fredag den 14. december 2012

Interaktiv Lego-app

Også udgivet på Elektronista


Hvordan får man ungerne væk (i det mindste lidt væk) fra smartphonen eller tabletten og i gang med Legobyggeriet igen? Det har de gode Lego folk et udmærket bud på i form af app’en Life of George 
Historien bag Life of George er, at George rejser verden rundt og ligesom alle os Instagram-typer tager han fotos af alt muligt og sætter billederne ind i sit fotoalbum. Sagen er blot, at her er tingene bygget i Lego.
Spillet går ud på, at du med rigtige, fysiske legoklodser (fra den Legokasse der hedder Life of George og som også indeholder en plade Legobyggeriet kan lægges på når det skal fotograferes) bygger det, du ser på fotoet så hurtigt som muligt.
Når du er færdig tager du et foto af det. Du får points for udførelse og hurtighed.
Hvis du er den kreative type der hurtigt lige kan fikse en kaffemaskine (som den Legokaffemaskine nedenfor som min kæreste lige flikkede sammen på et tidspunkt) eller Rialtobroen eller noget i den stil ud af Lego, så kan du også få lov til at uploade dine egne kreationer
App’en findes desværre kun til iPhone og iPod (men ikke iPad omend man naturligvis godt kan bruge den på sin iPad i en lidt uskøn udgave) men den er gratis og kan hentes her. Den duer også på visse Android telefoner men ikke alle. I så fald kan den hentes her
Når man bliver træt af Life of George kan man hente app’en Build your Brain der er lige en tand vanskeligere. Den kan hentesher til Android og her til Apple. Den er ligeledes gratis
Det fysiske Life of George Lego kit kan købes feks i Toys R Us til 250 kr

Ingen kommentarer:

Send en kommentar