torsdag den 2. februar 2012

Venner i hele verden

Jeg stod engang i Nyhavn og bællede øller i mig da jeg mødte en tidligere kollega (japaner). Han var lige en tur i Danmark med firmaet og var røget en tur forbi Nyhavn inden han skulle tilbage til Tokyo. På det tidspunkt boede min søster i Tokyo og var ved at dø af længsel efter ostepops og tyrkisk peber, så jeg købte et par poser ostepops i den nærmeste kiosk og arrangerede, at han skulle tage nogle ostepops med tilbage til min søster.


Et par dage senere var han forbi min søster med ostepops (godt nok de store poser - jeg havde købt de små, så han er muligvis kommet til at forgribe sig på ostepops'ne på vej hjem fra Nyhavn, men det kan jo ske for selv den bedste)

Pointen her er, at man ind i mellem kan få en fornemmelse af, at man har venner i hele verden og at der bare er rigtig mange mennesker rundt omkring på kloden der er ens venner. Lidt på samme måde har jeg det med Airb'n'b som jeg har skrevet lidt om det tidligere (jeg troede faktisk jeg havde skrevet om Airb'n'b et hav af gange men det har jeg åbenbart ikke)

Det er private der åbner deres hjem - mod betaling naturligvis, men som regel ganske rimelig - for at fremmede mennesker kan overnatte der i stedet for på et hotel. Det er bare så sødt og dejligt og fantastisk synes jeg og giver en fornemmelse af, at uanset hvor man kommer hen, så vil der være nogle mennesker man kan låne en sofa af-agtigt.



Nu er der så sket det, at de har opnået mere end 5 mio overnatninger booket, og så holder de en fest i Kbh.  Det er lørdag d. 11. februar kl 21:00 på Odd Fellow palæet. Man modtages med åbne arme, hvis bare man har tilmeldt sig her på forhånd. Læs mere om festen her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar