onsdag den 9. november 2011

e-biblo

Jeg havde forleden en vidunderlig oplevelse. Inspireret af Julie var jeg på biblo for første gang i mange år. Har tidligere været stor biblo-fan (og kom i denne forbindelse i tanke om, HVOR gode Herta J Enevoldsens bøger var. De er desværre svære at få fat i, men man kan jo håbe på, at nogle forlag på et tidspunkt laver et genoptryk eller måske bare gør dem tilgængelige elektronisk) men stoppede da jeg fandt ud af, at det var billigere at købe bøgerne frem for at betale alle de for-sent-afleverede-bøder.

Denne gang viste det sig, at man på biblo kunne låne bøger (helt gratis so far) som er udsolgt fra forlagene. Smart!



Jeg vil jo SÅ gerne kunne lide biblo og nu har de lavet noget, der ligger lige til højreskøjten for mig: Det er muligt at låne e-bøger OG man kan ikke få bøger for at aflevere for sent. Filen holder bare op med at virke efter 30 dage. Det hedder eReolen og man kan låne bøger der hvis man kan låne på biblioteket i ens kommune. Man skal sådan set bare kunne huske sit CPR nr og så skal man have en pin kode (og ok så er det nok også bedst at have en eller anden form for e-reader man kan læse bøgerne på)

2 kommentarer:

  1. Det er DERFOR jeg læser din blog... jeg kunne ikke huske hvor det var man kunne låne dem. Jeg talte med kolleger om det så sent som igår, mente at det hed e-lib.dk men kunne så ikke finde det.
    HURRA for dig!

    SvarSlet
  2. Jamen jeg er da bare glad for at kunne hjælpe :-)

    SvarSlet