onsdag den 19. december 2012

Skal Instagram have lov til at sælge dine billeder?


Har du lyst til pludselig at se det foto du tog af katten Eddie sidste år på en Whiskas kattemadsreklame? Eller værre endnu at fotos af dig selv eller dine børn i en reklame? Og vel at mærke i reklamer du ingen indflydelse har haft på og som du ikke har fået en rød reje for? Det er måske fremtiden med Instagrams nye Policies og Terms of Use som blev præsenteret i forgårs.

Med jævne mellemrum florerer der historier på nettet - ofte på Facebook - om, hvordan dine rettigheder til dine forskellige former for brugergenereret content bliver reduceret og misbrugt. Ofte er det en and som får folk til at poste voldsomt lange erklæringer på deres Facebook sider.
Jeg tænkte i et kort øjeblik, at det måske var det samme med påstandene om, at Instagram fra d. 16. januar har ret til at videresælge de fotos du lægger på Instagram og ville gerne læse det med egne øjne. 
Ud over, at din adfærd trackes på Instagram og at Instagram fremover vil have ret til at sælge disse informationer videre til tredjepart til brug for målrettede reklamer til dig , står der:
Instagram does not claim ownership of any Content that you post on or through the Service. Instead, you hereby grant to Instagram a non-exclusive, fully paid and royalty-free, transferable, sub-licensable, worldwide license to use the Content that you post on or through the Service, except that you can control who can view certain of your Content and activities on the Service as described in the Service's Privacy Policy, available here:http://instagram.com/legal/privacy/.

Med andre ord er det ikke fordi Instagram til gøre sig til ejere af dine fotos (ih tak!), du frasiger dig blot alle rettigheder til dine billeder med mindre du helt specifikt har gjort det klart, at det ønsker du ikke. Hvordan den del helt præcist skal lade sig gøre er dog lidt uklart. 

Det er aldrig et rart scenarie når mastodonter som Instagram og Facebook (som ejer Instagram) liner juridiske skrivelser op som dem på Instagram og man egentlig var en meget glad og tilfreds kunde. For hvor udsat er man egentlig? Og er det bare nogle paranoide amerikanske jurister der for alt i verden vil undgå enhver tænkelig fremtidig stævning? Eller er det bevidst for at bane vejen for et nyt forretningstiltag?
Jeg kan ikke selv finde det i skrivelserne fra Instagram men andre steder fremgår det, at hvis man uploader fotos til sin konto efter 16. januar 2013 og efterfølgende sletter sin konto, så har Instagram/Facebook stadig adgang til dem. 
Jeg håber den uro der er om de nye policies og Terms of Use får Instagram til at ændre dem. De har indtil d. 15. januar. Eller sletter jeg min konto.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar