Viser opslag med etiketten Instagram. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Instagram. Vis alle opslag

onsdag den 28. august 2013

Home Sweet Home

Tyvstjålet (med tilladelse) Fra Thejulesrules Instagram

torsdag den 11. juli 2013

Nyt blogmagasin på gaden

...fra de dygtige damer fra Blogish. Så det er sådan set bare at fyre op under iPad'en og holde sommerferie med et underholdende e-magasin.

Personligt er jeg meget glad for (man er vel ikke geek for ingenting) artiklen om Instagram. #IfitsnotonInstagramitdidnthappen



Og så elsker jeg, at man kan lære et håndværk (som Astrid der lærte at sy) ved hjælp af YouTube. Arhjmen det er jo lige før en rørstrømsk geek som får tårer i øjnene over, hvor meget godt internettet kan gøre!


Hent dit eget Blogish her

onsdag den 1. maj 2013

Printstagram

Jeg er den lykkelige ejer af et Polaroid kamera - som jeg dog bruger alt for sjældent. Dels er det lidt bøvlet at slæbe med og dels er det altså bedst til portrætter (fordi formatet er ret småt og fordi billedkvaliteten ikke den allerbedste - men så har det jo andre kvaliteter, det kamera!)

Hvad jeg altid (ALTID) har med mig, er min telefon. Den er jo nærmest en forlængelse af min arm. Heller ikke her er jeg supertilfreds med billedkvaliteten, men jeg tager alligevel ret så mange fotos med min telefon. Det er alt fra ting jeg skal huske (hvorfor huske prisen på noget i hovedet, når man kan tage et foto af prisskiltet?) over pudsige/pæne/sjove ting til de helt almindelige turistfotos.

Nogle af telefonfotografierne lægger jeg på Instagram og så har jeg dem naturligvis samlet her.


Men jeg ved fra gamle dage og fra mit Polaroid kamera, at der altså er noget andet ved at have et rigtig, fysisk billede i hånden.

Det er de klar over, folkene fra Prinstagram. Og de har oven i købet gjort det hele ret let (i hvert fald hvis du er hoppet med på Instagram-bølgen). Jeg kan faktisk bare kun sige: Kæft det' smart!

Der er en hel del forskellige varianter af prints at vælge imellem. Man kan få fotos enkeltvis eller som små bøger eller som plakater osv osv. Priserne ligge på fra 10 USD for en Tiny Book til indrammede prints til 60 USD


Fra Printstagram vælger man, hvilken type print man gerne vil købe, og så logger man på sin Instagram konto og får vupti-vupti adgang til alle sine Instagram fotos. Og så er det ellers bare at vælge de bedste ud. Når man er færdig med at vælge og redigere, fungerer det som en helt almindelig web shop. Eneste lidt irri ting ved konceptet er, at man skal betale 12 USD for forsendelse til Europa.

Men ellers er det godt nok smart.


torsdag den 17. januar 2013

3 alternativer til Instagram

Også udgivet på Elektronista

Er du efter Instagrams vægelsind over deres nye Terms of use og Policies blevet bekymret over, hvor dine Instagram billeder kan ende henne i fremtiden? Så er det måske nu du skal kigge på alternativer til Instagram. Hermed præsenteres 3 værdige alternativer 

I 2006 så det Edinburgh-baserede koncept, Blipfoto, dagens lys. Bortset fra baggrundsfarven et det meget svært at se forskel på Instagram og Blipfoto. Der er dog en tendens til, at brugerne af Blipfoto skriver lidt længere kommentarer til billederne end brugerne af Instagram. På Instagram kan man “like” et foto mens man på Blipfoto kan være en anelse mere nuanceret og rate et foto mellem én og fem stjerner. Bortset fra det, er det svært at se forskel.

 
App’en findes desværre kun til IOS men den er gratis og kan findes her
 
Blipfoto har også et site, hvor man kan browse mellem brugere og fotos eller søge på datoer. Der findes også en shop som muliggør, at de fotos du uploader til Blipfotos kan leve videre i form af fotobøger, kalendre, på t-shirts og badges.

Pinterest har eksisteret siden 2010 og findes både til IOS og Android. Konceptet er en lille smule anderledes end Instagram og Blipfoto idet du her også uploader (eller pin’er) billeder af ting du har fundet på nettet og det er helt ok at repin’e andre brugeres billeder.


Modsat Instagram og Blipfoto kan du kategorisere dine fotos i forskellige “boards” på Pinterest. Men du kan stadig følge andre brugere, like og også uploade dine egne fotos direkte ind i Pinterest.
App’en er gratis og findes her til IOS (både til iPhone, iPod og iPad) og her til Android

Det nu Google-ejede Snapseed blev erhvervet med det formål at tage kampen op mod Instagram. På Snapseed er du ikke tvunget ind i det kvadrate Instagram format og der er rig mulighed for at redigere i dine billeder.


Man skal lige fumle lidt rundt med at finde ud af, hvordan det fungerer, men når du har fundet ud af det, går det let. Du vælger til venstre i skærmen den type filter du vil lægge over dit foto og så justerer du yderligere ved at køre fingeren op og ned for at finde den form for redigering du ønsker – eksempelvis kontrast. Når du har valgt, justerer du hvor meget eller hvor lidt kontrast der skal lægges på dit foto. Det er sjovt og fungerer ret godt.

Snapseed er i sig selv ikke et socialt netværk men når du har redigeret dine billeder, kan du dele dem på Google+, email og Twitter. Desuden kan du uploade dem til Instagram. Det er selvfølgelig Google der ejer Snapseed, men derfor virker det nu alligevel mærkeligt, at der ikke er en del på Facebook knap.

App’en til Snapseed er gratis og findes til IOS her og Android her
Har du tænkt dig at skifte fra Instagram til et alternativ? Eller håber du på, at Instagram gør alvor af at ændre på de nye Terms of Use?

 

onsdag den 19. december 2012

Update på Instagram billedsalg

Instagram har på deres blog under overskriften "Thank you, and we're listening" annonceret, at de vil modificere specifikke dele af terms. Bla skriver de om salg af brugernes billeder:

Advertising on Instagram From the start, Instagram was created to become a business. Advertising is one of many ways that Instagram can become a self-sustaining business, but not the only one. Our intention in updating the terms was to communicate that we’d like to experiment with innovative advertising that feels appropriate on Instagram. Instead it was interpreted by many that we were going to sell your photos to others without any compensation. This is not true and it is our mistake that this language is confusing. To be clear: it is not our intention to sell your photos. We are working on updated language in the terms to make sure this is clear.

Jeg vil dog gerne se det helt klart og tydelige i Terms of Use og Policies, før jeg tror på det. Når alt kommer til alt findes der jo alternativer til Instagram

Skal Instagram have lov til at sælge dine billeder?


Har du lyst til pludselig at se det foto du tog af katten Eddie sidste år på en Whiskas kattemadsreklame? Eller værre endnu at fotos af dig selv eller dine børn i en reklame? Og vel at mærke i reklamer du ingen indflydelse har haft på og som du ikke har fået en rød reje for? Det er måske fremtiden med Instagrams nye Policies og Terms of Use som blev præsenteret i forgårs.

Med jævne mellemrum florerer der historier på nettet - ofte på Facebook - om, hvordan dine rettigheder til dine forskellige former for brugergenereret content bliver reduceret og misbrugt. Ofte er det en and som får folk til at poste voldsomt lange erklæringer på deres Facebook sider.
Jeg tænkte i et kort øjeblik, at det måske var det samme med påstandene om, at Instagram fra d. 16. januar har ret til at videresælge de fotos du lægger på Instagram og ville gerne læse det med egne øjne. 
Ud over, at din adfærd trackes på Instagram og at Instagram fremover vil have ret til at sælge disse informationer videre til tredjepart til brug for målrettede reklamer til dig , står der:
Instagram does not claim ownership of any Content that you post on or through the Service. Instead, you hereby grant to Instagram a non-exclusive, fully paid and royalty-free, transferable, sub-licensable, worldwide license to use the Content that you post on or through the Service, except that you can control who can view certain of your Content and activities on the Service as described in the Service's Privacy Policy, available here:http://instagram.com/legal/privacy/.

Med andre ord er det ikke fordi Instagram til gøre sig til ejere af dine fotos (ih tak!), du frasiger dig blot alle rettigheder til dine billeder med mindre du helt specifikt har gjort det klart, at det ønsker du ikke. Hvordan den del helt præcist skal lade sig gøre er dog lidt uklart. 

Det er aldrig et rart scenarie når mastodonter som Instagram og Facebook (som ejer Instagram) liner juridiske skrivelser op som dem på Instagram og man egentlig var en meget glad og tilfreds kunde. For hvor udsat er man egentlig? Og er det bare nogle paranoide amerikanske jurister der for alt i verden vil undgå enhver tænkelig fremtidig stævning? Eller er det bevidst for at bane vejen for et nyt forretningstiltag?
Jeg kan ikke selv finde det i skrivelserne fra Instagram men andre steder fremgår det, at hvis man uploader fotos til sin konto efter 16. januar 2013 og efterfølgende sletter sin konto, så har Instagram/Facebook stadig adgang til dem. 
Jeg håber den uro der er om de nye policies og Terms of Use får Instagram til at ændre dem. De har indtil d. 15. januar. Eller sletter jeg min konto.

søndag den 14. oktober 2012

Meanwhile on Instagram

Jeg er blevet ret vild med Instagram. For mig dækker det bloglæsningsbehovet på smartphonen. På telefonen synes jeg nemlig let, man bliver træt af at læse traditionelle blogs, men et foto og en kort tekst passer perfekt til smartphonesformatet

Jeg tror, at omkring 60% (!!!) af mine Instagramfotos er af mad. Så synes godt jeg kan nikke genkendende til nedenstående


tirsdag den 18. september 2012

Nybegynder instagrammer

OK, jeg har besluttet mig for, at jeg skal kunne finde ud af det der Instagram. Første skridt var at opdage, at man kan få Instagram til Android og at opdage, at jeg allerede havde en konto (med to fotos. Den hedder i øvrigt cecilieih, og I må gerne kigge med). Jeg uploadede straks endnu et foto af noget lyseblåt slik:



Og så var det faktisk, at det begyndte at blive lidt kedeligt. For hvad skal man med et stort, socialt fotonetværk med 100 mio brugere, hvis man ikke lige kan finde nogle fotos der ser spændende ud eller kender nogen man gider følge? Jeg kan godt se mig selv uploade rigtig mange fotos af mad, men feks er der knap 90.000 fotos med #macaron. Vil jeg synes, at samtlige 90.000 macarons-fotos er lige spændende? Sandsynligvis ikke.

Som min veninde siger om Twitter så havde det nok været meget lettere at blive fan, hvis man nu var helt vild med Lady Gaga og slugte ALT, hvad hun kunne finde på at tweete om. Men hvis man bare sårn lidt random kobler sig på noget Economist og Lonely Planet, så får man dels alt for mange tweets og de er som regel ikke særligt interessante.



Jeg synes selv, jeg er rimelig meget med på det med blogs. Det startede for utroligt længe siden da nogle af mine veninder havde mødt en pige fra parallelklassen i gymnasiet i byen og hun senere havde beskrevet det på sin blog. Det var før Facebook og LinkedIn, så det var næsten kun virksomheder og hardcore nørder der postede noget på internettet, så det var helt vildt, at de var nævnt derude i internettet.

Jeg begyndte at følge hende fra gymnasiets blog og så nogle af dem, hun linkede til. Og så skrev jeg selv og læste med hos nogle af dem der kommenterede hos mig og langsomt formede denne her læseliste sig så. Jeg læser blogs ca en gang om dagen, og så har de bloggere jeg følger som regel fået nosset sig sammen til at skrive mindst et indlæg. Så jeg er underholdt.

Faktisk har det nok taget et par år at opbygge min bloglæseliste. Man finder ikke lige nogen der kan levere varen HVER dag (kudos til de blogs jeg læser) over night.  I ved, hvor jeg vil hen med dette: som uprøvet instagrammer er man nødt til at være tålmodig.

Hvis du ikke allerede har Instagram så kan du hente det her til Android og her til Apple


fredag den 10. august 2012

Social Medias explained

Det er måske ikke altid lige tydeligt hvilke forskellige behov de forskellige sociale medie platforme dækker men her er en oversigt: