onsdag den 1. juni 2011

Spar el og miljø (ved at bruge solcelleopladere)

Hvorfor have en stor håndtaske, hvis man ikke fylder den med teknik og andre praktiske ting, man behøver på farten? Og hvorfor være afhængig af noget så banalt som el og stikkontakter når man her i sommermånederne (forhåbentlig) er ude at nyde den helt store energikilde der hænger deroppe på himlen?

Stærkt inspireret af elektronista.dk gik jeg på jagt efter en solcelledreven-oplader til mobilen, iPod'en eller iPad'en. De er faktisk til at få fat på og det er ikke fordi de koster en arm.

Freeloader Classic (til 399 kr) er et batteri med indbygget solcelleoplader og kan generere op til 18 timers strøm til en iPhone og op til 2 timers strøm til en iPad efter at have ligget 8 timer i solen. I aftentimerne og på regnvejrsdage kan den oplades helt (kedeligt og) almindeligt via USB kabel til en computer. Klappet sammen er den ca 12 cm lan og 6 cm bred og vejer 124 gram.



Denne model hedder Freeloader Globetrotter Classic (til 499 kr) og er den helt rigtige oplader til Rejsende Onkel Mac (eller måske som en lidt alternativ studentergave til studenten der skal backpacke et år efter gymnasiet) da den skulle være ganske hårdfør men ikke veje mere end 200 gram. For de 100 kr man betaler mere end for Freeloader Classic får man et større solpanel, så man oplader helt på 4 timer i solen og altså større robusthed.





Og hvor Geek ser man ikke lige ud på stranden med smartphone, iPad og solcelleoplader? Så mangler man bare lige at hejse en mini-satelit og påmontere sig en hjemmelavet sølvpapirshat!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar