torsdag den 7. februar 2013

Læs senere

Også udgivet på Elektronista.dk

Det her er bare SÅ smart! De fleste af os oplever ind i mellem af falde over noget interessant, når vi egentlig browser efter noget andet online. Problemet er bare at huske, hvad det var du gerne ville kigge lidt videre på og ikke mindst at finde frem til det igen.





Det er ikke et enestående problem, og hvor der er et internet-relateret problem, er der naturligvis også en løsning i form af en app. I dette tilfælde app’en Pocket (Formerly Read It Later)

Med Pocket kan du gemme det interessante du lige faldt over online og finde det frem og læse det på et andet tidspunkt, når du har bedre tid. Pocket findes til stort set alle dine skærme (dem med internetadgang i hvert fald): til din browser, din iPad, din smartphone og faktisk også til din Kindle Fire, hvis du har sådan en.

For at få gemt noget i din Pocket, bruger du bare den almindelige “Share” funktion der findes  stort set alle steder. Men i stedet for at share på Instagram, Facebook eller på email deler du med Pocket. Lige som du kan gemme til Pocket fra alle skærme, kan du også efterfølgende tilgå dine gemte ting fra alle skærme. Dét er smart.

Når du så på et tidspunkt har rodet hele din Pocket liste godt til fordi du har gemt så mange ting, så hjælper Pocket dig også med det. Feks kan du tagge de enkelte ting du gemmer og du kan søge på alt hvad du har gemt i Pocket


Pocket er gratis til alle platforme og findes til IOS her, Android her og til din browser her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar