Efter nogle meget lange uger på arbejde og privat er det så småt gået op for mig, hvad der menes med, at man er nødt til at sige nej. I hvert fald hvis man vil udgå stress og udbrændthed.
Jeg troede egentlig det handlede om at kunne sige NEJ til at rydde op, NEJ til kedelige opgaver ens chef pressede ned i halsen på en, NEJ til kedelige familiesammenkomster, NEJ til pligtopfyldende at bage feriekage osv osv.
Det gør det selvfølgelig også lidt, men jeg tror desværre også det handler lidt om at sige NEJ til at tage på weekendtur til Stockholm lørdag morgen kl 6 når man har arbejdet til langt ud på aftenen hele ugen, NEJ til dødhamrendespændende og muligvis karrierefremmende møde (der helt sikkert kaster vældig meget arbejde af sig) og i stedet udføre de 7000 andre opgaver der hænger, NEJ til middag med søde gamle veninder fordi man næsten ikke kan hænge sammen og den slags andre ikke så sjove NEJ'er.
Tænk at skulle gå glip af noget sjovt og spændende! Det er da næsten ikke til at holde ud! Men ind i mellem er det jo alligevel det, den kloge må gøre.
Den ikke helt så kloge, der ikke altid kan finde ud af at sige NEJ kan spørge Jakob som ind i mellem siger NEJ
Men som også ind i mellem giver en lov til at være med til det sjove.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar