De fleste kender Skype og mange har også nogenlunde en fornemmelse af, hvordan og hvorfor det virker. Eller kan få det til at virke og tænker så ikke så meget mere over det.
For iPhonebrugere (de arbejder stadig med versioner til Android og Blackberry) med dataforbrug inkluderet i deres abonnement findes der en lignende løsning, nemlig Viber app'en til (næsten) gratis tale og sms. I stedet for at bruge af de forbrugsafregnede eller inkluderede taleminutter bruger Viber data (hvorfor det er sikrest at bruge Viber hvis man har et vist antal data MB/GB inkluderet i sit telefon abonnement).
Det er dog kun gratis at ringe og sms'e til andre Viber brugere.
Viber er ret godt integreret med resten af iPhonen (men man kunne godt drømme om en løsning som på Android hvor alle ens kontakter fra gmail, Facebook osv osv lige lynhurtigt samles) med dine kontakter, favoritter, seneste opkald og keypad. Der er et lille Viber logo ved de kontakter, der også har Viber, så man nemt kan se, hvem man kan ringe gratis til - og det gælder også udenlandske kontakter. Og det er jo nok især kald ved kald til udlandet, at Viber virkelig kommer til sin ret
Hver gang en ny kontakt downloader Viber app’en får man en sms om at denne nu også bruger Viber.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar