tirsdag den 7. juni 2011

iKindle

Jeg har længe været lidt misundelig på Amazon Kindle-ejere, selvom selve Kindlen er lidt tam og farveløs (og underligt lille) i forhold til andre tablets. Men det der med at være i fuld kontakt med Amazon og instantly få en bog i hånden når man har købt den på nettet er da fantastisk.


Jeg har længe vidst, at man kan downloade bøger til iPhone og iPad, men det er primært klassikere, så der er ikke helt den samme attraktion ved dem som ved helt spritnye bøger.

Til min ekstremt store glæde viser det sig, at man (naturligvis kunne man fristes til at sige) kan få en Kindle version til iPhone, iPod og iPad. Umiddelbart vil jeg dog mene, at det primært er på iPad'en man vil have glæde af Kindlen.


Totalt yay over, at der er direkte adgang til Amazon og man bare lige kan downloade sine bøger. Også kæmpe yay over de søge funktioner der er lagt ind i readeren.

Til gengæld ret så nay over, hvor dyre bøgerne er. De er naturligvis billigere end de fleste bøger i Danmark, men tit skal man smide 11-13 USD for en bog og det virker sår'n lidt pebret for en e-bog

8 kommentarer:

  1. Og når det findes tilApples ting, er der naturligvis også en Android Kindle-app. Syntes jeg lige var værd at nævne.

    (Mig bekendt er den største attraktion ved Kindlen dog, at teknologien får ting til at fremstå så skarpt & behageligt som at læse på papir. Og det får man jo dog endnu ikke helt med de apps.)

    SvarSlet
  2. Der skal nok komme en Android opdatering til dette indlæg.

    Ja, det er rigtigt at det umiddelbart lidt fesne look ved Kindlen har den fordel, at det er meget behageligt at læse på den. (Man er også nødt til at have lys for at kunne læse på Kindlen lige som med rigtige bøger)

    SvarSlet
  3. Jeg bor selv paa den Dominikanske Republik, hvor det er mega svaert at koebe boeger paa andet end spansk. Jeg koebte mig en Kindle sidste aar og det er en af de bedste investeringer jeg har gjort. Ja, de spritnye boeger er tit lidt pebrede (som du skriver), men de kommer ogsaa tit hurtigt ned i pris og saa er der en masse klassikere som man kan downloade gratis. Selv foretraekker jeg Kindle fremfor fx iPad hvor der er saa mange andre ting paa der nemt kan distrahere en mens man laeser. Med en Kindle er der ikke nogen overfloedige dikkedarer og det er super dejligt at laese paa saadan en. Selv synes jeg at det gaar hurtigere end at laese en almindelig bog (eller maaske er det noget jeg bilder mig ind). Jeg kan ogsaa rigtig godt lide at man kan have den med udenfor og ikke bliver irriteret af at siderne blafrer hvis det blaeser lidt :)Kan kun anbefale Kindle til folk der er interesserede i saadan en tingest. Jeg har forresten en ny blog som jeg ville vaere glad hvis der var nogen der ville tjekke ud: http://sarahoglouise.wordpress.com/

    SvarSlet
  4. Det jeg tænker om Kindle er, om det ikke er lidt meget både at have en Kindle og en iPad - selvom jeg sagtens kan følge dig i det med ikke at blive distraheret

    Når jeg ikke selv har investeret i en Kindle så er det fordi jeg lider af de helt klassiske forbehold i forhold til ny teknologi: Har man brug for endnu en teknisk dims? Kan den oldschool bog ikke være lige så god? Får man overhovedet brugt den? Er den så god at læse på som en rigtig bog?

    Men det lyder på dig som om de ting ikke er noget problem - og så kan jeg godt lide tanken om, at man kan tage samtlige nye blade OG lige så mange bøger det skal være med i en lille device når man går ud.

    SvarSlet
  5. Jeg har selv en Kindle og en iPad, hvor Kindle'n (?) blev købt først. Jeg synes de dækker to meget forskellige behov og kan derfor se pointen i at have begge.

    For selv om det er lækkert med en Kindle app på iPad'en (eller iPhone), så er en Kindle bare meget lækrere at læse på. Pga den nye teknologi kan man jo netop læse den udenfor, og den holder ualmindeligt godt på strøm - hvilket gør den meget nemmere at have med på ferie.

    Og ang. de dyre bøger, så findes der en del lister på amazon, med netop billige (og endda gratis bøger). Men desværre er de altid 2-3 $ dyrere i Danmark.

    SvarSlet
  6. Egentlig synes jeg også det er en lidt tam undskyldning ikke at købe en Kindle fordi bøgerne er for dyre. For det er jo stadig billigere end rigtige bøger

    Må tage mig sammen til at købe en Kindle

    SvarSlet
  7. Hehe, god plan!

    Og forresten, fed blog du har dig her. Passer lige til geeky mig :)

    SvarSlet