onsdag den 23. maj 2012

EuroFreak Grand Prix

Så I også det europæiske freak show i går? Jeg så det og heppede på DK og nynnede også med på nogle af de catchy sange. Samtidig kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at det her Eurovision bliver sendt i utrolig mange lande der ikke er europæiske. De må da tro, at vi europæer er komplet knald i låget! Først alt det her med Euroen og Grækenland. Og når vi så er færdige med at brokke os over, at vi ingen penge har fordi vi har brugt alle dem vi havde, som vi i øvrigt havde lånt, så danser vi rundt som vanvittige i Eurovision. Enten i gamle folkedragter eller i næsten ikke en trevl (men ALTID med fyrværkeri eller springvand i baggrunden)

OK, det kan godt være, vi er tossede, men vi er også sjove (nogen af os i hvert fald). I går opdagede jeg det sjoveste jeg har set på internettet siden katten der lystrede navnet Mustache. Så sjovt, at jeg var nødt til at oprette et helt nyt board til det på Pinterest:


Potetgull betyder franske kartofler og jeg har tyvlånt billedet herfra

Ingen kommentarer:

Send en kommentar