mandag den 23. maj 2011

Mobile traders

Hvis Charlie Sheen i 80'ernes Wall Street havde haft fantasi til at forestille sig en mobile trader ville det simpelthen have været hans ultimative våde drøm. Siden Charlies storhed er floor trading stort set blevet erstattet af elektronisk handel og i en vis grad også af algo trading. Elektronificeringen af handel med finansielle aktiver har dog gjort det muligt og nemmere for helt almindelige mennesker selv at handle - både aktier såvel som valuta, råvarer etc.

I går kom Danske Bank med en opgradering til deres app, således at man nu kan handle mens man er på farten


Man kan holde øje med sit depot, følge med i prisudviklingen i forskellige index (dog kun aktier), lave sin egen liste over de produkter man følger med i (her kan man også vælge råvarer og enkelte valutakryds) og så kan man naturligvis købe og sælge.

Danske Bank er dog ikke de første med en mobile trader på det danske marked. Saxo Bank har i mange år (alt er relativt, her er 3-4 år mange år) haft en mobil version af deres Saxo Trader. Men mens Danske Banks mobile trader nok er lidt mere et dejligt supplement til ens bank-info og lidt en begynder-trader, er Saxo Banks mobile trader lidt mere for nørderne.



Saxo Banks mobile trader indeholder også en analyse-del, hvor man kan læse analyser fra Saxo Bank folk samt en nyhedsdel, hvor man løbende kan læse børsmeddelelser. Nørderne kan desuden selv bestemme om de vil se prisudviklingen i linjer, candlestick eller OHLC.

En ting man savner ved Saxo Banks mobile trader er, at man ved et enkelt tab på grafen kan skifte mellem udviklingen samme dag, udviklingen en måned tilbage og udviklingen et år tilbage som man kan i Danske Banks trader. En anden ting der undrer ved Saxo Bank og deres mobile trader er, at manualen til deres mobile trader ikke ser ud til at være blevet opdateret i flere år. Det virker lidt underligt og en smule bekymrende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar