onsdag den 13. februar 2013

Alt til ski (og en enkelt app til langrendsløbere)

Også udgivet på Elektronista.dk

Der findes virkelig afsindig meget grej og mange apps til skiløb - af vekslende kvalitet - men efter at have undersøgt markdet er det kommet bag på mig, HVOR svært det har været at finde noget som helst til langrendsløbere. Én eneste app blev det til!

Man skal aldrig gå ned på udstyr! Heller ikke – eller faktisk SLET IKKE – når man er på skiferie. Heldigvis guider Elektronista dig her til de bedste og skøreste og mest uundværlige skigadgets på markedet for tiden. 


Er du typen der får seperationsangst ved tanken om ikke at være online i flere timer? Eller er du bare vant til at tracke dine sportlige præstationer og forventer at kunne det samme på pisten? Så er Oakley’s ultimative goggles, Oakley Airwave Snow, nok noget for dig. For 5.650 DKK får du GPS (der måler din hastighed på vej ned ad bjerget), højdemeter pr nedfart, navigation (så du kan orientere dig i forhold til pistekortet), Airtime analyser (afstand, højde og airtime i dine hop og drops), musik (fra din smartphone) og indkomne kald, mails og sms’er i nederste højre hjørne af dine goggles.
.

Oakley Airwave Snow er udsolgt hos Oakley men hold øje med deres hjemmeside og med den danske hjemmeside, Blacksnow der også skulle få dem.

Hvis du først har prøvet at tage et 600 meters styrt, hvor du mistede stort set alle dine ting (men mirakuløst alligevel ikke livet), så ved du, at det er vigtigt med en hjelm. Den gør ikke noget godt for dit udseende, men heldigvis ser alle andre på pisterne lige så tossede ud som dig (undtagen de italienske skiinstruktører som åbenbart er udødelige og kan klare sig med en bandana)

Som regel vil du kunne finde det største udvalg af skihjelme på destinationen men ellers er K2 Womans Virtue Audio Helmet et godt bud på en let og pæn hjelm med et fuldt integreret audiosystem der gør, at du kan tilslutte din telefon til hjelmen og høre musik eller tale i telefon. Hjelmen koster ca £80 hvis du køber den på nettet eller hos Surf og Ski forskellige steder i Danmark


Hvis du nu gerne vil forevige det du ser, når du suser ned ad pisten, er der heldigvis mange muligheder. For sølle £23 kan du feks få et fiks lille kamera til at spænde på hjelmen. Det optager i 640*480 VGA opløsning, er “vejr proof”, batteriet kan holde til 40 minutters optagelse (hvilket du nok hurtigt får brugt) og det kan gemme op til 640 minutters film på et 32 GB SD kort. Du kan købe det her



App’en Ski Webcams er ikke udført udpræget lækkert, men det gør det, den skal. Den viser kamerabilleder fra terrænet fra utrolig mange skisportssteder og den er gratis. Find den til iPhone her og til Android her

Noget af det vigtigste ved skituren er jo sneen og vejret. Med app’en Ski Report er du altid opdateret omkring, hvor meget sne der er faldet i dit område, hvornår det er faldet og hvor mange lifter der er åbne. App’en er gratis både til iPhone og Android


Hvis du nu ikke lige har lyst til at bruge i omegnen af 6.000 kr for et par nye skibriller men stadig gerne vil kunne se, hvad du har ydet på ski i løbet af dagen, kan du med fordel bruge sports-app’en, Endomondo. Endomondo er anbefalet på Elektronista her

Danmarks skiforbund og SOS International har sammen lavet en app der kan hjælpe dansker på ski. Dels med tips til skiløbet (herunder spillereglerne for ansvarlig adfærd på pisterne, små instruktionsvideoer til dit skiløb og info om, hvordan du har det de forskellige dage af skiferien), dels med info om dit skionråde, herunder også vejrudsigter. Sidst men ikke mindst finder du også på app’en oplysninger om, hvad du gør, hvis skiløbet ender galt. App’en er gratis og findes til iPhone her og til Android her


Nu er det jo ikke alpin skiløb det hele (selvom man godt kan tro det, når man ser på ski-apps). Der findes faktisk enkelte, ret specialiserede apps til langrend. Bla en fin app over mere end 2000 langrendsløjper i Norge. App’en koster 46,5 kr til Android og kan hentes her. Til iPhone koster den 63 kr og kan hentes her


Andre interessante apps: Mammut Safety (iPhone) sikrer, at du ikke roder dig ud i en lavine når du er på off piste. Peak Finder hjælper dig med at identificere bjergtoppene på din tur. Der findes forskellige apps for forskellige bjergkæder. Den for Alperne koster 22,30 DKK til Android og 25 DKK til iPhone

Der er ikke så meget ved skiløb, hvis fødderne er kolde og du er langt hjemmefra. Heldigvis kan du for en billig penge købe nogle små pakker der skaber varme når den kommer i forbindelse med luft. Pakkerne er så små, at du nemt kan have dem i rygsækken til du får brug for dem og sagtens kan stå på ski med dem i støvlerne. Find dem her til 12 kr. pr. pakke

Ingen kommentarer:

Send en kommentar