mandag den 13. februar 2012

Snak i udlandet

Jeg kan se, at der er en del søgninger på, hvordan man slår data roaming fra på sin smartphone. Jeg tolker det som at folk skal på skiferie og frygter dødbringende høje mobilregninger når de kommer hjem.

Det er også noget forbandet fis, at det skal være så dyrt at tage sin telefon med til udlandet (eller i det mindste bare EU) TDC har dog lanceret et produkt der i det mindste gør snak i udlandet menneskeligt rent prismæssigt.


Konceptet er, at man betaler en lidt høj pris (6 kr) for at komme i gang (opkaldsafgift) men derefter betaler man 69 øre pr minut hvis man selv ringer op og 0 (!) kr pr minut hvis man bliver ringet op selv.

Det betyder selvfølgelig, at det kan blive lidt smådyrt hvis folk ringer og har fået forkert nr. På den anden side behøver man ikke panisk sidde og kigge på uret mens man taler med sin gamle mormor af frygt for, at hvert minut koster en bondegård.

Jeg står ikke og skal på ferie lige nu, men man kan være tilmeldt og have løsningen liggende i dvale og så træder den kraft når man er i udlandet. Det koster nemlig ikke noget at have løsningen selvom man ikke bruger den


Man skal dog have TDC for at få løsningen. Man kan få den her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar