Guide til sociale medier

OK, det er måske lidt vel flot men here goes:

Retro spil

Hvis man nu ikke lige er til julefrokost på lørdag mellem 14 og 16 men måske i stedet trænger til noget fornøjeligt der dog ikke er alt for krævende (hvis man nu feks har været til julefrokost dagen før), så kan man jo passende tage ind til Nikolaj Kunsthal til "Bring your own retro game"

Det er Ole Mogensen, der har samlet på computerspil siden 70'erne der står bag og han har i hvert fald lovet at medbringe sine gamle spil som man kan få lov til at prøve. Som titlen på arrangementet antyder, så må man også gerne medbringe sine egne spil

Personligt kunne jeg godt tænke mig at gense Donkey Kong

Godtdukom.dk

Fravær væk fra skolerne...eller noget.

På godtdukom.dk er det også muligt at sende et wake up call til sovetryner og lave sin egen musik video.

Beskeder for folk med vanter og pølsefingre

Jeg antager, at jeg ikke er den eneste der ind i mellem har problemer med at få mine små pølsefingre til at skrive lange sms’er hurtigt. Desuden er der jo tidspunkter, hvor det kan være svært at skrive sms’er. Men man kan jo stadig have behov for at kommunikere korte beskeder, når man cykler eller kører bil feks. Her er app’en Hey tell supersmart.

Hey tell fungerer lidt som en walkie talkie på den måde, at man holder ”Hold and Speak” knappen nede mens man afgiver sin besked og så sendes den til modtageren. Man kan godt slutte med Roger Over hvis man synes, men man behøver ikke.

Modtageren bliver notificeret når der er en ny besked, og så trykker man play for at afspille beskeden. Når man først er kommet i gang er det superlet at bruge. Og det der med at fumle med sms’er orker man næsten ikke længere.

Det tog dog lidt tid at komme i gang fordi man specifikt skal hookes op med dem man gerne vil Hey tell’e med. Og hvis de ikke er klar over, hvad de er, risikerer man, at de bare ignorerer den sms eller email invite der kan sendes til dem fra Hey Tell app’en.

Hey Tell app’en findes til Android her og Apple her, og den er gratis.

Keramik

Første gang jeg var i Japan fandt jeg i noget der må være verdens største rodebutik (man kan købe alt fra brugte LV tasker over tørrede fisk og udklædningstøj til en virkelig elektrisk tivoli-rutchebane som de havde oppe på taget) nogle keramiske knive.

Man hører jo meget om, at japanere skulle være rigtig gode til knive og så havde jeg i øvrigt også hørt, at der skulle være noget helt særligt ved keramikknive. Så jeg slog til (de var ikke specielt dyre) på en kokkekniv.

Det viste sig at være fuldstændig fænomenal! Ultra, ultra skarp (så jeg nærmest lavede demostrationsshows for mine venner af hvor skarp knivenvar). Og det er den sådan set stadig selvom der er gået 5 år og kniven ikke er blevet slebet en eneste gang.

Der er tit rigtig meget hype om forskellige typer stålknive og jeg forstår det simpelthen ikke. Hvorfor spilde masse tid på at slibe de der stålknive for at de kan blive lige så skarpe som keramikkniven er helt af sig selv? Hvorfor holde sig til noget det efter min mening er overhælet af udviklingen indenfor keramiske knive?

Keramiske knive er ikke specielt udbredt i Danmark endnu men jeg har set dem mange steder i Frankrig (og igen: de er ikke specielt dyre omend de koster lidt mere end de gjorde i Japan). Senest har jeg købt et par keramiske knive til min svigermor (fordi jeg ikke kunne holde ud, at hun havde så ringe knive i sommerhuset) og hun er fuldstændig solgt.

Anbefalingen af keramiske knive er hermed givet videre

Tintin tv-tip

En tidligere kollega og jeg scorede engang 10 ud af 10 i Berlingskes quiz om Tintin og 6-7-8 stykker ud af 10 om almindelige samfundsmæssige forhold. Samfundsforholdsquizzen var nu også rimelig meget sværere  end Tintinquizzen, men stadig jeg kan nu nok min Tintin ret godt.

Jeg har selvfølgelig også været i biografen og se Tintin og Enhjørningens hemmelighed. Kunne godt lide den et langt stykke hen ad vejen men så syntes jeg pludselig den blev meget Captain Jack Sparrow-Indiana Jones-agtig

Hvis man er til rejser og Tintin classique så skal man sørge for at lukke op for DR K om onsdagen kl 21:00. Her vises der nemlig et rejseprogram der tager udgangspunkt i Tintin album. I aften var det Faraos cigarer og programmet havde efter min mening den helt rigtige stemning med lidt mystik, lidt verden af i går, lidt skøre personager og lidt globetrotter.

Aftenens program genudsendes d. 27. november kl 14:45 og 30. november kl 18:10. Næste program på onsdag kl 21:00 tager udgangspunkt i Den blå lotus, som er et album hvor der godt nok også er gang i mystikken og opiumsmisbruget.

Noget lidt andet: Der findes en rigtig god restaurant (i Conran familien) i Paris der er opkaldt efter General Alcazar fra Tintin og de har faktisk nedenstående billede hængende i garderoben - men det er nu så i øvrigt den eneste reference der er til Tintin i restauranten.

Natural Born Killers

En af de ting som Android fans ikke rigtig gider indrømme overfor inkarnerede Apple beundrere er, at batteriet i mange Android smartphones ikke holder så forfærdeligt længe. Dvs det holder måske en dags tid før det skal oplades men det er stadig noget dårligere end i iPhone (hvis man ser bort fra den batterifejl der tilsyneladende er i IOS5)

Derfor giver det god mening på en Android telefon med apps der hjælper en med at spare lidt på strømmen. Som feks app'en med det farlige navn Advanced Task Killer (Lyder lidt som Natural Born Killers, men app'en er nu helt fredelig)

Der er egentlig ikke så meget fis ved det. Man vælger bare hvilke programmer og apps app'en skal slukke for, hvis de har været inaktive i et stykke tid. Og hvis man skal bruge dem igen så tænder man jo bare. 

Min nye bedste ven

Oftest når jeg løbet ind i Google Translate, så er det i forbindelse med lidt hjælpeløse scam mails, men Google Translate kan jo også være ens nye bedste ven.

Feks som når man i sommer købte virkelig fin bluse som man har fået virkelig meget ros for de 4 gange man havde den på. Men så begik man desværre den fejltagelse at pakke blusen ned i kuffert til ferie sammen med strømpebukser der var tørre, men måske ikke KNAS tørre. Det resulterede desværre i, at farve fra den mørke krave på virkelig fin bluse smittede af (fordi den jo var foldet sammen nede i kufferten) på resten af blusen.

Og så kom virkelig fin bluse til at se sådan her ud:

Øv!

Jeg skrev en lille mail (på engelsk) til det franske firma som virkelig fin bluse stammer fra for en måneds tid siden og har ikke hørt et kuk. 

Kom i går i tanke om Google Translate og skrev endnu en mail. Nu på Google Translate-genereret fransk (dog med mig til at sanity checke) og folkene bag firmaet svarede tilbage med det samme. 

Så vidt Google Translate og jeg kan forstå på korrespondancen, skal jeg nu bare sende den beskadigede bluse (da jeg jo ikke bor i Frankrig hvor butikkerne er og personligt kan indlevere blusen) til dem og så vil de sende mig en erstatning fra den nye kollektion. 

Det er da en virkelig fin service synes jeg (og i virkeligheden også meget smart. Feks undlod jeg bevidst at gå ind i en Claudie butik i Paris pga den beskadigede bluse)

Og man kunne måske godt drømme en lille bitte smule om, at de måske så ville sende denne her ternede bluse:

Instant photo

I sommer så jeg på en restaurant nogle japanske piger sidde med et stort, hvid kamera i meget organiske former. Og så kom der ved gud billeder ud af det! Det gamle polaroid kamera var simpelthen genopstået i ny forklædning!

Siden har jeg set anmeldelse af Polaroid kameraet hos Elektronista og har været meget tæt på at købe det i Cool Stuff men det blev ikke til noget. I Paris var det pludselig i et vindue vi gik forbi og så var der ingen vej udenom. Det kamera skulle være mit, og det blev det også. Men først efter jeg havde tjekket priser forskellige steder og kunne konstatere, at godt nok havde de Polaroid 300 hos den hypede butik, Colette, men de tog også 140 Euro for det (i sammenligning kan man få det for 795 kr her og 70 Pund her).

Desuden viste det sig, at Polaroid 300 og Fujifilm Instax mini er fuldstændig de samme apparater. De bliver begge lavet af Fujifilm (men Amazon sender af uransagelige årsager ikke Fujifilm Instax mini til Danmark)

Min far - der er en stor fotonørd - syntes det var et helt og aldeles idiotisk køb. Og ingen tvivl om, at langt de fleste moderne, digitale kameraer tager bedre billeder. Men det her er bare så sjovt! Der er altså virkelig noget ved at tage et foto og straks efter høre en summende lyd fra kameraet, hvorefter der suser et billede ud i toppen. Og det er på en eller anden måde lidt magisk, at der faktisk kommer noget fysisk og håndgribeligt ud af det.

Modsat digital kameraer kan man ikke se motivet med det samme. Man er nødt at sidde og vente og vifte lidt med fotoet før det træder frem og man kan konstatere om Moster Oda havde åbne eller lukkede øjene på billedet. Og ud over at fotoet i sig selv koster mere end et digitalt foto, så betyder ventetiden altså også noget for den opfattede værdi af fotoet.

Det er bare supersjovt og superfedt og alletiders julegave til den der har det meste men ikke lige et instant kamera.

Flyvetips

Jeg har været en smuttur i Paris, hvorfor der har været lidt radio silence på bloggen. Travlhed på job op til en ferie går dårligt i spænd med preproduktion af indlæg til blog.

Nå, men på flyveturen til Paris blev vi flyttet til et større fly (som ellers bruges på de oversøiske flyvninger) og jeg kom til at sidde der, hvor jeg normal sidder (eller i hvert fald prøver at komme til at sidde) på oversøiske flyvninger.

Jeg er helt utroligt pernitten med mit flyveri når jeg skal flyve langt. Jeg ikke bare sover dårligt på sådan en tur, jeg har også tendens til at blive luftsyg (med opkast og det hele) og forkølet på sådan nogle ture. Og det er på en eller anden måde ikke den bedste måde at starte arbejde eller ferie på. Derfor har jeg udviklet en række flyvetips for bedst muligt at overleve en lang flyvetur på.

Jeg medbringer altid:

• En stor tom flaske som jeg fylder med vand efter Security i lufthavnen (det er rart at kunne styre sit vandindtag på turen uden at skulle få fat i stewardesser eller prøve at kravle over sovende sidemand)
• En madpakke, som regel en sandwich (det er rart at kunne styre sit fødevareindtag på turen uden at skulle få fat i stewardesser eller prøve at kravle over sovende sidemand og flymad er tit ret klammo. Desuden er brødet godt til at undgå for meget skvulp i maven)
• Slik (rart og hyggeligt)
• Bog eller blad eller hvad man nu kan lide (kan anbefale Fred Vargas bøger)
• Musik, som regel har det været en iPod
• Skisokker (fødderne kan godt hæve så det er ubehageligt at have sko på men på den anden side har man jo ikke lyst til at fryse om fødderne)
• Halstørklæde (man bliver nemt forkølet på sådan et fly)
• Næsespray (tør, tør luft der giver irriterede slimhinder og i øvrigt gør en mere modtagelig for forkølelse)
• Ansigts- og håndcreme (tør, tør luft)
• Tandbørste og tandpasta naturligvis
• Noget tøjværk jeg kan have over mig (de tæpper man får udleveret er for tynde og på en eller anden måde altid for små)
• Jeg har også eksperimenteret lidt med ørepropper men de virkede ikke helt for mig. 

Desuden ifører jeg mig blødt tøj man kan krølle sig sammen i og sørger for at komme til at sidde så langt fremme i flyet som muligt.

Jeg ved, at man andre med success tager skiftetøj og make up med så de kan være og se lidt mere friske ud når de kommer frem, men det har jeg aldrig rigtig orket med alle de madpakker og næsesprays og skisokker jeg skulle have med. 

Hvor pokker er P2

Lost i datajunglen II

Der har tidligere på bloggen været skrevet om, hvordan man kunne holde styr på sit tale og dataforbrug på iPhone men der findes også nogle meget fine apps eller widgets (jeg er ikke helt klar over, hvad forskellen er på apps og widgets men det lille program jeg gerne vil anbefale her hedder åbenbart en widget og så må jeg hellere også følge den logik i indlægget) til Android som tjener samme formål.

Den widget (app?) til Android der hedder Data Counter Widget er gratis og ud over det dataforbrug man har på mobil netværket så viser den også ens WiFi forbrug. Det er lidt nørdet men meget smart, hvis man nu gerne vil se, hvad ens reelle forbrug er. Desuden kan man sætte den op til at vise forskellige perioder.

Der er data i rigtig mange mobil abonnementer i dag, men de dækker som regel kun Danmark. Derfor er sådan en fidus til at måle ens dataforbrug ret rar at have, hvis man skal en tur til udlandet og ikke har lyst til at komme hjem med til en chok regning

Mobilsignal

Det er ikke hver gang man roder med sin mobiltelefon at der er lige god forbindelse og jeg ved ikke, om andre end mig har bemærket, at det tilsyneladende bliver værre og værre. Og til min overraskelse fandt jeg for nylig ud af, at det ikke nødvendigvis er pga mobiloperatørerne fordi de ikke gider sætte flere master op eller bare fordi nettet er overbelastet.

Der kan faktisk være mange forskellige - og ikke specielt techy - årsager til dårlig forbindelse. Selvom man bor i en stor by, hvor der umiddelbart burde være et godt signal kan ens bolig være ekstremt godt isoleret, og ud over at holde kulde ud, holder isoleringen så også mobilsignal ude. Det gælder især moderne bygninger med ekstra mange lag glas og betonvægge.

Men antennerne på telefonerne er også blevet dårligere. I det mindste er antennerne på smartphones generelt ringere end de er på de gamle ikke-touch telefoner. Det er simpelthen et spørgsmål om, at mobilproducenterne er nødt til at prioritere hvad der skal være i telefonerne. Nogenlunde i hver sin ende af skalaen har man så Doro* telefoner med de bedste antenner og iPhone 4 med de værste. Så må man jo også som forbruger prioritere hvad der er vigtigst for en.

Men faktisk er der også en tredje årsag til dårligt signal på mobilen. Det er den helt nærliggende, at der ikke er tilstrækkelig mange master. Men faktisk er der kommuner der ikke behandler ansøgninger om telefonmaster. Eksempelvis har jeg hørt et rygte om, at en kommune ikke har behandlet en eneste ansøgning om opstillelse af en mobilmast i så meget som 4 år!

*Doro telefoner er såkaldte "senior telefoner" der har ret begrænsede funktioner, men ringe det kan de altså!

Nærighed og tidlig middag

Hvis man lige som Geek Girl er lidt af en nærigpind og i øvrigt ikke har noget imod at spise lidt tidligt (synes jo personligt der er noget meget charmerende ved den der sydeuropæiske tradition for først at spise aftensmad ved 20-21-tiden men min mave er desværre ikke helt enig) så findes der fantastiske spisetilbud på en række restauranter på http://www.earlybird.dk/

Desværre kan man først snuppe et billigt bord med billig menu på selve dagen (det er er jo lissom det der er trade off'et: varen er lidt mindre attraktiv men til gengæld får man rabat) Geek Girl likes

Rigtige mænd bager brød

I hvert fald en gang hvert 30. år.

Ifølge min svigermor var der en stor trend i starten af 80'erne der inkluderede mænd og surdej. Og den trend er tilbage igen - og har nok været her et stykke tid. Ham der Claus Meyer har da i hvert fald længe været ret glad for bagning, og jeg har hørt en del mænd tale om surdej og noget specialmalet mel de drager land og rige rundt for at få fat i til deres bageprojekter

Nu har melproducenten Finax lavet et site, hvor man kan læse om mandebagningstrenden og finde opskrifter på brød.

Scrabble - Wordfeud

Min søster og jeg havde ikke en hel hær af bedsteforældre da jeg var barn, kun vores mormor som vi til gengæld var meget glade for. Når vi var i sommerhus havde vi desuden Hr og Fru Asmussen, vores naboer i form af et pensioneret ægtepar.

Jeg husker det som, at vi næsten brugte al vores tid i sommerhuset med at løbe gennem hullet i hæggen ind til naboerne og enten gå i hælene på Hr. Asmussen når han ordnede have og hjælpe ham og høre om, hvordan hele det der med naturen fungerede eller at hjælpe Fru Asmussen med at bage og ordne.

Der var også en hel del (da vi blev lidt ældre) med at spille Scrabble og Rommy. Og sådan gik det til, at jeg blev en Scrabble-pige. Jeg har ind i mellem fået overtalt min kæreste til at spille med mig, men det er ikke altid han gider (og det kan ind i mellem være svært at hive en flok venner op af hatten der kan spille Scrabble med en)

Derfor ligger det også lige til højreskøjten for mig at spille en slags Scrabble på telefonen mod andre. Og ovenikøbet på dansk.

Jeg er i hvert fald blevet rimelig hooked rimelig hurtig. Spillet findes her til Android og her til Apple og er gratis.

Støttehjul til smartphones

Det er indlysende for de fleste, at man ikke bare lige lærer at cykle så man har brug for støttehjul. Og i  gamle - lidt mere teknologiforskrækkede - dage skulle man have symaskinekørekort før man blev sluppet løs på Singer'en og kunne gå amok i ligeudssting og zigzagsting og den slags.

Men nu om dage kan man gå ned i enhver mobiltelefonforretning og anskaffe sig et våben i form af en smartphone uden støttehjul, uden kørekort, uden tilladelser. Man kan godt frygte, at nogle af de mennesker der anskaffer sig en (relativt dyr) telefon slet ikke kommer til at udnytte den til de fantastiske ting den kan og som de faktisk har brug for.

Derfor synes jeg det er rigtig smart, at TDC udbyder gratis uddannelse i smartphones til deres kunder. Min mor skal i hvert fald helt sikker på sådan et kursus når hun (lige om lidt) bliver udstyret med en smartphone.

Man kan læse mere om TDCs program her

IT camp 2011

I slut-september skrev jeg om gratis IT camp for piger i efterårsferien. Det gik rigtig godt og folkene bag camp'en har skrevet et lille indlæg om det:

Så er IT Camp for piger 2011 veloverstået. :)

Vi har haft besøg af 21 topmotiverede piger. De har haft tre sjove dage i deres efterårsferie, hvor de blandt andet har besøgt Systematic i Aarhus, prøvet at programmere og er blevet seje til at kryptere tekster. De har også mødt nogle inspirerende mennesker som arbejder i IT-branchen.

Hvis du er interesseret i IT Camp kan du læse mere her www.itcamp.dk. Vi holder camp igen i efterårsferien 2012. Indtil da kan du se billeder fra dette års camp på her

Mobil awards

GeekGirl likes Mobils Mobil Awards kåringer

Hubba Bubba kopholder

Jeg tænkte det var på sin plads med en anbefaling af en af ting der hjælper mig i hverdagen. Jeg er jo et cykelmenneske og den type der elsker en cuppucio (man har jo været i Italien og lært deres dovne måde at sige cappuccino) eller latte to go. Det korte af det lange er, at når man er skruet sådan sammen og i øvrigt passerer et sted med billig take away kaffe på vej til og fra arbejdet, så har man brug for en kopholder til cyklen.

Jeg har set flere forskellige modeller men nogle af dem er lidt dyre i det synes jeg. Den billigste version jeg har set (som er den jeg har) er fra Uga Buga (som jeg et kort øjeblik huskede som Hubba Bubba, men det er jo noget lidt andet)

Den koster 99 kr og er alle pengene værd. Kan købes her i sort, grøn eller pink

Julefrokost hjælp

Lige nu har jeg to aftaler (hvis man ser bort fra de obligatoriske d. 24 og 25 med mine forældre) i december. Det er ikke så meget, men jeg tænker det er stilheden før stormen (det håber jeg lidt. Ellers er folk godt nok faldet af på julefrokostfronten i år)

Hvor om alting er*, så findes der heldigvis nogle redskaber online til at hjælpe en med at jonglere datoer og julefrokoster og juleklip og julebagning og hvad man ellers finder på der i december. Jeg har skrevet om det før, men kan mærke, at jeg selv er blevet en frygtelig aktiv bruger af Doodle på det sidste og så kunne det jo være, der var andre der havde samme behov.

Det her Doodle er såre simpelt. Man går til Doodle.com og klikker at man gerne vil oprette en begivenhed. Herefter kan man navngive begivenheden og beskrive den men det er egentlig ikke så vigtigt (og det er egentlig rimelig selvforklarende på Doodle). Det vigtige er at klikke de datoer og skrive de tidspunkter der er i spil for at mødes. Derefter oprettes begivenheden og så kan man sende et link til begivenheden ud til alle der skal deltage fra ens almindelige mailbox.

Deltagerne skal så klikke på linket når de modtager det, skrive deres navn ud for de foreslåede datoer og sætte flueben i datoen hvis det passer dem.

Når alle har svaret kan man helt demokratisk beslutte hvilken dag man skal holde julefrokost eller juleklip eller julebagning eller hvad man nu kan finde på der i december.

*"Hvor om alting er" er i øvrigt min folkeskoleengelsklærer, Sandvads, oversættelse af "However". Hvis jeg ikke var blevet introduceret til hvor om alting er i engelsk havde jeg måske aldrig lært udtrykket at kende og mange gange når jeg bruger det tænker jeg på Sandvad og However. Hvor om alting er så var dette et sidespor.

Android som modem

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan man bruger sin iPhone til tethering (bruger telefonen som modem - bedst hvis man har data inkluderet i sit mobil abonnement. Ellers ikke så godt) Men det er faktisk mindst lige så nemt på Android telefoner.

Man går ind i indstillinger->Trådløst og netværk->og sætter flueben i Mobilt Wi-Fi hotspot. Dernæst finder man hot spot'et på sin computer og logger på

Yarn bombing

Jeg så for et par uger siden en totalt tilstrikket cykel på Frederiksberg (og har faktisk også efterfølgende set en bænk der var delvist tilstrikket). Det viser sig, at det er et nyt, smart urbant fænomen som kaldes Yarn Bombing hvor man altså pakker ting ind i en lun strik

e-biblo

Jeg havde forleden en vidunderlig oplevelse. Inspireret af Julie var jeg på biblo for første gang i mange år. Har tidligere været stor biblo-fan (og kom i denne forbindelse i tanke om, HVOR gode Herta J Enevoldsens bøger var. De er desværre svære at få fat i, men man kan jo håbe på, at nogle forlag på et tidspunkt laver et genoptryk eller måske bare gør dem tilgængelige elektronisk) men stoppede da jeg fandt ud af, at det var billigere at købe bøgerne frem for at betale alle de for-sent-afleverede-bøder.

Denne gang viste det sig, at man på biblo kunne låne bøger (helt gratis so far) som er udsolgt fra forlagene. Smart!

Jeg vil jo SÅ gerne kunne lide biblo og nu har de lavet noget, der ligger lige til højreskøjten for mig: Det er muligt at låne e-bøger OG man kan ikke få bøger for at aflevere for sent. Filen holder bare op med at virke efter 30 dage. Det hedder eReolen og man kan låne bøger der hvis man kan låne på biblioteket i ens kommune. Man skal sådan set bare kunne huske sit CPR nr og så skal man have en pin kode (og ok så er det nok også bedst at have en eller anden form for e-reader man kan læse bøgerne på)

Gud går online

Eller måske nærmere guds forkyndere går online med Biblen online så man kan få sig en daglig dosis beroligende bibelord. Umidddelbart tænker jeg, at det er et amerikansk fænomen.

Selv er jeg lidt lunken ved Gud men derfor vil jeg da absolut ikke forhindre andre der kunne finde nydelse i det at få tilsendt lidt bibelsk inspiration. Fås her til Android og her til iPhone. Begge versioner er gratis og så vidt jeg kan se, kan man også få læst guds ord højt.

Tilsyneladende kan man også chatte med gud her (men må indrømme, at jeg ikke har prøvet det)

24:turen

Uge 46 er kåret som Global Entrepreneurship Week og i den forbindelse er Erhvervs- og Byggestyrelsen arrangør af 24:turen som er en præsentation og mulighed for at møde folkene bag 100 virksomheder i Region Hovedstaden. Som de selv siger inviterer de "Hr. og fru. Danmark, de unge talenter fra uddannelsesinstitutionerne, iværksætterspirene, kunderne, kollegerne, naboerne og familien indenfor. Og fortæller deres historie."

Jeg kunne tænke mig bla at besøge

• Telehandelhuset som har modtaget priser for at levere gode økonomiske såvel som sociale resultater
• AppBusters fordi det handler om apps og teknik
• Dansk vinavl fordi det da virkelig må kræve mod at starte en vinproduktion i det her kolde, mørke land!

Bortforklaringer

Da jeg forleden styrtede gennem Stormgade kom jeg til at tænke på da min veninde engang for uendeligt lang tid siden mødte en fantastisk fyr. Han hed et eller andet forholdsvist almindeligt som Mads eller Thomas eller noget, og ud over hans fornavn var det eneste hun vidste om ham, at han boede til fremleje i Stormgade (så derfor kom han naturligvis fremover til at hedde Ham fra Stormgade)

Hvis man nu dengang havde haft Facebook eller LinkedIn eller Google eller noget, så havde min veninde muligvis kunne finde frem til ham den fantastiske fyr igen. Men det eneste man kunne dengang var at hænge ud i Stormgade og håbe på man løb ind i ham, gå en hel masse i byen og håbe på man løb ind i ham, håbe på, at nogle af ens veninder løb ind i ham* eller bare håbe på, at man helt tilfældigt løb ind i ham.

Det gjorde man jo ikke altid, men så kunne man da i det mindste varme sig ved den romantiske tanke om, at hvis man nu havde været klog nok til at udveksle kontaktdetaljer** med Ham fra Stormgade, så havde det helt sikkert været stor kærlighed. Den slags bortforklaringer har man vel ikke længere. Hvis folk virkelig gerne vil finde en nu, så gør de det vel også.

*Derfor har jeg også altid i Stormgade en underlig fornemmelse af, at der er noget jeg skal huske at kigge efter
**Det var før det der begreb om at He's just not that into you blev opfundet

Lange røde negle

Der var engang, hvor jeg sportede lange, røde negle (RougeNoir æraen) men det kan jeg simpelthen ikke mere. Hvis jeg har negle der er bare en lillebitte smule længere end mine fingerspidser får jeg ondt hvor neglene sidder fast efter at have hamret i tastaturet på computeren hele dagen. Og jeg kan overhovedet ikke ramme noget på min smartphone.

Spørgsmålet er, om moderne teknologi betyder, at lange, lakerede negle uddør?

Lisbeth Salander og tynde telefoner

Fredag aften i forbindelse med noget julebryg udbryder min søsters veninde: Ej! Hvor er det en smart telefon du har! Hvis HTC telefoner var en kvinde-type, så var de nok ikke den slags der jævnligt blev piftet efter på gaden. Nogle af dem kunne måske nok nærmere sammenlignes med en Lisbeth Salander end med Paris Hilton. Så derfor blev min HTC og jeg lidt glade, da vi fik et umiddelbart og spontant kompliment - og oven i købet fra en iPhone bruger.

Det hun syntes var superfedt ved telefonen var den store skærm. Det er jo næsten en tablet, sagde hun. Og det har hun da helt ret i. Og det ER simpelthen også virkelig fedt med en stor skærm.

Jeg har tidligere skrevet lidt om telefoner med fuldt qwerty tastatur (og for en gammel Blackberry pige ER det altså svært ikke at have fuldt tastatur men hvis jeg skulle vælge telefon nu, tror jeg, jeg ville prioritere features som skærmens størrelse og telefonens tyndhed.

HTC Sensation er nok den mest nørdede af de 3 telefoner, men hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg ikke, det er 100% berettiget. Jeg er skiftet fra en iPhone 4 til en Sensation og synes godt man kan fornemme, at HTC har en rimeligt meget højere frekvens af nye modeller på markedet end Apple har. Der er ikke noget galt med iPhonen, men med hensyn til det, der tidligere har været deres adelsmærke, brugervenligheden, så bliver de altså nappet i haserne af konkurrenterne.

Jeg synes ikke, Sensation er særlig smuk og den er heller ikke supertynd, men skærmen er stor og god.

Når jeg ser folk med en Samsung Galaxy S II kan jeg dog godt gå hen og blive lidt misundelig. Dét er altså en pæn telefon synes jeg. Skærmen er 4,3 tommer lige som HTC'en men den er helt blank sort, helt tynd og med nogle meget flotte farver. Hvis HTC'en er Lisbeth Salander, så er Samsung'en måske mere Victoria Beckham. Tidligere nok så udskældt, men nu supertynd og strømlinet og ved at vinde respekt for sit design.

Nogle lidt gamle travere der dog stadig holder 100 er Helen Mirren og Sony Ericsson Xperia Arc. Skærmen er 4,2 tommer så stadig en stor skærm. Jeg er vild med dens kurver og at den er så let. Lige som med Helen synes jeg den måske mere oser stil end power og ambitioner som de andre typer. En virkelig lækker telefon (der vist også er ved at komme lidt ned i pris rundt omkring)

Alle 3 telefoner er klare high-end så de er ikke specielt billige. Til gengæld vil jeg mene, at de også holder lidt længere end billigere telefoner pga det indvendige af telefonerne (som vi ikke har været så meget inde på her)

Kunstig teknik (eller Madfusk app)

Man skal godt nok tage sig i agt ude i det der internet og app-verden!

Man kan godt ind i mellem - når man interesserer sig for teknologi - få en fornemmelse af, at hele verden er ved at blive overtaget af robotter, logaritmer og kunstig intelligens. Men der er altså også eksempler på, at ting der tilsyneladende er tecky-tecky i virkeligheden er nogle lavtlønnede 3. verdensarbejdere.

Jeg har tidligere skrevet om The Turk og Amazons Mechanical Turk. Først for nylig er jeg dog blevet opmærksom på et konkret eksempel på turk-arbejde. Og det er faktisk et eksempel jeg selv har hyldet her på bloggen, nemlig Meal Snap.

Tilsyneladende bruger Meal Snap noget visuelt genkendelse til at oplyse om kalorieindholdet af ens mad. Bortset fra, at genkendelsen består i, at det er et rigtigt levende menneske et eller andet sted i verden der står for genkendelsen og vurderingen af, hvor mange kalorier der er i maden. Sikke noget snyd!

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal synes om hele konceptet. Er det godt, at mennesket trods alt stadig er bedre og billigere i drift end teknologi? Er det den ultimative ydmygelse af mennesket i forhold til maskinen? Eller beviset på, at maskinen aldrig når op på højde med mennesket?

Sko-porno

Der bliver blandt danske modeinteresserede talt utrolig meget om Christian Louboutin sko og jeg forstår det ikke. Eller jo, CL laver da nogle fine sko, men for mig er kongen af sko-porno altså Giuseppe Zanotti (som er så venlig at sende mig sit nyhedsbrev og har en fin online butik)

Jeg vil dog indrømme, at det kan være, jeg er lidt farvet (i den der CL vs. GZ) af, at Giuseppe for mig lidt er The One That Got Away. For 2 år siden havde jeg mine små, fedtede hænder på et par der passede perfekt og som kun kostede omkring 100 USD. Men jeg syntes, jeg havde shoppet for meget allerede, så jeg lod dem være (men jeg ærger mig altså stadig over at kunne have begået sådan en shoppe-fejl). For et års tid siden var jeg i Paris og havde fundet det perfekte par som ikke engang var så dyre, men ak! Intet sted i Paris havde man de sko i min størrelse. Senest så jeg et par sko der var nedsat med 70% (i lige præcis min størrelse!) i Stockholm i en butik der var lukket al den tid jeg var på de kanter.

Man fristet til at sige, at det bare ikke er meant to be med Giuseppe og mig, men det er jo løgn. Jeg kan bare få læderet frem og investere gennem online shoppen (men det er jeg åbenbart alligevel en anelse for nærig til)

Pensionsdrømme

Som jeg bliver ældre bliver jeg mere og mere tilbøjelig til at mene, at det med at bo et smukt sted med et rart klima har uvurderlig betydning for ens humør. Det er dog pt i Danmark jeg tjener mine penge og min chef har en idé om, at jeg helst skal være på kontoret det meste af den tid jeg arbejder, men derfor kan jeg jo godt drømme om at bo et varmt og smukt sted når jeg bliver pensionist.

Når jeg bliver pensionist vil jeg bo i Italien, og fordi jeg ikke arbejder, vil jeg have rigeligt med tid til at læse bøger (feks Fred Vargas) i solen og lave masser af mad med lækre italienske råvarer og spise spaghetti hver dag hvis jeg har lyst til det (uden at tænke over kulhydratfattige slankekure). Og når jeg har lyst suser jeg lige tilbage til DK eller til London eller NYC.*

Ingen smalle steder i min pensionisttilværelse!

Desværre er det bare sådan, at rigtig mange kvinder stiller sig selv ret dårligt mht pension. For hver 100 kr kvinder sparer op til pension sparer mænd i gennemsnit 160 kr op. Årsagerne er mange: kvinder tjener i gennemsnit mindre end mænd, kvinder er i gennemsnit mere på barsel end mænd (og får i den periode ikke nødvendigvis betalt ind til pensionen) og der er måske også flere kvinder end mænd der er på nedsat tid. En yderligere udfordring i den forbindelse er, at pensionsopsparing ikke er noget der bliver delt, hvis man bliver skilt. Hvis man i løbet af et ægteskab altså har været enige om, at kvinden tager en tørn derhjemme mens manden er den primære forsørger - og den primære pensionsindbetaler - så er det manden der tager pensionspengene med hvis de bliver skilt.**

Jeg må indrømme, at jeg (heller) ikke synes, at sådan noget som pension er det allermest sexede i verden. Men jeg ved, at jeg har nogle forestillinger og drømme om, hvordan min pensionisttilværelse skal være OG jeg regner ikke med, at der kommer en Pensions Prince Charming og redde min alderdom. Så derfor er jeg nødt til at forholde mig til det

På pensionsinfo.dk er det muligt at logge ind med NemID og i ro og mag forholde sig til, hvor meget man indtil videre har indbetalt til pension (den samler og viser ogå hvis man har pensionsopsaringer forskellige steder) og om det er tilstrækkeligt i forhold til den pensionisttilværelse man ønsker sig.


*Og så håber jeg, at den pensionerede version af mig stadig vil gå i høje sko og farverigtig tøj.
**Med mindre de har lavet en ægtepagt, hvor det er defineret, at pengene skal deles.

En slags dame-dating

Da jeg var single var jeg et par gange til noget Running Dinner. Jeg fortalte om det til nogle mennesker der var i forhold som syntes det var døduretfærdigt, at der ikke fandtes en slags par Running Dinner for par der bare gerne ville lære nogle nye mennesker at kende. Hvis man nu går og roder rundt med de samme mennesker man har kendt siden folkeskolen kan det jo godt være, man synes, man trænger til et friskt pust. Eller hvis man nu ankommer til Kbh fra en helt anden by eller et helt andet land kan det jo også godt være, at man gerne vil deltage i noget organiseret "Lær nogle nye mennesker at kende"

Indtil videre har jeg kun oplevet matchmaking og dating for folk som søgte en kæreste (bortset fra, at jeg da vist på et tidspunkt hørte om noget speed dating mellem arbejdsgivere og arbejdssøgere), da det åbenbart er de mest ihærdige og mest opsøgende.

For nylig er jeg dog faldet over Venindeliv, som er en slags dame-dating site (dog uden romantiske undertoner). Det kan være, man har behov for en rejseveninde, en gå-i-byen-veninde eller hvad det nu kan være, og så er det her site da et meget godt sted at starte.

Moustache sæson

Nej, dette er ikke endnu et indlæg om Katten der lystrede navnet Moustache. Det er derimod et indlæg om mænds helbredsproblemer og om at skabe opmærksomhed omkring det.

Det er som om det ikke længere er nok bare at lave en lille indsamling fordi man vil hjælpe nogen med noget. Man er nærmest nødt til at skabe et helt community omkring det og få folk til at involvere sig i det IRL såvel som på alle sociale medier.

Den bevægelse der hedder Movember opfordrer mænd (og muligvis også kvinder, hvis de kan) til at anlægge sig en snegl. Man tilmelder sig glatbarberet i starten af november på Movember og bliver dermed en Mo Bro der i løbet af november samler penge ind gennem sponsorater og donationer (eksempelvis giver min chef et beløb pr overskæg til Movember)

Grov grådighed

Første gang jeg var på Rasmus Oubæk var vist med noget arbejde og jeg fik voldsomt meget credit for at have valgt stedet. Jeg blev også selv øjeblikkeligt fan. Det er svært ikke at blive fan, hvis man har bare en lille bitte svaghed for bøffer og ordentlig, hjemmelavet bearnaise.

Oubæk var ikke lige stedet med verdens mest venlige og høflige betjening* og på et tidspunkt skete der desværre det, at min grænse blev nået. Vi var på Oubæk for at fejre mine forældres bryllupsdag, hvilket min mor havde glædet sig meget til. Min mor er ikke verdens hurtigste når det gælder at vælge, hvad hun skal spise på en restaurant, og i det her tilfælde blev tjeneren åbenbart meget irriteret på hende og var så grov overfor min mor, at hun blev helt ked af det. Siden har jeg sådan set ikke været der.

Der er efterhånden en hel del firmaer der tilbyder restaurantbesøg, spa, shopping etc etc. deals til en reduceret pris. Men af varierende kvalitet synes jeg. Uanset, hvad jeg ellers mener om betjeningen på Rasmus Oubæk så anser jeg det som et kvalitetsstempel, at Greed har et besøg på Oubæk som et af deres tilbud

*Det var en ret kendt sag, at der var en ret sur tjener - som var Rasmus Oubæks kæreste og som vist i øvrigt ikke er på restauranten længere