Da jeg forleden styrtede gennem Stormgade kom jeg til at tænke på da min veninde engang for uendeligt lang tid siden mødte en fantastisk fyr. Han hed et eller andet forholdsvist almindeligt som Mads eller Thomas eller noget, og ud over hans fornavn var det eneste hun vidste om ham, at han boede til fremleje i Stormgade (så derfor kom han naturligvis fremover til at hedde Ham fra Stormgade)
Hvis man nu dengang havde haft Facebook eller LinkedIn eller Google eller noget, så havde min veninde muligvis kunne finde frem til ham den fantastiske fyr igen. Men det eneste man kunne dengang var at hænge ud i Stormgade og håbe på man løb ind i ham, gå en hel masse i byen og håbe på man løb ind i ham, håbe på, at nogle af ens veninder løb ind i ham* eller bare håbe på, at man helt tilfældigt løb ind i ham.
Det gjorde man jo ikke altid, men så kunne man da i det mindste varme sig ved den romantiske tanke om, at hvis man nu havde været klog nok til at udveksle kontaktdetaljer** med Ham fra Stormgade, så havde det helt sikkert været stor kærlighed. Den slags bortforklaringer har man vel ikke længere. Hvis folk virkelig gerne vil finde en nu, så gør de det vel også.
*Derfor har jeg også altid i Stormgade en underlig fornemmelse af, at der er noget jeg skal huske at kigge efter
**Det var før det der begreb om at He's just not that into you blev opfundet
Ingen kommentarer:
Send en kommentar