Første gang jeg hørte begrebet
cloud computing blev jeg meget betaget (virkeligt spændende associationer dér), og først senere gik det op for mig, at det faktisk var noget, jeg havde arbejdet med i et års tid. Sådan er det jo med kære børn og teknik; De har tit ret mange navne (og det er så ikke altid man kender dem alle).
Cloud computing (som efter al sandsynlighed bliver ekstra hypet efter
Apples annoncering af iCloud i forgårs) er det samme som
Software-as-a-Service og On-demand-software. Det går i al sin enkelthed ud på, at i stedet for at lagre data og programmer lokalt på en computer, smartphone eller server, lagrer man det på en central server og tilgår kun lige det, man har brug for. Lidt ligesom hvis man streamer film eller musik.
Jeg tror især, at det er i forbindelse med smartphones og tablets man som privatperson vil kunne få gavn af og se potentialet i Cloud/Saas. (Ikke mindst alle de damer der har oplevet skuldersmerter af at slæbe rundt på en tung laptop i hånd/skuldertasken) Lige pludselig er man jo fri for at skulle slæbe rundt storage-delen af at arbejde elektronisk. Man behøver bare skærmen (og måske et tastatur) så er der frit spil på alle hylder mht de applikationer og al den data man har valgt at lægge op i sin del af skyen.
Som virksomhed kan det være smart at benytte sig af Cloud/Saas fordi man sparer dyre udviklings- og lagringsomkostninger. Ulempen er, at man ikke 100% kan tilpasse applikationen til ens behov men er nødt til at passe ind i nogle fastlagte rammer.
(nørd-info som kan springes over: selve applikationen ligger på en database server. Det betyder, at feks de indtastningsfelter der er i applikationen ligger fast men at man feks godt kan skifte farve på bruger interfacet. Efter nogle indviklede database-regler holder man så styr på dels applikation, de eventuelle justeringer man har lavet på lige sin version og den data man hælder ind. I virksomhedssammenhænge kan der jo være tale om ret følsomme data så der skal være ret meget styr på, at man ikke give alle adgang til alt).
Desuden kan der være en risiko for, at det kan være vanskeligt at få sine data med sig, hvis man vælger at forlade Cloud/SaaS-udbyderen (fordi data måske så ligger i et helt umuligt format eller udbyderen måske slet ikke vil frigive det/kan finde det)
Både som virksomhed og som privatperson der vælger at lægge data eller applikationer på en central server gælder det, at det ikke er meget værd, hvis man har en skodforbindelse. Og så skal man naturligvis helst lade være med at blive hacket. Jeg er dog ikke sikker på, at der er specielt større risiko for at blive hacket når man bruger Cloud/SaaS end hvis man har alt liggende lokalt og har internetadgang.
Apple vs Google
Som sagt lancerede
Apple i forgårs deres iCloud men det er noget,
Google har været på banen med i et stykke tid - ikke mindst mht mails, kalendere, blogs osv. Men hvor Apple har halset bagefter på sky-delen, er Google lige en postgang (eller to) efter Apple mht hardware.
Googles Cromebook CR48 bliver efter planen lanceret d. 15. juni i år og er en laptop-lignende devise bygget til Cloudbrug og anden aktivitet på internettet.
At både Apple og Google kaster sig over det her sky-værk er ingen overraskelse. I en verden der udvikler sig superhurtigt, er det svært og dyrt at holde på kunderne. Men jo mere data (der er værdifuld for kunderne af forretningsmæssige, sentimentale eller praktiske grunde) kunderne har lagt ind på en central platform, jo mere skal de jo flytte, hvis de vil videre. Og jo mindre tilbøjelige er kunderne naturligvis til at rykke videre fordi det er besværligt og indebærer en risiko for, at data går tabt på en eller anden måde.
Da min første betagelse af begrebet
cloud computing havde fortaget sig og jeg var blevet klar over, hvad det var, indtraf en ny begejstring sig. For det er da fantastisk, at man kan tilgå sine data og applikationer overalt uden at have en kæmpestor PC ved siden af sig. Man behøver bare en internetforbindelse og en skærm (feks i form af den smartphone man alligevel har med sig overalt)
