mandag den 24. oktober 2011

Ansigtsgenkendelses unlock app

Fordi jeg har en arbejdstelefon har jeg kode på min telefon (men skal ikke afvise, at jeg også ville have kode på, hvis jeg kun brugte telefonen privat) og det er faktisk lidt irriterende at man altid skal indtaste sin 4 cifrede kode når man skal noget som helst på telefonen.

Men der er altså en app der kan scanne ens ansigt og fordi iPhonen genkender en, unlocker den så. Ganske smart synes jeg. Bortset fra, at det er rent snyd.


Jeg må indrømme, at jeg havde været lidt for hurtig på aftrækkeren og betalt 6 kr for app'en fordi jeg syntes, det lød dødsmart*. Da jeg testede app'en fik jeg i meget høj grad en fornemmelse af, at vi havde at gøre med noget i stil med The Love Scannometer og det var altså ikke helt forkert.

Den app der hedder ReconizeMe er lavet for, at man kan bilde sine omgivelser ind, at man har en ansigtsgenkendelsesapp på sin iPhone. Umiddelbart synes jeg, det er noget man sagtens kan leve uden, men hvis man føler anderledes kan man købe app'en her til iPhone for 6 kr

*Og fordi jeg har hørt, at teknikken skulle kunne lade sig gøre i Android 4.0 Ice Cream Sandwich

Ingen kommentarer:

Send en kommentar