fredag den 10. juni 2011

Rejse-sites og apps

Jeg skal ud at rejse i pinsen (og jeg er nok ikke den eneste) og så er en smartphone altså guld værd! Jeg bruger den til de basale ting som kort og rutevejledning (det er muligt i mange - men overraskende ikke alle - storbyer også at få en rutevejlening via offentlige transportmidler), til at tjekke vejrudsigten, til valutaomregning og til oversættelser (uden en smartphone havde vi måske aldrig fået at vide, at det der lomo er svinekam*)



Dejlige rejse-apps og sites (fuldstændig ukritisk i forhold til, hvor man skal hen):

Booking.com - primært fra en større skærm end de fleste smartphones til planlægning af rejsen. Er man lige pludselig i akut behov for et hotelværelse er mobil-versionen også helt ok. Det der er så godt ved Booking.com frem for andre online hotelbooking-sites er, at faktisk hver gang jeg har bestilt HAR været det billigste (er en mistænksom type når jeg roder med den slags og alligevel er i gang med større research) og der er ingen grimme overraskelser om ekstra priser og skatter når man endelig har besluttet sig og kun mangler at betale.

Foodspotting.com er et community baseret site, app og Facebook side. Det er ok til at finde ud af, hvor man skal spise når man er i udlandet vha forskellige søgninger, kort og guides. Community-delen af Footspotting går ud på, at brugerne uploader de retter de har spist, så man med egne øjne kan se, hvad der bliver serveret på de forskellige restauranter (der er også en hel masse community-gøjl med at nominere og den slags, men det kan man jo være lidt ligeglad med, når man er ude at rejse). Ulempen er, at der ikke bliver sorteret i nogetsomhelst og at det altså ikke er alle amatører der er lige gode til at fotografere. Desuden har Foodspotting sin største udbredelse i USA og derfor er mest anvendelig der.


Jeg elsker Bookatable.com og restauranter der giver mulighed for at booke bord online i forvejen. En del af det at rejse er for mig at spise godt, og gode spisesteder bliver tit booket ret hurtigt. Derfor er det dejligt (og måske lidt control freak-agtigt) at kunne reservere på nogle restauranter hjemmefra

Google er endelig endelig endelig! kommet med en Google Goggle til iPhone. Den app er bare så übersej, at man næsten ikke kan have det! Med den er der simpelthen intet i verden der er hemmeligt længere! Man kan scanne alting med sin smartphone, og så scanner den til gengæld the whole world wide web efter billeder der ligner og vender tilbage med info om den tingest man scannede.





















Og det er ikke sådan, at den diskriminerer mellem historiske seværdigheder, kunst, vin eller logoer. Den napper det hele

Som jeg har skrevet om tidligere, så har Dansk Røde Kors lavet en meget fin førstehjælpsapp. Det er ikke lige den, man håber på at have brug for på ferien, men hvis uheldet er ude, er det jo altså meget rart lige at have hele verdens alarmnumre ved hånden


Book seværdigheder hjemmefra
Jeg er generelt ret stor fan af at kunne booke seværdigheder hjemmefra (what's not to like? Når man har brug for en 2 minutters time out fra arbejdet drøner man lige ind og bestiller det man har brug for i stedet for at spilde tid på ferien hvor man måske også er drønforvirret over alting)

Uffizierne i Firenze der er berygtede for deres ekstremt lange køer. Med sin købt-online-billet svanser man udenom køen i bedste VIP stil.

Hvis man er et madøre og lægger vejen omkring New York så kan det absolut 100% anbefales at tage på en madvandring med foodsofny.com/

Noget som jeg endnu har til gode (men HAR bestilt billet til) er en sightseeing tur på Segway. YAY! Regner med stor begejstring og rapportage om det!

Og nu vi er ved anderledes ting man kan foretage sig i udlandet, så får I da også lige et link til New Yorks bedste (og nok også eneste) trapez skole: trapezeschool.com (og de har i øvrigt udvidet til også at tilbyde trapezflyvning andre steder i USA)



*Og jeg havde måske heller aldrig opdaget det fantastiske site Hamlovers.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar