torsdag den 11. april 2013

Food blogs vs. Kogebøger

Jeg er storforbruger af madblade og kogebøger. Jeg elsker at se på smukke madbilleder og læse
mig gennem en skøn opskrift og næsten kunne smage retten alene ved at se på ingredienser. Men helt ærligt: når jeg skal lave mad, så bruger jeg ikke kogebøger og madblade. Så fyrer jeg op under iPad’en og surfer mig frem til den rigtige opskrift (eller flere opskrifter der kombineres for det optimale resultat)

Mad blogs er lidt en kombi af de to. Jeg læser ikke voldsomt mange madblogs men jeg følger nogle, og deres opskrifter kan jeg faktisk godt finde på at lave.

Foto fra The Food Club

Men hvad så med madblogs der udgiver kogebøger?

To danske madblogs (muligvis flere som jeg bare ikke er orienteret om) har for relativt nylig udgivet opskrifter i form af en rigtig kogebog.

Den ene er madbloggen The Food Club som d. 3. april udgav kogebogen "Salater fra The Food Club". Den kan købes som rigtig bog eller som iBook (til en pris der ligger 100 kr under prisen for den rigtige bog) på iTunes, og altså kun til Apple produkter.  

I efteråret udgav den danske madblog Newyorker by heart (som ikke overraskende fokuserer på amerikansk mad) kogebogen "Newyorkerbyheart - amerikansk homecooking"
Fra kogebogen "Newyorkerbyheart - amerikansk homecooking"

Jeg kan sagtens følge det, at man som blogskribent gerne vil udgive noget fysisk, så det føles mere virkeligt - og man får måske også adgang til et bredere publikum ved at udgive fysisk. Men som en læser der har taget blogs til sig, føler jeg ikke, at jeg har behov for at kunne tilgå opskrifter og inspiration gennem en fysisk bog. Jeg har dog stor forståelse for, at der gennem en rigtig bog kan genereres en indtægt som er tilgængelig på samme måde gennem en blog.

2 kommentarer:

  1. Det er et interessant emne du har taget op, for på den ene side er jeg meget digital og elsker det som internettet har givet af muligheder - at ikke bare få adgang til tusindvis af opskrifter, men at have (potentielt) tusindvis af mennesker tilkendegive deres mening om denne opskrift. Fx. derfor elsker jeg alletiders kogebog :)

    Dog er jeg virkelig også.. forfængelig.. (kan ikke finde det rigtige udtryk) og elsker at have bogen fysisk på min hylde. At finde den frem og kigge den igennem for interessant opskrifter..

    Netop denne problemstilling kan jeg også finde i e-book vs. fysiske bøger. Selvom e-bøger er så meget nemmere at læse, købe, opbevare mm., skal jeg stadig have pæne bøger stående på min hylde.. Åh den evige problematik for mig!

    Okay, rant done! :)

    SvarSlet
  2. Jeg må indrømme, at jeg ikke har nogen helt klar enten eller holdning til det. Principielt er jeg mest til den elektroniske form men jeg kan da også godt nyde et rigtig blad. Der hvor den store forskel er for mig - mærkeligt nok - er ved, at jeg har mere dårlig samvittighed over ikke at læse et elektronisk hentet magasin (feks til iPad'en) end jeg har over ikke at få læst et rigtigt blad.

    SvarSlet