tirsdag den 15. november 2011

Lost i datajunglen II

Der har tidligere på bloggen været skrevet om, hvordan man kunne holde styr på sit tale og dataforbrug på iPhone men der findes også nogle meget fine apps eller widgets (jeg er ikke helt klar over, hvad forskellen er på apps og widgets men det lille program jeg gerne vil anbefale her hedder åbenbart en widget og så må jeg hellere også følge den logik i indlægget) til Android som tjener samme formål.


Den widget (app?) til Android der hedder Data Counter Widget er gratis og ud over det dataforbrug man har på mobil netværket så viser den også ens WiFi forbrug. Det er lidt nørdet men meget smart, hvis man nu gerne vil se, hvad ens reelle forbrug er. Desuden kan man sætte den op til at vise forskellige perioder.

Der er data i rigtig mange mobil abonnementer i dag, men de dækker som regel kun Danmark. Derfor er sådan en fidus til at måle ens dataforbrug ret rar at have, hvis man skal en tur til udlandet og ikke har lyst til at komme hjem med til en chok regning

2 kommentarer:

  1. Når noget er en (desktop) widget, plejer det at betyde, at den giver en del af sin information direkte på overfladen. Tydeligste eksempel er nok et ur, hvor man direkte kan aflæse klokken, uden manuelt at starte det underliggende program.

    Man vil så som regel kunne klikke på widget'en, og komme til et egentligt program, hvor man kan se mere info om hvad klokken er, måske se en kalender etc.

    Hvorimod en Applet blot repræsenteres ved et ikon, som starter det underliggende program.

    SvarSlet
  2. Af hjertet tak for uddybningen. Prøvede at lave en hurtig søgning på nettet for at blive klogere da jeg skrev indlægget, men der var ingen der forklarede det så godt som dig!

    SvarSlet