tirsdag den 7. august 2012

Når det kniber med clips

Jeg mistede engang nøglen til den kædelås jeg havde brugt til at låse min cykel fast. Heldigvis havde jeg parkeret lige foran et supermarked. Og der havde nogen tabt en af de den slags nøgler der bruges til at åbne torskerogn i dåse. Jeg havde hørt noget om, at man kunne åbne en 2CV med sådan en, så måske duede den også til min kædelås. Ja, det gjorde den! Så det var nøglen til låsen fremover (om end den kæde ikke blev brugt så meget mere efter det havde vist sig, at den kunne åbnes med en dåseåbner)


Lidt samme spejdertricks brugte min kæreste og jeg på vores ferie. For hvad gør man, når man sidder i bilen på ferie og vil skifte simkort i en iPad men har glemt den der spidse fidus til at prikke simkortet ud? Normalt (feks på kontoret) ville jeg have rettet en clips ud og brugt den, men det kan godt knibe lidt med antallet af clips i en bil på ferie.


Det er i det hele taget begrænset, hvad har af ting i en bil der kan bruges til spejdertricks. Dog havde vi nogle blade, og i ryggen af de fleste blade er der hæfteklammer som kan rettes ud. Med lidt besvær kan de bruges til at få simkort ud af iPhone og iPad. 

Rådet er hermed givet videre

2 kommentarer: