mandag den 3. juni 2013

En verden uden cykeltyve?

Kunne det ikke være skønt med en verden, hvor man kunne efterlade sin cykel ulåst og så finde den nøjagtigt samme sted når man fik brug for den igen? Sådan er det desværre sjældent når man bor i København. Jeg har selv været relativt forskånet (relativt er jo et vidt begreb), idet jeg kun har fået stjålet en cykel 3 gange. Men hver gang er jeg blevet lige rasende.

De første to cykeltyverier var tydeligvis brugstyveri, hvor tyven havde brug for et transportmidel, og hvis nu tyven havde sat cyklen tilbage efter brug kunne jeg nok have tilgivet det. Men det var altså ikke nogen særlig hensynsfuld cykeltyv (der findes et særligt sted i helvede for den slags ikke-hensynsfulde cykeltyve!!) og selvom jeg gik omkring og gloede efter min cykel, fandt jeg den aldrig.

Det kunne være gået helt anderledes de to første gange, hvis jeg havde haft en Diims.



En Diims er en dims (ja, virkelig!) man kan sætte fast på feks sin cykel, og så kan man tracke den på diims.dk eller via en app til Android eller iOS. Diimsen - som indeholder både sender og batteri - er på størrelse med en stor mønt. Når man har monteret den til sin cykel (eller hvad det nu kan være), så registrerer man sin Diims på Diims' hjemmeside, og så er man i gang. Dvs  der skal lige køre en postbil forbi din Diims før den er registreret.


Lokaliseringen af en Diims virker nemlig ved, at den registreres af postbiler, når de kører forbi. Idet postbilerne kommer tilbage til postkontoret, får du besked - via app eller Diims' hjemmeside hvor din dims befinder sig.

Det er ret enkelt og faktisk ikke nogen særlig dyr løsning. En Diims plus et års abonnement til tracking af din diims koster 120 kr.

Du kan købe en Diims her. App'en er gratis og findes til Android her og til iOS her
 
For dem der undrer sig over, hvad der skete med det 3. cykeltyveri, så er jeg ret sikker på, at den blev samlet op og solgt videre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar