tirsdag den 24. januar 2012

Brug af mobilen i udlandet

***Opdateret januar 2013***

Hvis man nu er så heldig at man skal på skiferie indenfor den nærmeste fremtid og man har tænkt sig at tage sin smartphone med, kan det være, man skal tænke lidt over roaming og om det er noget, man har lyst til at betale for. Priserne for at bruge sin telefon i udlandet er ikke helt ligetil, men jeg har forsøgt at forklare det:

I samme øjeblik (nærmest) man får kontakt med en udenlandsk mast (så længe man er indenfor EU - udenfor EU bliver man ikke nødvendigvis varslet på samme måde), modtager man en sms med de priser der gælder. Mobilpriserne indenfor EU bliver reguleret fra central hold, så man som turist betaler det samme i alle EU lande.


Det betyder, at opkald i EU lande koster 2,69 kr i minuttet (uanset om man ringer til et lokalt nr, en dansk telefon i samme udland eller en dansk telefon i DK) og det koster 0,74 kr i minuttet at modtage et opkald. Sms'er koster 0,83 kr pr. stk. og mms'er koster 6 kr pr stk. + hvad man ville have betalt for dem i DK.

Den rigtig store synder mht roaming i udlandet er data. Det kan koste op til 6,5 kr. pr MB (tidligere op til 20 kr/MB) at roame i EU (og udenfor EU kan det stadig koste over 100 kr. pr MB), så det skal man være lidt påpasselig med. Indenfor data roaming er der dog nogle EU regler om varsling, så man bliver spærret for datatrafik når man har brugt for 450 kr på en måned.


Hvis man ikke lige holder øje med sit dataforbrug dagligt (se hvordan man kan tjekke dataforbrug på iPhone her og Android her) kan det være lidt vanskeligt at vurdere sit forbrug og dermed også hvor dyrt det vil være at bruge data på ferien.

Personligt bruger jeg i gennemsnit 10-15 MB pr dag når jeg rejser - med mindre jeg forsøger at uploade fotos på Facebook. SÅ eksploderer forbruget. Lidt mails og lidt surf trækker ikke så meget men fotos gør altså! Af og til bruger jeg mere end derhjemme fordi jeg er væk fra computer og den slags - men andre gange bruger jeg mindre end hjemme fordi jeg har travlt med alt muligt andet end at være på nettet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar