torsdag den 11. april 2013

Hovedpine og migræne

Mange mennesker døjer med hovedpine og migræne - og jeg er en af dem. Jeg oplever desværre tit mine migræner i forbindelse med ferie, og derfor har jeg haft migræne nogle ret eksotiske steder (men det er absolut ikke en fordel ikke bare at kunne være i sin egen seng, når man har migræne)


En periode fløj jeg ca en gang om ugen ud med 7:20 flyveren fra Kastrup og kom hjem samme aften. I den periode led jeg virkelig tit af migræne og jeg kunne konstatere, at min migræne ofte hænger sammen med at stå for tidligt op. Men den trigges også af skarpt lys og dehydrering og årsager jeg ikke kan forklare.

Jeg kunne helt sikkert godt blive klogere på mine hovedpiner og migræner - feks ved at notere hvornår og hvor tit de opstår - og dermed blive bedre til at undgå dem.


Pfizer har sammen med Dansk Hovedpine Center, Glostrup lavet en app netop til at du kan registrere dine hovedpiner, hvor slemme de er, deres triggere og behandling. Desuden kan der trækkes en rapport fra det du registrerer i app'en som du kan vise til din læge, og du kan bruge app'en til at holde øje med din medicinforbrug


App'en er gratis men findes indtil videre kun til IOS og du kan hente den her. Du kan skrive dig op til at høre når den kommer til Android her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar