tirsdag den 6. september 2011

Hjælp til nørd-grej

Jeg indrømmer, at jeg måske halter lidt på nørdfronten. Jeg mangler de store briller. Eller. Dvs. Jeg ER faktisk synshæmmet og jeg HAR faktisk nogle store briller. Der er bare ikke rigtig et match mellem de to ting. Jeg købte nemlig stellet i Italien i sommer uden glas (og bruger kontaktlinser i stedet for briller)

Jeg har undersøgt det der brilleglas marked og det lader til at være lidt af en jungle. Da jeg er ret nærsynet, er jeg nødt til at have nogle glas der gør ydersiden af glasset mindre tykke og så skal glassene refleksbehandles. Så langt så godt.

Udfordringen er bare, at jeg jo overhovedet ikke er i stand til at vurdere, hvor meget man skal gøre sig umage med at gøre glassene tynde og ureflekterende og hvor mange penge man skal smide efter de der glas. (Og så finder jeg det lidt mistænkeligt, at 3 brillehandlere meget tæt på hinanden har fuldstændig den samme pris for glassene. Virker lidt som om det er noget, de har aftalt)

Så what to do? Gå all in på de dyreste? Eller spare lidt og tænke at det alligevel ikke betyder så meget? Stopper jo alligevel nok ikke med at gå med kontaktlinser. Men på den anden side kommer jeg måske til at bruge brillerne mere, hvis jeg går efter den dyre løsning)

3 kommentarer:

  1. Hvorfor købte du ikke glassene i Italien også? Bedre priser og bedre service, samme glas.
    Jeg sparer aldrig på glassene, men jeg er også nærsynet på det ene og langsynet på det andet, så hvis jeg ikke jeg får de dyre glas, så har jeg et meget lille øje til venstre og et stort øje til højre... Den perfekte opskrift på at lade brillerne blive i skuffen.
    Selvom man føler sig taget i røven mht. priserne i DK, så ville jeg vælge de dyre.

    SvarSlet
  2. Man går i Louis Nielsen! Fuldstændig samme brillestel som andre steder, til meget mindre pris. Tit kan man få to stel til et stels pris...

    SvarSlet
  3. @Katja: Jeg var kun i Italien en enkelt dag så jeg kunne ikke nå at købe glas også. Har overvejet at vente med glassene til jeg skal til Japan til foråret men jeg synes alligevel også det er for længe at vente med at gøre brillerne aktive

    @denlangeneger: Men jeg har jo stel, og jeg ved ikke, om de er så meget billigere mht glassene

    SvarSlet