Troede jeg.
Da jeg bitchede til kollega der kører modellen "2 fuldtidsarbejdende voksne + 3 børn" fortalte han nemlig, at der findes et internetsupermarked som skulle virke helt fortræffeligt. Noget, der hedder Nemlig. Og i modsætning til de tidligere forsøg på internetsupermarkeder så skulle det faktisk være godt: Stort udvalg af varer, ikke specielt dyrt, pålidelig levering indenfor en time (man vælger selv leveringstidspunktet). Tidligste levering er dog kl 8 og seneste kl 21, men i lidt mere menneskelige uger end min den sidste kan man nok også godt leve med det.
Jeg synes også når jeg kigger mig omkring derinde, at udvalget er ret fint. Umiddelbart ser de ud til at have det meste - en indkøbsliste jeg havde liggende gik glat igennem, de havde det hele. Der er bare det lille men, at man skal købe for mindst 400 kr for at kunne gennemføre et køb. Det ser jeg dog ikke som det store problem. Denne her type shopping er ikke rigtig impulsdrevet men lægger sig mere op ad noget "indkøb til hele ugen" og så kan man nok svinge sig op på 400 kr
Jeg synes faktisk også det er et rigtig pænt og lækkert site - helt ned til "Indkøbskurven". Det er et site der oser af sprøde, friske grønsager, friskkværnet smør og nyslagtet kød, hvor man har lyst til at handle ting man skal spise.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar