Da jeg gik i gymnasiet havde jeg (af uvisse årsager når man tager mine interesser og karriere før og efter i betragtning) biologi på højt niveau. En af de mere praktiske (og sjove) opgaver vi lavede var omkring enzymer i vasketøj. Vi havde nogle forskellige stykker stof som vi snavsede med forskellige typer pletter og derefter vaskede med forskelligt vaskepulver for at teste, hvad der virkede bedst.
Ariel laver for tiden noget, som man med lidt god vilje kan kalde en variation over opgaven i gymnasiet / skyden til måls (det med at skyde til måls gjorde vi så ikke så meget af i gymnasiet)
I bund og grund vil de demonstrere, at deres vaskepulver virker. Så via kampagnen Arial Fashion Shoot kan man på Facebook skyde ketchup, chokoladedrik og syltetøj (som åbenbart er nogle af de mest almindelige og vanskeligste pletter - umiddelbart ville jeg jo have troet, at det var kaffe, kuglepen og rødvin men det er nok bare mig) efter desigerntøj. Hvis man rammer plet (pun intended) vinder man tøjet - vasket rent af Ariel.
Der er 1000 stykker tøj på højkant. Skyderiet starter i dag kl 15 og foregår mellem 15 og 21 frem til 3. september
Ingen kommentarer:
Send en kommentar