Første gang jeg var i Japan fandt jeg i noget der må være verdens største rodebutik (man kan købe alt fra brugte LV tasker over tørrede fisk og udklædningstøj til en virkelig elektrisk tivoli-rutchebane som de havde oppe på taget) nogle keramiske knive.
Man hører jo meget om, at japanere skulle være rigtig gode til knive og så havde jeg i øvrigt også hørt, at der skulle være noget helt særligt ved keramikknive. Så jeg slog til (de var ikke specielt dyre) på en kokkekniv.
Det viste sig at være fuldstændig fænomenal! Ultra, ultra skarp (så jeg nærmest lavede demostrationsshows for mine venner af hvor skarp knivenvar). Og det er den sådan set stadig selvom der er gået 5 år og kniven ikke er blevet slebet en eneste gang.
Der er tit rigtig meget hype om forskellige typer stålknive og jeg forstår det simpelthen ikke. Hvorfor spilde masse tid på at slibe de der stålknive for at de kan blive lige så skarpe som keramikkniven er helt af sig selv? Hvorfor holde sig til noget det efter min mening er overhælet af udviklingen indenfor keramiske knive?
Keramiske knive er ikke specielt udbredt i Danmark endnu men jeg har set dem mange steder i Frankrig (og igen: de er ikke specielt dyre omend de koster lidt mere end de gjorde i Japan). Senest har jeg købt et par keramiske knive til min svigermor (fordi jeg ikke kunne holde ud, at hun havde så ringe knive i sommerhuset) og hun er fuldstændig solgt.
Anbefalingen af keramiske knive er hermed givet videre
Ingen kommentarer:
Send en kommentar