Viser opslag med etiketten børn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten børn. Vis alle opslag

fredag den 5. september 2014

Daglig bedsteforældrelykke

Min  datter er mine forældres første og (indtil november) eneste barnebarn og mine svigerforældres tredje (men eneste pige), så der er rimelig høj grad af bedsteforældreopmærksomhed på hende.

Hvad gør man så - i disse moderne tider - når man ikke er fysisk sammen 24/7? Jeg tager hver morgen et foto af Veronica og sender det med ordene "Veronica siger godmorgen" til alle bedsteforældrenes telefoner. Det er virkelig simpelt og lavpraktisk - men bringer virkelig stor lykke hos bedsteforældrene

Tip hermed videregivet


torsdag den 4. september 2014

Graviditetsapp

Det var helt umuligt for mig at huske, hvilken uge jeg var i, da jeg var gravid. Men det betød heller ikke så meget, da jeg havde en app der kunne huske det for mig. Der findes en hel del forskellige graviditetsapps, men den jeg bedst kunne lide var BabyBumb.


Ud over det med ugerne kunne jeg på app'en læse hvor stort og udviklet fosteret var, hvilke graviditetsgener jeg evt kunne forvente og generelt tips og tricks og info for hver uge af graviditeten. Først og fremmest var det hyggeligt, og det var en nem måde at blive opdateret om fosterets udvikling og hvad der skete med min krop

Det var også muligt at lave forskellige former for selv-tracking, men det brugte jeg ikke (måske fordi det for mig at se primært handlede om de graviditetsgener man kan have i starten af graviditeten, og jeg havde ikke rigtig nogen)

BabyBumb er gratis og findes til Android her og til Apple her

onsdag den 3. september 2014

Blå, grønne eller brune øjne?

Vores lille pige er lige nu 16 uger og har stadig blå øjne. Min mand har blå øjne, mens jeg har grumset-grå-grønne øjne, så spørgsmålet er hvilken permanent øjenfarve Lillepigen får!

Engang i tidernes morgen i biologi var der noget med dominerende og vigende gener, men det står ikke knivskarpt for mig (og jeg tror desværre ikke, det har noget med ammehjerne at gøre), men skidt med det, for nu har vi jo internettet. 

Ind på The Tech og 7 klik senere kan jeg se, at der er en 25% sandsynlighed for, at Lillepigen vedbliver med at have blå øje og 75% for, at de skifter til grøn (og hvis de skifter til brun er der altså noget helt galt)


mandag den 1. september 2014

Natamning og læsning

Helt low-tech tip til folk der mener, at det ikke kan lade sig gøre at læse bøger når man har en baby. Svaret hedder Kindle eller andre e-readers (sådan en kan man sagtens jonglere rundt med når man ammer)

Jeg bruger en del tid i mørke, hvor jeg forsøger at få baby til at sove eller nat-ammer og så er spændende, stærkt lys fra smartphone lidt no-go.

Thank god! for hvid skrift på sort baggrund på Kindle app'en på telefonen. Og det er ganske simpelt at sætte op. Det gøres samme sted som man ændrer skrifttype, -størrelse osv

tirsdag den 27. maj 2014

Sikring af barnevogn

Det kom bag på mig, hvor stor en udskrivning sådan en barnevogn er. Heldigvis har Veronica nogle søde bedsteforældre der har foræret hende en ny, toplækker barnevogn. Men så opstår det næste problem jo: hvordan undgår man, at det her værdifulde køretøj bliver stjålet?

Hvad gør man med barnevognen når man ikke bruger den, hvis man bor i byen? Stiller man den i opgangen? Og hvad nu hvis der ikke rigtig er noget, man kan lænke den fast til. Stoler man så bare blindt på alle dem der render ind og ud af opgangen? Eller skal man slæbe den ind i lejligheden hver gang man har brugt den?

Vi er ikke kommet frem til en 100% løsning endnu, men jeg tror, det bliver noget med at låse barnevogn fast til noget i opgangen og så sætte en Diims på barnevognen, således at vi forhåbentlig kan opspore den igen, hvis ulykken skulle være ude. 120 kr for sikring af barnevogn i et år er alligevel ikke alverden


Læs mere om Diims her 

mandag den 26. maj 2014

Amme-app

Ja, der har så været en længere pause på bloggen. Der var lige noget nyt job som tog ret meget tid og så var der også lige en graviditet inde over (og faktisk også et bryllup - det tæller bare ikke rigtig da det bare var på rådhuset og med reception). Graviditeten er dog ikke noget der har virket hæmmende for mine udfoldelser (havde ellers forventet, at jeg ville være hundesyg samtlige 9 måneder) - bortset lige fra den sidste måned, hvor jeg var på barsel.

Min lille pige #VerdensBedsteBaby #Veronica er i dag 17 dage gammel, og så begynder man åbenbart at få overskud til andet end at amme, skifte ble og sove. Vi har ellers haft et par bump på vejen de første 17 dage.


Først tabte Veronica sig mere end 10%, så vi kom på såkaldt "amme-skema", hvilket går ud på, at babyen skal mades hver 3. time uanset om hun ellers var godt i gang med at sove eller hvad. Det er en lille smule anstrengende, når selve amningen tager omkring en time. Desuden røg jeg en tur på hospitalet med blodstyrtning, men babyvægt og mors blodprocent er rimelig back on track nu.

Nå, men det der med systematisk amning udløste et ret stort behov for noget tracking. Når man ikke sover så meget og den ene dag ligner den anden, kan det være lidt svært at huske, om det nu var kl 2, 3 eller 4 man ammede og hvor længe og om det var højre eller venstre bryst. Man kan naturligvis skrive ned på en seddel, men alle ved, at sådan nogle bliver væk.


Jeg har hentet den app der hedder Feed Baby - Tracker & Monitor til Android. Der findes en hel del "amme-apps" men denne har tilsyneladende en del flere features end gennemsnittet. Kernen i app'en er, at man klikker L (for left) eller R (for Right) hver gang man starter amning på det højre eller venstre bryst og så tager app'en tid på, hvor længe man bruger. Desuden kan man vælge at tracke på anden føde end modermælk/modermælkserstatning når barnet begynder at indtage fast føde.

En af de ekstra features er, at man også kan tracke ble-situationen på app'en:  hvornår der sidst er skiftet ble og hvad der var i bleen. Samt hvor meget og hvor ofte baby sover

Formålet her er jo at sikre, at baby bliver madet og skiftet når der er gået så og så lang tid siden sidst, og det hjælper app'en med helt af sig selv. Når der er gået 3 timer siden sidste fodring/bleskift, får man en reminder om at man bør gå i gang igen


Som rimelig nybagt mor finder man ud af, at det er virkelig vigtigt, at baby holder "sin kurve", dvs at babys udvikling følger gennemsnittet uanset om man har en lille mus eller en lille elefant. Det kan denne app også hjælpe med. Man kan indtaste vægt, længde og hovedmål på baby og se, hvordan det følger kurven.

App'en er gratis og kan findes her til Android. Til IOS findes en tilsvarende her som kan det samme


mandag den 1. juli 2013

Opdatering på Berlin

Jeg lavede for hundrede år (eller i hvert fald næsten to år - men det svarer jo også til en evighed i internetår) siden en guide til Berlin som dels trænger til lidt tilrettelser og dels trænger til noget struktur, så man bedre kan gennemskue hvilke ting der er fede til børn, hvad man skal lave om søndagen osv. Børne- og søndagsting findes til slut i indlægget.

So here goes:

Køb:

  • Kaffe og mini brownies fra Einstein Kaffee (flere steder i Berlin)
  • Bionade og Fritz-kola (supermarkeder)
  • Økologisk varer fra LPG biomarkt (Kollwitzstr. 15-16, 10405 Berlin)
  • Mandler, nødder og slik er kollosalt meget billigere end i DK
  • Cremer osv fra DM markt (flere steder i Berlin)
  • Forskellige hjemmelavede (spise-)olier og cremer (til udvortes brug) på lørdagsmarkedet på Kollwitzplatz (man finder nemt det marked: det er der alle danskerne er i Prenzlauerberg)
  • Sportstøj (Nike er som regel billigere end i DK. I Karstadt Sport (Joachimstaler Straße 5-6, 10623 Berlin) er det ikke nødvendigvis så billigt men udvalget er fantastisk). Har man ikke mindre damefod (<str 38) er der penge at spare ved at købe børne kondisko
  • Vintage fra butikker i bla Oderberger Straße i Prenzlauerberg 
  • Upscale vintage i Number 8 på Ludwigkirschstrasse 8 i Wilmersdorf
  • Sko i outlet på Savigny Platz
  • De italienske mærker Max&co (http://www.maxandco.com/it/Pagina-Iniziale) og Stefanel (http://www.stefanel.com/ ) som ikke fås i DK (men som dog generelt er mindst 10 Eur billigere hvis man køber i Italien.) Købes i KaDeWe og på Friedrichsstraße
  • De franske mærker Maje og Sandro. Også KaDeWe og på Friedrichsstraße

Spis:


  • 1900 (overvældende stor brunch (dog uden kaffe og champagne) til 9,5 Eur) (http://www.restauration-1900.de/)
  • Is og kage på øst-romantiske, dagligstue-chikke Kauf dich glüclich i Prenzlauerberg(http://www.kaufdichgluecklich.de/)
  • Restauranten i Reichstag. Maden er dejlig (og man kan også bare nøjes med en kaffe og et stykke kage). Som bonus kommer man udenom køen til Reichstag men kan opleve det samme som alle dem der står i kø
  • Spanske tapas på Mar y sol (http://www.marysol-berlin.de/)
  • Vapiano: moderne italiensk fast-food agtigt sted (http://www.vapiano.com/) Flere steder i Berlin
  • Simon Dach strasse i Friedrichshain. Der ligger restauranterne tæt.
  • Middelhavsmad med det bedre borgerskab hos Adnan (Schlüterstraße 33,10629 Berlin)


Oplev:

  • Lørdagsmarked på Kollwitzplatz (til kl 16), Prenzlauerberg
  • Skønhedsbehandlinger i Nivea Haus (behandlinger til 20-30 Eur)
  • Prater Biergarten Kastanienallée, Prenzlauerberg
  • Strandbarer ved Spree
  • Meilenwerk (Wiebestrasse 36 – 37, 10553 Berlin) En form for Luksusbilspettingzoo/meget stor garage med alle de viler man nogen sinde har set i Top Gear (http://www.meilenwerk.de/Meilenwerk_Berlin_index.php)
  • Man behøver ikke være den vildeste bilentutiast for at synes, det er en vild oplevelse at se denne meget store Mercedes forhandler (Salzufer 1, 10587 Berlin)
  • Hackesche Höfe
  • Heckmann Höfe Oranienburgerstrasse
  • Tacheles Kunsthaus Oranienburgerstrasse
  • Julemarkeder. Flere steder i Berlin, bla ved Gendarmenmarkt. De gør også meget ud af det i Potsdam
  • Potsdam. En tidligere kejserby lidt udenfor Berlin, hvor det vrimler med slotte og parker.
  • Søndagsmarked i Friedrichshain
  • Kadewe (ikke mindst omkring jul, hvor de laver virkelig flot juleudsmykning). Især øverste etage hvor madafdelingen er. Ved juletid har de (vil jeg tro) verdens største udvalg af chokoladejulekalendere.
  • Den zoologiske have (http://www.zoo-berlin.de/)
  • Der er nærmest lidt tivoli-agtigt fornøjeligt ved Check point Charlie med folk der er udklædt som grænsevagter som man kan bliver fotograferet sammen med. Men i nærheden viser store plancher, at der ikke altid var fred og fordragelighed ved grænsen mellem Øst- og Vestberlin
  • Hvis man vil se, hvordan muren og ingenmandslandet ved muren har set ud, er der bevaret et stykke mur på Bernauer Strasse
  • På Mühlenstrasse i nærheden af Warchauer Strasse U-bahn station kan man se et langt stykke mur der kendes som East Side Gallery. Det trænger desværre i høj grad til at blive restaureret.
  • Sejltur på Spree (feks fra Berliner dom)

Guidede ture:

Museer:


  • Man behøver ikke være særligt historisk eller arkæologisk interesseret for at få noget ud af Pergamon museet. Babylons blå mure er imponerende for de fleste
  • Deutsche historische museum vidner om tysk grundighed og man kan godt bruge lang tid her (http://www.dhm.de/)
  • The Story of Berlin er sådan et museum som min far vil synes er vildt poppet. Man kan også vende den om og sige, at det måske gør historien lidt mere tilgængelig for andre end historie(især militærhistorie)-interesserede fædre. Bla kan man her komme ned i en atombunker
  • Det jødiske museum (http://www.jmberlin.de/)
  • Hamburger Bahnhof  er en ombygget banegård med masser af plads til moderne kunst
  • Mur-museeet ved Check Point Charlie viser foruroligende stor kreativitet og ihærdighed mht flygtmetoder fra Østberlin, hilket skærper forståelsen af, hvor slemt der må have været før murens fald (http://www.mauermuseum.de/

Til børn

Spis:


 
Oplev:
  • Julemarkeder. Flere steder i Berlin, bla ved Gendarmenmarkt. De gør også meget ud af det i Potsdam
  • Potsdam. En tidligere kejserby lidt udenfor Berlin, hvor det vrimler med slotte og parker.
  • Kadewe (ikke mindst omkring jul, hvor de laver virkelig flot juleudsmykning). Især øverste etage hvor madafdelingen er. Ved juletid har de (vil jeg tro) verdens største udvalg af chokoladejulekalendere.
  • Den zoologiske have (http://www.zoo-berlin.de/)
  • Check point Charlie

Museer:
  • The Story of Berlin er sådan et museum som min far vil synes er vildt poppet. Man kan også vende den om og sige, at det måske gør historien lidt mere tilgængelig for andre end historie(især militærhistorie)-interesserede fædre. Bla kan man her komme ned i en atombunker
  • Mur-museeet ved Check Point Charlie viser foruroligende stor kreativitet og ihærdighed mht flygtmetoder fra Østberlin, hilket skærper forståelsen af, hvor slemt der må have været før murens fald (http://www.mauermuseum.de/

På søndage, hvor butikkerne er lukket:

  • Prater Biergarten Kastanienallée, Prenzlauerberg
  • Strandbarer ved Spree
  • Meilenwerk (Wiebestrasse 36 – 37, 10553 Berlin) En form for Luksusbilspettingzoo/meget stor garage med alle de viler man nogen sinde har set i Top Gear (http://www.meilenwerk.de/Meilenwerk_Berlin_index.php)
  • Man behøver ikke være den vildeste bilentutiast for at synes, det er en vild oplevelse at se denne meget store Mercedes forhandler (Salzufer 1, 10587 Berlin)
  • Tacheles Kunsthaus Oranienburgerstrasse
  • Julemarkeder. Flere steder i Berlin, bla ved Gendarmenmarkt. De gør også meget ud af det i Potsdam
  • Potsdam. En tidligere kejserby lidt udenfor Berlin, hvor det vrimler med slotte og parker.
  • Søndagsmarked i Friedrichshain
  • Den zoologiske have (http://www.zoo-berlin.de/)
  • Check point Charlie Hvis man vil se, hvordan muren og ingenmandslandet ved muren har set ud, er der bevaret et stykke mur på Bernauer Strasse
  • På Mühlenstrasse i nærheden af Warchauer Strasse U-bahn station kan man se et langt stykke mur der kendes som East Side Gallery. Det trænger desværre i høj grad til at blive restaureret.
  • Sejltur på Spree (feks fra Berliner dom)
  • Berliner unterwelten (http://berliner-unterwelten.de/) Der er også ture på dansk.
  • Tropical Island (http://www.tropical-islands.de/en/attractions/visitor-information/how-to-get-here/) badeland lidt udenfor Berlin, hvis der er rigtig varmt I Berlin
  • Spa-oplevelse i Liquidrom (http://www.liquidrom-berlin.de/en/thermal-bath.html) 
  • Det jødiske mindesmærke ved Brandenburger Tor (og man skal naturligvis også se Brandenburger Tor)
  • Op i Reichstag kuplen (husk at booke tid her)
  • Op i Fernsehturm (book billetter her)
  • Ludwigkirchsplatz i Wilmersdorf er en hyggelig plads med caféer og legepladser og er - modsat mange andre steder i Berlin - støvsuget for danskere.
  • Museer

onsdag den 19. juni 2013

Forstå din baby

Som regel synes jeg at forældre er ret gode til at forstå hvad deres børn siger - også når jeg er helt og aldeles stået af. Til gengæld synes jeg de fleste børn er røvgode til at vinke allerede fra en tidlig alder uanset hvor meget eller hvor lidt jeg forstår deres tale.

Det er nu ikke så mærkeligt. Rent fysiologisk er det nemmere at lære at bruge hænderne og lave fagter end at få kringlet tungen til at frembringe ord. Men behovet for at kommunikere er der jo - uanset hvad tungen kan eller ikke kan, og uklar kommunikation kan være til stor frustration for alle parter.

For at hjælpe de kommunikerende parter er "babytegn" opfundet (og ja, der er folk der hævder at brug af babytegn kan forsinke udviklingen af et rigtigt sprog) og nu også som app.



Man kan starte med at lave babytegn med sin baby fra 5 måneders alderen og app'en fungerer på den måde, at der vises en lille videofrekvens af en dame der udtaler og demonstrerer de enkelte ord.

App'en findes i en gratis udgave (smagsprøve kan man kalde det) til Android med 10 ord og en betalingsversion med 300 ord til 29 kr. Den gratis app findes her og betalingsversionen her

Også til iOS findes app'en som en gratis Lite version her og en betalingsversion til 19 kr her

mandag den 15. april 2013

Hvis du selv har lyst til at give dig i kast med lærergerningen

...så findes der faktisk materiale tilgængeligt online - og helt gratis. I disse lock-out tider kunne det måske være meget rart at kunne hive et par danskopgaver til 2. klasseniveau* frem (hvis man feks har vundet retten til at underholde en flok 2. klasse elever en dag)


Og selv når børnene ikke er forhindret i at gåp i skole, er det da et rigtig fint site for ambitiøse forældre

Søg efter fag og klassetrin, emner osv. Her finder du alle opgaverne

*Og indrømmet! Det er meget længe siden jeg gik i 2. klasse, men jeg synes da godt nok de ser nemme ud, de der opgaver til 2. klassebørn, men der er altså også opgaver op til 9. klasse.

fredag den 25. maj 2012

Online lektiehjælp

Hvad gør man, hvis man er et halvstort barn der kæmper alene med lektierne derhjemme uden at have en mor eller en far der er i stand til at hjælpe? Måske fordi der er sproglige barrierer eller måske bare fordi det er lidt lang tid siden mor eller far gik i 9. klasse og det måske ikke er al matematikken der hænger lige godt fast.

Stadsbiblioteket, Ministeriet for børn og undervisning, KMD og Kulturstyrelsen har sammen lavet Lektier Online, hvor børn fra 6. til 10. klasse kan henvende sig og få hjælp til deres lektier. Man kan skrive og tale vha web cam og headset med en vejleder der hjælper med lektierne.

Jeg synes det lyder som et fantastisk initiativ, men jeg kan dog godt være lidt bekymret for, om det rammer de rigtige. Om de børn der virkelig er svage og har brug for hjælp monstro har de tekniske hjælpemidler til rådighed? Og om det gode budskab om Online lektiehjælp kommer helt ud til de allersvageste, eller om informationen om online lektiehjælp blot vil cirkulere blandt ressourcestærke forældre der allesammen synes det er en skidegod idé?


onsdag den 28. marts 2012

Babytelefoner

Der er en del snak om, hvordan børn tager teknik til sig langt hurtigere end man kunne forvente (eller i hvert fald langt hurtigere end mange forældre forventer - måske også fordi mange småbørnsforældre har så travlt med alt muligt andet, at de ikke er de allerhurtigste til at adoptere ny teknologi - men det er en anden snak)

Jeg var i lørdags til min nevøs 1 års fødselsdag. Drengen (som er virkelig cute på den polstrede måde) er nok ikke specielt tilbagestående men måske heller ikke den allermest fremmelige. Eksempelvis kan han ikke gå af sig selv endnu (men det skyldes måske også den velpolstrede mås og de utroligt søde og hjælpsomme forældre).

Til gengæld har han en legetøjsmobiltelefon som han tager op til øret og pludrer i. Den form for teknik har han taget til sig - men ok det varer nok lidt før han kan håndtere end fullblown smartphone.

Der er trods alt stadig et stykke vej fra denne:
Til denne:

tirsdag den 20. marts 2012

Bliv Jørgen Clevin!

Da jeg kørte hjem fra arbejdet i dag tænkte jeg, at man da - hvis man havde børn - burde lave sine egne pædagogiske bøger sammen med børnene, så man sikrede en god forankring af værdier og moral. Jeg er ikke lige nogen Jørgen Clevin, men jeg tænkte, at der da måtte findes noget teknisk hjælp til de ikke-så-krea-forældre.

OM DER GØR?!!! Det er jo fantastisk! Sitet StoryJumper er bare verdens nemmeste måde at skabe en børnebog - og man kan tilføje fotos så ens eget barn selv bliver en del af historien

Det er helt utroligt let at bruge sitet. Man vælger først en baggrund (scene) fra fanen til venstre og derefter kan man tilføje "props" som er ting der kan lægges ind på baggrunden. Props'ne kan også justeres på størrelse, placering osv. Som sagt kan man også lægge fotos ind og skrive tekst.

(Med mindre man virkelig gerne vil udgive bogen med ens egne fotos er foto-versionerne private)

Der er faktisk ikke så meget at sige om sitet andet end, at kun fantasien sætter grænsen - og den bliver måske i virkeligheden kick-startet af sådan et site.

Det er gratis at lave bøger på sitet og gøres her

søndag den 18. marts 2012

Elektronisk afhængighed

Der er en del snak om yngre generationers potentielle afhængigheder af elektronik, men efter denne weekend tror jeg faktisk det er '68-generation der er i størst fare. Jeg havde 4 missede opkald fra min mor fredag som jeg hverken havde set eller hørt, så hun ringede igen tidlig lørdag morgen og var meget alvorlig i stemmen (så meget at jeg nåede at spekulere over, om nogen mon var død)

Årsagen til den alvorlige stemme var, at tastaturet på min mors telefon var gået i hak og derfor kun kunne sende smileys.

Jeg kan godt se flere løsninger på det problem: man kan ringe til folk eller man kan bare lade være med at ringe til folk (og så var der nok ikke sket noget ved det). Men min mor var noget nær panik over ikke at kunne sms'e.

Efter et par gange med sluk og tænd af telefonen og et par panik-agtige telefonsamtaler mere lykkedes det at gøre telefonen sms-bar igen.

Jeg tror ikke, vi skal være bekymrede for vores børn og børnebørn i forhold til teknologi - de er vokset op med det og lærer fra start at håndtere teknologiforbruget, mens vores forældre er helt forsvarsløse.

tirsdag den 7. februar 2012

Jeg er tyk og er ulykkeligt forelsket i en dreng fra 9.

Jakob har stor success med at afsløre hemmeligheder om sig selv og få andre til at gøre det samme i kommentarsporet herovre. Personligt er jeg mest vild med hemmeligheden om hende, der ind i mellem bare får sådan en trang til at blive ét med naturen og derfor er nødt til at køre ud et øde sted og gå nøgen rundt.

Konceptet minder lidt om det der hedder Post Secret, hvor man anonymt kan uploade hemmeligheder og læse andres hemmeligheder (og så måske ikke føle sig så alene med sin hemmelighed)


Jeg spekulerede så på, om der monstro findes en app så man kan uploade hemmeligheder også når man er på farten. Det gør der. Det er dog ikke den samme som Post Secret. Og på en eller anden måde har jeg en fornemmelse af, at brugerne er lidt yngre end de er på Jakobs blog og Post Secret.

Der er lidt mange poster med folk der er ulykkeligt forelskede i en fra 9. eller som synes de er grimme og tykke (og har mål så man tænker vissevasse! du er ikke tyk! Du har nogle mål nu, som du vil give din ene arm for at have når du bliver ældre)

Hvis man synes, det lyder helt perfekt kan man hente app'en til iPhone her og Android her. App'en er gratis i begge tilfælde

torsdag den 24. november 2011

Tintin tv-tip

En tidligere kollega og jeg scorede engang 10 ud af 10 i Berlingskes quiz om Tintin og 6-7-8 stykker ud af 10 om almindelige samfundsmæssige forhold. Samfundsforholdsquizzen var nu også rimelig meget sværere  end Tintinquizzen, men stadig jeg kan nu nok min Tintin ret godt.


Jeg har selvfølgelig også været i biografen og se Tintin og Enhjørningens hemmelighed. Kunne godt lide den et langt stykke hen ad vejen men så syntes jeg pludselig den blev meget Captain Jack Sparrow-Indiana Jones-agtig

Hvis man er til rejser og Tintin classique så skal man sørge for at lukke op for DR K om onsdagen kl 21:00. Her vises der nemlig et rejseprogram der tager udgangspunkt i Tintin album. I aften var det Faraos cigarer og programmet havde efter min mening den helt rigtige stemning med lidt mystik, lidt verden af i går, lidt skøre personager og lidt globetrotter.


Aftenens program genudsendes d. 27. november kl 14:45 og 30. november kl 18:10. Næste program på onsdag kl 21:00 tager udgangspunkt i Den blå lotus, som er et album hvor der godt nok også er gang i mystikken og opiumsmisbruget.

Noget lidt andet: Der findes en rigtig god restaurant (i Conran familien) i Paris der er opkaldt efter General Alcazar fra Tintin og de har faktisk nedenstående billede hængende i garderoben - men det er nu så i øvrigt den eneste reference der er til Tintin i restauranten.

fredag den 28. oktober 2011

Nemlig S-tog

Det lader til, at DSBs loyalitetsprogram S-more har ladet sig inspirere af, at koreanerne kan købe ind når de kører med tog. De har i hvert fald lavet et samarbejde med internetsupermarked et Nemlig så danskerne kan gøre det samme. DSB er dog get skridtet videre, således at man også kan tilmelde sig madplanen og få inspiration til, hvad man skal købe ind.

Nok noget der falder i meget god jord hos fortravlede børnefamilier der på en eller anden måde skal forsøge at passe indkøb og madlavning (og helst sund og inspireret og varieret!) ind i fuldtidsarbejde, transport og børnehentning

mandag den 19. september 2011

Baby smil app

På mit kamera er der en funktion der hedder "Smile Shutter". Den registrerer når de folk der er i fokus smiler og så tager den et foto. Det er på en eller anden måde rigtig sjovt og får folk til at smile og grine, hvilket gør, at der bliver taget endnu flere fotos.

Helt det samme kan man desværre ikke med babyer, men man kan anskaffe sig en app der kan få ens smartphone til at sige lyde, så babyer fatter interesse for telefonen eller smiler til den (mens man tager billeder).

App'en fås til iPhone her og den koster 6 kr

fredag den 2. september 2011

Flere pingvin spil

Det lader til, at at smartphones/tablets, børn og fugle er en super kombi. Når jeg hører om de spil børn (herunder min nevø) spiller, så er det Angry Birds, Air Pinguins og nu også Racing Pinguin (på iPhone) / Flying Pinguins (på Android)



Umiddelbart vil jeg mene, at Racing/Flying Pinguins er for lidt mindre børn end Air Pinguins, da det (i hvert fald for mig) kræver lidt mindre finmotorik at spille.

Det går i al sin enkelthed ud på, at man skal styre pingvinen så den nærmest surfer på isbjergene mens man fanger de fisk der ligger nede i bunden og undgår at blive spist af isbjørnen

onsdag den 31. august 2011

Baby spark tracker til Android

Hvis man er gravid og ligger inde med en Android telefon kan man måske være interesseret i at følge sin babys sparkeri og intensitet.

Det kan man såmænd også sagtens med denne Baby Kick Tracker


fredag den 26. august 2011

Lommepenge app

Jeg ved, at der ude i det danske land er ret forskellige holdninger til det der med lommepenge. Overordnet kan man vel sige, at der er 2 forskellige filosofier:

1. Man har nogle forskellige opgaver som man får løn (lommepenge) for
2. Man ad med de forskellige opgaver der er i hjemmet fordi man er en familie. Man får lommepenge. To adskilte ting

Uanset om man er til den ene eller den anden kan man have glæde af en lommepenge app (som lider under det ikke så fede navn Bank of Mom)



Her kan man indføre de penge børnene tjener eller får og hvad de bruger så de kan få en fornemmelse af pengenes værdi selvom penge i højere og højere grad nu er elektroniske

Det er også muligt at give børnene renter for deres indeståender (hvilket IMO måske er liiiiidt vel amerikansk og måske også lidt prematurt)




App'en koster 12 kr og findes kun til iPhone, iPod og iPad