mandag den 4. juni 2012

Kend dyrene i naturen

Vi har været i sommerhus i weekenden (ud i den vilde natur!!!). Forrige weekend så min far 3 slanger på sommerhusgrunden, men han aner ikke hvilken slags det var. Han kunne bare rapportere, at der var 3 og at de ikke var tykkere end en finger. Min søsters mand så en stor slange deroppe sidste weekend. Han er ikke større dyrekender end min far så han kunne blot fortælle, at den var meget lang (altså en 4. slange!) og lå helt slangeagtigt rullet rundt om sig selv.


Der findes både snoge og stålorme (som åbenbart ikke er rigtige slanger. I virkeligheden er de - helt misvisende - firben uden ben!) og hugorme deroppe, og man vil egentlig gerne vide hvilke slags der var tale om, når der nu var så mange på grunden.

Det ville jo derfor have været smart, hvis alle havde udstyret sig med en dyrekender-app, så vi kunne komme lidt tættere på hvilke dyr der farer rundt på grunden. Som feks Naturbasen-app'en til Android:


Man kan søge på arter og områder og ved hjælp af GPS kan app'en fortælle hvilke dyr og planter du kan se på din lokation på denne tid af året.

App'en er gratis men findes underligt nok kun til Android. Den kan hentes her

Min kæreste og jeg var i øvrigt så heldige kun at se søde dyr som fasaner, harer og dådyr. Ingen krybdyr.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar