at jeg hellere må gå over til biodynamik i det omfang det kan lade sig gøre.

Man kan jo godt tænke, at "åh nej! nu er vi blevet så moderne og tekniske og fremmengjorde overfor al naturligt, at det det der med biodynamik er fuldstændig umuligt med mindre man selv slår sig ned som biodynamisk landmand". Men sådan er det langt fra. Tvært imod. For med den moderne teknologi er der jo kommet sådan noget som webshops, hvor man kan købe økologi og biodynamik. Feks fra Birkemosegård, hvor jeg var i søndags. De har denne webshop og de leverer på Sjælland.


Personligt har jeg altså klappet deres køer og så har jeg testet deres grønkål. Smørdampet med hvidløg smagte det vidunderligt. Og jeg er åbenbart ved at blive helt kålfanatisk, for i halen på grønkålen syntes jeg også lige jeg skulle lave gorgonzola-stuvet spidskål, som også smagte helt fantastisk. Tips hermed bragt videre, hvis man pludselig står med noget kål og ikke helt ved, hvad man skal gøre ved det.

tirsdag den 23. april 2013

Selv en nørd...

...Kan komme i teknologisk vildrede.

Jeg har været sammen med en masse søde damer i weekenden og tog nogle fotos, som jeg har uploaded til Google drive med det formål at dele dem med de selvsamme damer.

Problemet var bare, at damerne uden en gmail ikke kunne åbne linket. Ej heller kunne nørden da hun forsøgte at sende link til sin ikke-gmail. Så jeg tænker, der kunne være andre ude i verden som heller ikke kan åbne et link fra Google drive uden en gmail account.

Det man gør er følgende:

Man starter helt normalt i Google drive med at vælge Del og så ser man dette:

 Hvis man ved, at dem man skal dele med ikke har en gmail, så klikker man på "rediger" (det er ikke helt logisk, at det er dér man skal klikke) så ser man dette vindue og sætter prik i "Alle med linket". Som default er det "Privat" der er markeret, men så er det altså kun folk med en gmail der kan tilgå filerne.
Derefter klikker man "Gem" og i næste vindue "Udført", og så har man delt. Sværere er det - trods alt - ikke.

mandag den 15. april 2013

Hvis du selv har lyst til at give dig i kast med lærergerningen

...så findes der faktisk materiale tilgængeligt online - og helt gratis. I disse lock-out tider kunne det måske være meget rart at kunne hive et par danskopgaver til 2. klasseniveau* frem (hvis man feks har vundet retten til at underholde en flok 2. klasse elever en dag)


Og selv når børnene ikke er forhindret i at gåp i skole, er det da et rigtig fint site for ambitiøse forældre

Søg efter fag og klassetrin, emner osv. Her finder du alle opgaverne

*Og indrømmet! Det er meget længe siden jeg gik i 2. klasse, men jeg synes da godt nok de ser nemme ud, de der opgaver til 2. klassebørn, men der er altså også opgaver op til 9. klasse.

I praktik som bondemand

Jeg er ikke så meget til sådan nogle trummerum-spil hvor man skal bygge en by og sørge for at alle får noget at spise, ellers så dør de i en orkan osv. Men stik mod mine fordomme mod trummerum-spil, er jeg blevet grebet af et bondegård trummerum-spil til iPad'en, nemlig Hay Day.



Min svigerinde introducerede mig til spillet som noget hun gør hver aften når børnene er lagt i seng, og det giver også mening at spille det ind i mellem med nogle timers pause (hvor afgrøderne på marken kan nå at gro, og dyrene kan blive klar til at man kan høste æg/mælk/bacon/uld fra dem og de forskellige maskiner kan nå at fremstille de varer man har sat i produktion - så man kan sælge det hele videre)

Jeg synes faktisk det er et lidt irriterende spil fordi jeg enten keder mig lidt, fordi jeg venter på afgrøder/dyr/maskiner (og jeg gider ikke betale for diamanter der kan speede processen op), eller er lidt stresset, fordi laden er fuld/dyrene sulter(får lidt dårlig samvittighed når jeg ikke har foder til dyrene), men alligevel er det altså afhængighedsskabende.

Ud over, at spillet er irriterende, stressende og afhængighedsskabende, er det faktisk også ret flot udført, og det er jo lidt sjovt. Ellers blev man jo ikke ved.

Det findes til iPhone og iPad her og er gratis

fredag den 12. april 2013

QR koder - yay or nay?

Jeg er som regel rimelig glad for QR koder, men jeg kan godt se, at der er lidt lang vej fra at se til en QR kode til at få noget ud af den, hvis man feks ikke har en QR scanner på sin telefon. Derfor kan jeg godt lidt tilslutte mig dette:

torsdag den 11. april 2013

Food blogs vs. Kogebøger

Jeg er storforbruger af madblade og kogebøger. Jeg elsker at se på smukke madbilleder og læse
mig gennem en skøn opskrift og næsten kunne smage retten alene ved at se på ingredienser. Men helt ærligt: når jeg skal lave mad, så bruger jeg ikke kogebøger og madblade. Så fyrer jeg op under iPad’en og surfer mig frem til den rigtige opskrift (eller flere opskrifter der kombineres for det optimale resultat)

Mad blogs er lidt en kombi af de to. Jeg læser ikke voldsomt mange madblogs men jeg følger nogle, og deres opskrifter kan jeg faktisk godt finde på at lave.

Foto fra The Food Club

Men hvad så med madblogs der udgiver kogebøger?

To danske madblogs (muligvis flere som jeg bare ikke er orienteret om) har for relativt nylig udgivet opskrifter i form af en rigtig kogebog.

Den ene er madbloggen The Food Club som d. 3. april udgav kogebogen "Salater fra The Food Club". Den kan købes som rigtig bog eller som iBook (til en pris der ligger 100 kr under prisen for den rigtige bog) på iTunes, og altså kun til Apple produkter.  

I efteråret udgav den danske madblog Newyorker by heart (som ikke overraskende fokuserer på amerikansk mad) kogebogen "Newyorkerbyheart - amerikansk homecooking"
Fra kogebogen "Newyorkerbyheart - amerikansk homecooking"

Jeg kan sagtens følge det, at man som blogskribent gerne vil udgive noget fysisk, så det føles mere virkeligt - og man får måske også adgang til et bredere publikum ved at udgive fysisk. Men som en læser der har taget blogs til sig, føler jeg ikke, at jeg har behov for at kunne tilgå opskrifter og inspiration gennem en fysisk bog. Jeg har dog stor forståelse for, at der gennem en rigtig bog kan genereres en indtægt som er tilgængelig på samme måde gennem en blog.

Hovedpine og migræne

Mange mennesker døjer med hovedpine og migræne - og jeg er en af dem. Jeg oplever desværre tit mine migræner i forbindelse med ferie, og derfor har jeg haft migræne nogle ret eksotiske steder (men det er absolut ikke en fordel ikke bare at kunne være i sin egen seng, når man har migræne)


En periode fløj jeg ca en gang om ugen ud med 7:20 flyveren fra Kastrup og kom hjem samme aften. I den periode led jeg virkelig tit af migræne og jeg kunne konstatere, at min migræne ofte hænger sammen med at stå for tidligt op. Men den trigges også af skarpt lys og dehydrering og årsager jeg ikke kan forklare.

Jeg kunne helt sikkert godt blive klogere på mine hovedpiner og migræner - feks ved at notere hvornår og hvor tit de opstår - og dermed blive bedre til at undgå dem.


Pfizer har sammen med Dansk Hovedpine Center, Glostrup lavet en app netop til at du kan registrere dine hovedpiner, hvor slemme de er, deres triggere og behandling. Desuden kan der trækkes en rapport fra det du registrerer i app'en som du kan vise til din læge, og du kan bruge app'en til at holde øje med din medicinforbrug


App'en er gratis men findes indtil videre kun til IOS og du kan hente den her. Du kan skrive dig op til at høre når den kommer til Android her

tirsdag den 9. april 2013

Hvem er død?

Uh! hvor er vi bare superhurtige og effektive til at kommunikere over nye medier og i nye former (hvem gider længere at skrive et ord helt ud?) men ind i mellem betyder det jo også, at kommunikationen glipper.

Det er muligvis en and, men Margaret Thatchers død (og deraf Twitter hashtagget #Nowthatchersdead) skulle åbenbart have fået Cher-fans til at tro, at Cher var død


Læs mere på Mashable


Hvis ulykken er ude...

...så er hjælpen nærmest. I hvert fald hvis man har downloadet 112 app'en til sin smartphone


Man kan ikke sige, at det er en smart og fancy app: Der er én knap - og ok så kan man også klikke på det lille i, men her kommer man blot hen til lidt tekst der fortæller, at hvis man trykker på "Ring 1-1-2" knappen så bliver der ringet 112 og ens GPS koordinater sendes afsted. 

Smart - men man skal nok huske at lægge den et sted på telefonen, hvor man hurtigt kan finde den igen (men måske ikke lige ved siden af sådan noget som Vivino app'en så man i en brandert kommer til at ringe 112 i stedet for at læse om den der rødvin man gerne ville læse lidt mere om)

112 app'en er gratis og kan hentes her til IOS, Android og Windows Phone.

mandag den 8. april 2013

Hvad nu hvis...

Jimi Hendrix feks ikke var død i september 1970? Eller kurt Cobain i april 1994?

Den fagre nye teknik muliggør illustrationer af, hvordan tingene kunne have været, hvis nu ikke. Det har de fedtet lidt med herhenne

onsdag den 3. april 2013

Avene-, Bioderma- eller Klorane-fan?

Når jeg er i Frankrig (eller nogen jeg kender skal til Frankrig), så stocker jeg op på Nuxe Prodigieuse Or *- både den med og uden guld (den med guld er lidt voldsom om vinteren men den er fin på sommerhud og på arme og ben før man rigtig får farve), fordi jeg synes det er så uforskammet, at Matas og Magasin tager 400 kr for den, når den kan købes i Frankrig for under 200 kr. Det er desværre sådan med en lang række produkter.
Det der med prisforskelle over grænserne plejer internettet at være ret fermt til at afhjælpe på, men franskmændene er desværre ikke de hurtigste frøer i søen, når det kommer til computere og internet, så først for nylig er franske apoteker (nogle af dem) begyndt at sende varer til Danmark.

Det er Pudderdåserne der der har tipset om de forskellige sites. Og som Pudderdåserne også skriver, kan man jo alliere sig med Google Translate hvis man ikke er så stærk i det franske. På sitet Powersanté kan man købe næsten alt, hvad man kunne ønske fra de franske apoteker til franske priser. Sitet er visse steder lidt ulogisk men det er ikke værre end at man kan bære over med det.




*Plus Roc (især Vitamines A+C+E), Weleda granatæble håndcreme, Caudalie scrub (som virker, men man kommer til at dufte lidt sjovt af kommensnaps efterfølgende), argan olier og hvad jeg ellers kan få fingrene i af spændende produkter der gør mit udseende skønnere og yngre (det lover de i hvert fald at det gør!)

tirsdag den 2. april 2013

Verden før Steve Jobs

Ind i mellem kan man godt få den opfattelse, at menneskeheden ikke rigtigt kunne noget før Steve Jobs kom til. Eller i hvert fald ikke kunne lave noget, der var særlig pænt.

Det er derfor (bla) det er en god idé at røre sig lidt og komme lidt ud i verden. Derude kan man feks i Istanbul opleve sådan noget som Aya Sophia (Hagia Sophia) som blev bygget i år 532 (altså lige nogle år før Apple kom til verden), og det er pænt. Rigtig pænt!*





Men man oplever jo også andre ting af at rejse. Feks så vi i nærheden af Krydderibazaren denne smarte oplader til næsten enhver mobiltelefon. Så behøver man (næsten) ikke at være ked af at have glemt sin oplader derhjemme. Man behøver bare en håndfuld mønter (den tid det tager at oplade telefonen - eller iPad'en. Men det er jo ferie, så man skal jo slappe af og tage det lidt roligt ikke?)



*Og en af fordelene ved at have set sådan noget som Den blå moske og Aya Sophia med egne øjne er, at man i film som Argo kan se, at der først filmes Den blå moske udefra og derefter indefra Aya Sophia, så man kunne få den ikke korrekte opfattelse, at Den blå moske ser således ud inden i. Det gør den ikke.