tirsdag den 16. august 2011

Gyldendals røde apps

Ordbogen.dk er en gratis online ordbogsydelse (som dog kun tillader 2 gratis opslag om dagen) der også findes som app. Umiddelbart lyder det jo smart i modsætning til ordbogsapps man skal købe. Det er det dog ikke nødvendigvis grundet dataforbrug i udlandet, begrænset antal opslag osv.

Gyldendal har udviklet nogle af deres ordbøger som apps. Mere nøjagtigt har de udgivet 13 ordbøger som apps, hvilket dækker 5 forskellige sprog. Det lyder måske i første omgang lidt mærkeligt, at man har flere forskellige apps for det samme sprog, men egentlig synes jeg, det er en ret smart prisdifferentieringsstrategi.



Hvis man nu kortvarigt er på besøg i et fremmed land og har brug for en udvidet parlør, så kan man nøjes med mini versionen (hvor man alligevel kan søge på mange, mange ord) som er billig men hvor alt fedt er skåret fra. Det er blot en 1 til 1 ordbog.

Hvis man til gengæld bruger sproget professionelt eller har behov for at kende de finere nuancer eller har behov for feks at høre hvordan forskellige ord udtales, så er det nok Large versionen man skal investere i.

Jeg brugte mini versionen da jeg var turist i Frankrig i sommer og den får thumbs up herfra!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar