fredag den 24. maj 2013

Vindue med indbygget antenne

Jeg fik i sommer nye energirigtige og støjdæmpende vinduer. Desværre var det også mobil-signal-dæmpende vinduer, så nu kan jeg ikke længere bruge min telefon i køkkenet (med mindre jeg er på WiFi). Og jo mere man isolerer sig (i bogstaveligste forstand) for at spare på varmen og energien, jo sværere bliver det for mobilsignalerne at trænge igennem.

Det har de gode folk fra Ericsson luret, så de har opfundet:

Tadaaaa! Et vindue med indbygget mobilsignalforstærker! Det er dog ikke noget, Ericsson vil sætte i produktion men de håber på at inspirere andre til det.


Personligt tænker jeg, at 1. Ericsson sidder på mange mobilmaster rundt omkring 2. Opsætning af nye master og forstærkelse af signal fra masterne er dyrt. Så gad vide, om Ericsson med dette vinduesstunt ikke forsøger at lokke andre til at bære omkostningerne for en forbedring af mobilsignalet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar