Det lader til, at hele verden i løbet af nulkommanix er kommet på fornavn med Angry Birds, og det er da også sjovt. Men når det nu skal være, synes jeg, der er andre spil der er bedre. Et spil der også er ret så kendt og som i ret høj grad bruger de muligheder der er med en touchskærm er Slide It (faktisk er det en hel del bedre på en tablet end på en telefon, fordi jeg åbenbart har meget fede fingre og meget lidt finmotorik - og man har brug for at være lidt nøjagtig når man kommer lidt længere i spillet)
Spillet går i sin enkelhed ud på at dele en figur i et bestemt antal dele ved hjælp af et bestemt antal streger. Og hver del skal være ca lige stor. Det er måske ikke det allermest krævende at dele en cirkel i 8 lagkagestykker vha 4 streger, men det bliver mere udfordrende hen ad vejen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar