Viser opslag med etiketten Google. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Google. Vis alle opslag

mandag den 15. juli 2013

Loppemarkedstypen

Jeg gad godt være sådan en loppemarkedstype der kunne snuse rundt på loppemarkeder og gøre nogle helt vildt gode fund som jeg prutter mig til den helt rigtige (billige pris) på. Jeg da også én loppemarkedssucceshistorie: en gang jeg ventede på, at butikkerne på Bleecker Street skulle åbne, slendrede jeg rundt på et loppis i nærheden og fik fingrene (eller måske nærmere armen) i et fint armbånd der kan skifte farve.

Jeg har været meget glad for det armbånd efterfølgende, men om jeg fik det til nogen særlig god pris ved jeg ikke. Jeg er faktisk heller ikke klar over, om min glæde ved armbåndet primært skyldes de glade minder ved hele turen til NYC og ikke kun armbåndet
 Nå, men der findes jo folk der har flere end én loppemarkedssucceshistorie og som nærmest dyrker det med loppemarkeder hver weekend (nårh ja, det er nok også en af årsagerne til, at jeg ikke har så mange loppemarkedssucceshistorier. Det er noget med, at man helst skal være RET tidligt oppe for at få fingre i de rigtig gode ting, og det med at stå tidligt op i weekenden er desværre ikke noget der kan lade sig gøre for mig)

Hvis man har lyst til at kaste sig ud i det der med loppemarkeder eller hvis man er en garvet rotte der bare gerne vil udvide jagtmarkerne, så findes der nu en oplagt app: Flea Finder. Indtil videre findes den kun til iOS men der arbejdes på en Android version (og man kan skrive sig op til Android versionen, så man modtager en mail når den er klar)

Man starter med at vælge hvilken type loppemarked man er interesseret i og derefter hvilken type varer


Hvis man nu er et stort, kendt loppemarked som feks det bag Frederiksberg rådhus, så har man nok ikke det store behov for at markedsføre sig. Modsat kan det være svært at tiltrække kunder, hvis man er nogle veninder der sælger ud af klædeskabet. Men det er der råd for i den nye app. Det er nemlig også muligt at oprette sit eget marked (og for køberne er der mulighed for at finde nogle markeder og varer som hele resten af Frederiksberg ikke allerede har gloet og gramset på)

iOS app'en er gratis og kan hentes her

tirsdag den 27. november 2012

Google Drive

Jeg er gået hen og blevet ret glad for Google Drive. Tidligere har jeg i ret høj grad holdt skæg for sig og snot for sig. Dvs at min hjemme-Mac blev brugt til internetsurf, blogskrivning, Facebook og til at opbevare billeder. Hvis jeg skulle lave noget med dokumenter og spreadsheets foregik det på min arbejds-PC.

Men nu har jeg opdaget Google Drive. Jeg troede egentlig, det var lidt det samme som Dropbox (som man åbenbart skal holde sig fra, har jeg hørt i går) - noget storage værk. Det er det jo også, men der er også forskellige former for dokumenttyper: dokumenter, spreadsheets, præsentationer og tegneprogrammer.

De er naturligvis lidt anderledes fra Word, Excel og PowerPoint og kan ikke helt så meget, men de er gratis og fungerer til almindeligt husbehov.

Jeg synes selv, jeg er sådan en multiskærmstype. Mht kommunikation er jeg ikke så vild med sms'er, fordi de kun kan læses på telefonen. Så er feks mails smartere, fordi jeg kan læse dem fra alle skærme. Det samme gælder dokumenter på Google Drive. Dem kan jeg også tilgå og arbejde med fra alle mine skærme. Love it!

Det kan desværre ind i mellem være lidt langsommeligt fordi Google Drive hele tiden gemmer (eller også er det bare fordi min PC er noget gammelt l o r t)

Det gratis at have 5GB storage på Google Drive og gratis at bruge de dokumenttyper der findes.

Jeg var lige ved at glemme det, men man kan jo også dele dokumenter på Google Drive. Min studietid med gruppearbejde osv havde været noget lettere, hvis vi havde haft Google Drive den gang. (I stedet gemte vi filer på skolens netværk som vi døbte "Prut" og aldrig nogen sinde fandt igen. Godt man er blevet klogere siden)

Du finder Google Drive her

fredag den 10. august 2012

Social Medias explained

Det er måske ikke altid lige tydeligt hvilke forskellige behov de forskellige sociale medie platforme dækker men her er en oversigt:


torsdag den 19. januar 2012

Den connectede forbruger

Jeg havde møde med smart marketingfyr i går om målgrupper til noget med smartphones. Det var jo helt klart mænd mellem 30 og 49 år i højindkomstgruppen, mente smart marketingfyr. Nå for pokker! tænkte jeg, for sidst jeg tjekkede var jeg og mine veninder ikke mænd, og min fornemmelse er, at der går ganske mange piger og kvinder under 30 år rundt ude i verden med iPhones. Som jo altså er smartphones.

Derfor kan jeg også rigtig godt lide denne artikel fra Elektronista om 40-årige kvinder

fredag den 13. januar 2012

Lydbogstip

DR har gjort det før og nu gør de det så igen: begaver deres seere og lyttere med gratis lydbøger til download. Det drejer sig om
  1. Steve Jobs – manden bag Apple
  2. Hvad ville Google gøre 
  3. Facebook - fra kollegieværelse til børskandidat

Man skal dog være lidt vaks ved havelågen. Bøgerne kan nemlig kun downloades i en begrænset periode: Steve Jobs bogen kun frem til 24. januar, Googlebogen (som er den jeg er mest interesseret i. Synes måske de to andre har fået tilstrækkelig med opmærksomhed. Er lidt mere nysgerrig på Google fordi det mere er et begreb uden menneskeligt ansigt på som de andre to) kan hentes 18. januar til 7. februar og Facebook fra 1. til 21. februar

Jeg synes det er meget brugervenligt og sympatisk at bøgerne kan hentes på 3-4 forskellige måder her

fredag den 2. december 2011

Statistik på sociale medier

I går handlede det om, hvor du skulle poste hvad på de hvilke sociale medier. I dag handler det om, hvor mange andre der også poster på de medier og hvor mange der læser med:

onsdag den 30. november 2011

onsdag den 23. november 2011

Min nye bedste ven

Oftest når jeg løbet ind i Google Translate, så er det i forbindelse med lidt hjælpeløse scam mails, men Google Translate kan jo også være ens nye bedste ven.

Feks som når man i sommer købte virkelig fin bluse som man har fået virkelig meget ros for de 4 gange man havde den på. Men så begik man desværre den fejltagelse at pakke blusen ned i kuffert til ferie sammen med strømpebukser der var tørre, men måske ikke KNAS tørre. Det resulterede desværre i, at farve fra den mørke krave på virkelig fin bluse smittede af (fordi den jo var foldet sammen nede i kufferten) på resten af blusen.

Og så kom virkelig fin bluse til at se sådan her ud:


Øv!

Jeg skrev en lille mail (på engelsk) til det franske firma som virkelig fin bluse stammer fra for en måneds tid siden og har ikke hørt et kuk. 

Kom i går i tanke om Google Translate og skrev endnu en mail. Nu på Google Translate-genereret fransk (dog med mig til at sanity checke) og folkene bag firmaet svarede tilbage med det samme. 

Så vidt Google Translate og jeg kan forstå på korrespondancen, skal jeg nu bare sende den beskadigede bluse (da jeg jo ikke bor i Frankrig hvor butikkerne er og personligt kan indlevere blusen) til dem og så vil de sende mig en erstatning fra den nye kollektion. 

Det er da en virkelig fin service synes jeg (og i virkeligheden også meget smart. Feks undlod jeg bevidst at gå ind i en Claudie butik i Paris pga den beskadigede bluse)

Og man kunne måske godt drømme en lille bitte smule om, at de måske så ville sende denne her ternede bluse:

tirsdag den 8. november 2011

Bortforklaringer

Da jeg forleden styrtede gennem Stormgade kom jeg til at tænke på da min veninde engang for uendeligt lang tid siden mødte en fantastisk fyr. Han hed et eller andet forholdsvist almindeligt som Mads eller Thomas eller noget, og ud over hans fornavn var det eneste hun vidste om ham, at han boede til fremleje i Stormgade (så derfor kom han naturligvis fremover til at hedde Ham fra Stormgade)



Hvis man nu dengang havde haft Facebook eller LinkedIn eller Google eller noget, så havde min veninde muligvis kunne finde frem til ham den fantastiske fyr igen. Men det eneste man kunne dengang var at hænge ud i Stormgade og håbe på man løb ind i ham, gå en hel masse i byen og håbe på man løb ind i ham, håbe på, at nogle af ens veninder løb ind i ham* eller bare håbe på, at man helt tilfældigt løb ind i ham.

Det gjorde man jo ikke altid, men så kunne man da i det mindste varme sig ved den romantiske tanke om, at hvis man nu havde været klog nok til at udveksle kontaktdetaljer** med Ham fra Stormgade, så havde det helt sikkert været stor kærlighed. Den slags bortforklaringer har man vel ikke længere. Hvis folk virkelig gerne vil finde en nu, så gør de det vel også.

*Derfor har jeg også altid i Stormgade en underlig fornemmelse af, at der er noget jeg skal huske at kigge efter
**Det var før det der begreb om at He's just not that into you blev opfundet

torsdag den 20. oktober 2011

Er det virkelig det, folk tænker over?

Jeg skulle genfinde et blogindlæg om de 7 programmerings-myter (Hold nu op! Det var faktisk et rigtig interessant indlæg som jeg har tænkt mig selv at skive et indlæg om, og så vil det meget tydeligt kunne ses, hvorfor det var så vigtigt at genfinde det her indlæg).

Nå, men så bruger man naturligvis Google, og på vejen kan man så få et indblik i, hvad andre mennesker i verden går og grunder over (i hvert fald når det gælder 7 myter). Og det er åbenbart de 7 myter der eksisterer om den spanske erobring (af USA), om kærlighed (er der kun 7 myter?) og om fysikundervisningen i high school.


Jeg tænkte, at landet måske lå lidt anderledes når man skrev tallet 7 ud og det er da lidt anderledes, men topper stadig med den spanske erobring. Huh?!

torsdag den 7. juli 2011

Google+ vs. Facebook

Jeg har været inde på det tidligere men hermed lidt mere nyt om Googles nye sociale tjeneste, Google Plus

GeekGirl likes Mobil.nu's app test af Google+ og Facebook

tirsdag den 5. juli 2011

Googles Goggles

Jeg har tidligere skrevet om Googles Goggles men det er simpelthen en app der fortjener et helt indlæg for sig. ISÆR i disse ferie-og-rejse-tider.

For ja, man er da lidt ignorant ind i mellem og har ikke altid lige reaserchet samtlige slotte og historiske bygninger på den destination, hvor man ender.



Men så kan man jo bare have verdens bedste app i form af Google Goggles. Det den kan og det den gør er så typisk google-smart og simpelt og hurtigt. Man tager et foto af eksempelvis Empire State Building (eller måske noget andet og lidt mindre kendt) med Goggles, og så scanner app'en simpelthen hele internettet for billeder der matcher det foto og kommer tilbage med al den information den kan skrabe sammen på internettet om det der er på fotoet. Og det virker sgu! Lynhurtigt!

Google har selv lavet en ret nørdet film om det:

tirsdag den 28. juni 2011

Sikker online browsing for børn på telefonen

Har du nogen sinde tænkt på, at når dine børn bruger din smartphone eller din tablet til at surfe på nettet, så har de adgang til fuldstændig det samme skrammel som de har adgang til fra din computer? Hvor du dog har lagt forskellige filtre ind for at beskytte dem.

Noget af det fantastiske ved smartphones og tablets er, at det er så intuitivt, at selv små børn umiddelbart kan finde ud af at bruge dem. Men smartphones og tablets med internetadgang giver jo også adgang til ting små børn ikke bør se.

Firmaet Mobicip har udviklet Mobicip Safe Browser til iPhone, iPad og iPod Touch der ligner Safari men selvfølgelig slet ikke er det.

Man kan sætte filteret op til den aldersgruppe ens børn nu har og så tilpasses det, der kan ses på telefonen  til denne aldersgruppe. For at undgå, at børn kommer til at se ting på internettet der ikke er passende for deres aldersgruppe har Mobicip dels kategoriseret mange sites men udfører også real time analyser af det materiale børnene forsøger at få adgang til. Det gælder i øvrigt også for youtube-videoer

torsdag den 23. juni 2011

Urban Dictionary

Føler du ind i mellem, at du ikke er helt nede med dine yngre omgivelser (især når de fletter danglish ind i deres ordforråd) så fortvivl ej! Nu kan du nemlig være 100% på forkant ved hjælp af Urban Dictionary og komme til at tale fuldstændig som en indsat i et amerikansk fængsel eller hvordan det nu er man gør nu om dage.

