lørdag den 8. september 2012

Man ved jo ikke, hvad man skal tro

Jeg fik første gang nys om 50 Shades of Grey da jeg prøvede at finde ud af, hvornår fortsættelsen til Shades of Grey (som hedder Painting by Numbers) ville udkomme. Min version af Shades of Grey er skrevet af Jasper Fforde og er vist en lidt anden type bog end den 50 Shades of Grey som alle taler om. Det er en ret fantastisk fantasifuld science fiction agtig bog om en verden, der er opdelt efter hvilke farver folk er i stand til at se. Det er også et meget totalitært samfund og på den måde minder den noget om 1984. Kort sagt er den (som vidt jeg kan forstå) meget langt fra 50 Shades of Grey. Men virkelig en skøn bog


Hvor man ikke har hørt et pip om Shades of Grey i Danmark (jeg tror måske bogen er for mærkelig til det danske marked og måske også for svær at oversætte) synes jeg nærmest ikke jeg hører andet end om 50 Shades of Grey. Der skrives om den på blogs, i aviserne, de taler om den i Smagsdommerne og der er folk på mit arbejde der går tidligt hjem fordi de skal læse i bogen*.

Umiddelbart har jeg en fornemmelse af, at bogen er så dårlig, at man får ondt i øjnene af at læse den. Og jeg tror også, at min indre betonfeminist vil stritte voldsomt imod sådan en bog. Eller også vil jeg bare være sår'n "Nå! kan det virkelig få så mange mennesker op af stolene???" Men det er jo ikke til at vide, når man ikke selv har læst den.

Så jeg læser den nu og vender tilbage

*Det er noget med, at deres kærester træner triathlon og så læser de altså denne her bog, så det er muligt, at der er en direkte sammenhæng mellem det øgede antal triathleter (Dansk Triathlon Forbund havde en fremgang på 87,8% i antallet af medlemmer fra 2010 til 2011) og 50 Shades of Greys popularitet. Bare en teori

Ingen kommentarer:

Send en kommentar