Stift bekendtskab med HeliwhopterDissociative Facebook Identity Disorder og Cellular Isolation (termer som giver fuldstændig mening og som ikke fandtes dengang med permanenten)

onsdag den 22. juni 2011

Bloglovin'

Jeg har ind i mellem på forskellige blogs set dette:



Og så har jeg nok ikke tænkt mere over det. Nu har jeg så opdaget, at en del trafik her til bloggen kommer fra Bloglovin' og så tænkte jeg, at jeg hellere måtte tjekke ud, hvad det var.

Jeg tror bedst det kan forklares som en online oversigt over de nyeste indlæg på ens favoritblogs.

Det er sådan set meget smart at have det samlet online - feks hvis man skifter computere på arbejde/studie/hjemme og stadig gerne vil følge med i sine yndlingsblogs - frem for at have dem liggende som favorites på computeren. I stedet for at skulle surfe rundt på yndlingsblogs bliver man her automatisk opdateret, når der er nye indlæg.

Derfor er der kommet en lille widget på GeekGirl som service for dem der bruger Bloglovin'



onsdag den 8. juni 2011

Computer skyer

Første gang jeg hørte begrebet cloud computing blev jeg meget betaget (virkeligt spændende associationer dér), og først senere gik det op for mig, at det faktisk var noget, jeg havde arbejdet med i et års tid. Sådan er det jo med kære børn og teknik; De har tit ret mange navne (og det er så ikke altid man kender dem alle).



Cloud computing (som efter al sandsynlighed bliver ekstra hypet efter Apples annoncering af iCloud i forgårs) er det samme som Software-as-a-Service og On-demand-software. Det går i al sin enkelthed ud på, at i stedet for at lagre data og programmer lokalt på en computer, smartphone eller server, lagrer man det på en central server og tilgår kun lige det, man har brug for. Lidt ligesom hvis man streamer film eller musik.

Jeg tror især, at det er i forbindelse med smartphones og tablets man som privatperson vil kunne få gavn af og se potentialet i Cloud/Saas. (Ikke mindst alle de damer der har oplevet skuldersmerter af at slæbe rundt på en tung laptop i hånd/skuldertasken) Lige pludselig er man jo fri for at skulle slæbe rundt storage-delen af at arbejde elektronisk. Man behøver bare skærmen (og måske et tastatur) så er der frit spil på alle hylder mht de applikationer og al den data man har valgt at lægge op i sin del af skyen.

Som virksomhed kan det være smart at benytte sig af Cloud/Saas fordi man sparer dyre udviklings- og lagringsomkostninger. Ulempen er, at man ikke 100% kan tilpasse applikationen til ens behov men er nødt til at passe ind i nogle fastlagte rammer.

(nørd-info som kan springes over: selve applikationen ligger på en database server. Det betyder, at feks de indtastningsfelter der er i applikationen ligger fast men at man feks godt kan skifte farve på bruger interfacet. Efter nogle indviklede database-regler holder man så styr på dels applikation, de eventuelle justeringer man har lavet på lige sin version og den data man hælder ind. I virksomhedssammenhænge kan der jo være tale om ret følsomme data så der skal være ret meget styr på, at man ikke give alle adgang til alt).

Desuden kan der være en risiko for, at det kan være vanskeligt at få sine data med sig, hvis man vælger at forlade Cloud/SaaS-udbyderen (fordi data måske så ligger i et helt umuligt format eller udbyderen måske slet ikke vil frigive det/kan finde det)



Både som virksomhed og som privatperson der vælger at lægge data eller applikationer på en central server gælder det, at det ikke er meget værd, hvis man har en skodforbindelse. Og så skal man naturligvis helst lade være med at blive hacket. Jeg er dog ikke sikker på, at der er specielt større risiko for at blive hacket når man bruger Cloud/SaaS end hvis man har alt liggende lokalt og har internetadgang.

Apple vs Google
Som sagt lancerede Apple i forgårs deres iCloud men det er noget, Google har været på banen med i et stykke tid - ikke mindst mht mails, kalendere, blogs osv. Men hvor Apple har halset bagefter på sky-delen, er Google lige en postgang (eller to) efter Apple mht hardware. Googles Cromebook CR48 bliver efter planen lanceret d. 15. juni i år og er en laptop-lignende devise bygget til Cloudbrug og anden aktivitet på internettet.

At både Apple og Google kaster sig over det her sky-værk er ingen overraskelse. I en verden der udvikler sig superhurtigt, er det svært og dyrt at holde på kunderne. Men jo mere data (der er værdifuld for kunderne af forretningsmæssige, sentimentale eller praktiske grunde) kunderne har lagt ind på en central platform, jo mere skal de jo flytte, hvis de vil videre. Og jo mindre tilbøjelige er kunderne naturligvis til at rykke videre fordi det er besværligt og indebærer en risiko for, at data går tabt på en eller anden måde.

Da min første betagelse af begrebet cloud computing havde fortaget sig og jeg var blevet klar over, hvad det var, indtraf en ny begejstring sig. For det er da fantastisk, at man kan tilgå sine data og applikationer overalt uden at have en kæmpestor PC ved siden af sig. Man behøver bare en internetforbindelse og en skærm (feks i form af den smartphone man alligevel har med sig overalt)

onsdag den 25. maj 2011

QR koder

Jeg tror, at QR koder (Quick Response koder) er opfundet af samme type menneske som laver sodukoer i timevis og en eller anden dag har de tænkt Hvorfor ikke bruge det her sodukokode-noget til noget fornuftigt?


QR koder er en form for stregkode der kan læses af en scanner (og på en eller anden måde kan et kamera i en telefon laves om til en scanner der kan læse QR koder) og blev opfundet så langt tilbage i tiden som i 1994 af det japanske firma Denso-Wave. Denso-Wave var leverandør til Toyota og QR koderne blev brugt til at mærke bildele, så man kunne optimere hastigheden og sikkerheden i samling af bilerne.

QR koder kaldes også mobile tagging og er altid firkantede. Alt efter hvor meget information de skal indeholde er de mere eller mindre detaljerede. Se eksempler her (hvor jeg dog ikke har tjekket, hvor de linker til):




QR koder bliver brugt ekstremt meget i udlandet men underligt nok ikke specielt meget i Danmark. Eksempelvis er det kun lykkedes mig efter en hurtig søgning på nettet at finde et enkelt website der bruger QR koder til at få folk til at tjekke deres apps ud og downloade dem, nemlig Danske Bank for deres opgraderede mobile trader:



















Hvis man har en scanner i sin smartphone (feks Scanlife - men der findes mange) kan man lynhurtigt få adgang til det website, den email eller det telefon nr QR koden henviser til.

tirsdag den 29. marts 2011

SonyEricsson Xperia arc og neo

Har fået mine små, fedtede fingre i SonyEricsson Xperia arc og neo og I like. Det er lidt svært at sige, om det skyldes telefonerne eller om det primært skyldes styresystemet Android 2.3.

Hvad i hvert fald ikke skyldes Android er designet. Jeg har ret små hænder og ofte ret tør hud på hænderne, men det er heldigvis ikke noget problem med de her telefoner. De er gode at holde om så man ikke taber den.

Det vildeste og sjoveste og sejeste ved SonyEricsson Xperia arc og neo (og Android 2.3) er "voice to text" eller "speech to text" som går ud på, at man indtaler sms'er i stedet for at skrive dem. Det kan være vældig dejligt ikke at skulle prøve - med sine små, tykke fingre - at ramme de rigtige taster på et smartphone tastatur og navigere udenom alt for mange tåbelige automatiske rettelser.

"Voice to text" fungerer ved, at man klikker på mikrofon iconet på forsiden af telefonen, siger "message" og så (på engelsk) dikterer sin sms besked. Man kan også søge via Google ved hjælp af "voice to text". Der findes desværre ikke så forfærdelig meget om det på nettet, så den bedste demonstration af funktionaliteten er faktisk på en Nexus One men fidusen er den samme som på arc'en og neo'en:

Ud over det her Voice to text som jeg nu er blevet stor fan af, er telefonerne også så superduperhurtige, at det er en ren fryd.