Viser opslag med etiketten website. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten website. Vis alle opslag

onsdag den 3. september 2014

Blå, grønne eller brune øjne?

Vores lille pige er lige nu 16 uger og har stadig blå øjne. Min mand har blå øjne, mens jeg har grumset-grå-grønne øjne, så spørgsmålet er hvilken permanent øjenfarve Lillepigen får!

Engang i tidernes morgen i biologi var der noget med dominerende og vigende gener, men det står ikke knivskarpt for mig (og jeg tror desværre ikke, det har noget med ammehjerne at gøre), men skidt med det, for nu har vi jo internettet. 

Ind på The Tech og 7 klik senere kan jeg se, at der er en 25% sandsynlighed for, at Lillepigen vedbliver med at have blå øje og 75% for, at de skifter til grøn (og hvis de skifter til brun er der altså noget helt galt)


mandag den 30. december 2013

Don't let the bed bugs bite you

Jeg har altid troet, at det der med bed bugs var en joke og et forlængst overstået kapitel i menneskehedens historie (i det mindste når det gælder den vestlige verden). Men da min veninde fik bed bugs på et ellers nydeligt hotel i London, røg den illusion.

Vi skal til NYC lige om lidt, og vi kan godt blive enige om, at bed bugs ikke ligefrem er en af de souvenirs man har lyst til at slæbe med hjem over Atlanten, ikke? Jeg havde dog ikke lige overvejet, at der kunne være bed bugs på vores hotel, før jeg så, at Googles 3.-højeste forslag til søgning om Hotel Verite var "Hotel Verite bed bugs". Jeg kan dog - heldigvis - ikke lige umiddelbart se, at der skulle være nogle anmeldelser af hotellet om, at der skulle være bed bugs.

I min søgning efter bed bugs, faldt jeg over det site der hedder The Bed Bug Registry, hvor man kan registre, hvor man har oplevet bed bugs og søge, om der skulle være bed bugs på det hotel man gerne vil bo. Der registreres dog kun bed bugs i USA på dette site.


Bed bugs er som voksne ca 0,5 cm lange, så de er til at se med det blotte øje

P.S. Ifølge The Bed Bug Registry er der ikke blevet anmeldt bed bugs på vores hotel i NYC

fredag den 27. december 2013

Hvis tøjet strammer...

...af den ene eller anden årsag. Det kunne være for meget julemad eller babyer i maven.

Det er ikke alle webshops der tager højde for tykhed af den ene eller anden årsag, men et par stykker gør dog. Asos og H&M har begge kategorier for "Maternty" og "Ventetøj"




Jeg er lidt overrasket over, hvor stort et udvalg der findes især på Asos, men hvorfor skulle der dog ikke være et marked for den slags tøj? Især sådan noget som underkategorien "Party dress". Det er jo ikke sådan, at folk ikke bliver inviteret til festlige sammenkomster bare fordi de er gravide - men de sædvanlige festkjoler strammer måske lidt (og festkjolerne koster 76-719 kr, så man behøver ikke blive ruineret af en kjole der ikke skal bruges fantastisk mange gange)

torsdag den 13. juni 2013

Time for time vejr-varsler

For et par uger siden var jeg i Barcelona et par dage. I tiden op til afrejse var det fuldstændig umuligt at finde hoved og hale i de forskellige vejrvarsler. DMI og vejrapp'en på min telefon viste helt forskelligt vejr.

Og hvad gør man så, når man ikke gider pakke til enhver vejr-situation, når man kun skal være afsted et par dage? Man finder en pålidelig vejr-forudsiger.

Det norske vejr-site Yr (aner ikke, hvad det der YR står for) er efter min erfaring ret pålideligt og giver mulighed for at se vejret i 6 timers intervaller for de fleste store byer.


Og man bliver heldigvis ikke særlig misundelig når man sidder i regnvejret i Danmark og studerer vejrudsigten for Barcelona de næste par dage.

Find det virkeligt gode vejr-site her

fredag den 3. maj 2013

Istid?

Oh! kan det virkelig passe, at vi skal op i nærheden af de 20 grader her i Danmark? Er det så virkelig slut med nattefrost? Og skal vanterne skirftes ud med solcreme? Så er det måske også lige før man gider spise is igen (OK who am I kidding. Har intet problem med at spise is året rundt - det virker bare på en måde lidt mere tilforladeligt, når det er varmt og alle andre også spiser is)

Jeg er svært glad for Ben & Jerry is og italiensk is*, men jeg synes tit det er ret urimeligt dyrt. Men så kan man jo overveje at lave det selv! (Hvor svært kan det lige være? Det er vel bare at blande noget mælk og noget smag og så putte det i fryseren)

Hvis du skulle få lyst til at kaste dig ud i isfremstilling, så finder du alt, der er værd at vide om hjemmelavet is her

*Havde egentlig droppet at tage omkring Italien til sommer men ved tanken om italiensk is tænker jeg, at man da nok skulle genoverveje den beslutning

onsdag den 24. april 2013

Økologi og biodynamik

Jeg var på besøg på et biodynamisk landbrug i søndags og klappede nogle meget store, men også ret søde køer der muhede på en meget autentisk ko-agtig måde (ja, jeg opholder mig mest inde på stenbroen). Og så blev jeg en del klogere på økologi og biodynamik

Jeg har altid været lidt skeptisk overfor det der med økologi. Det har nok virket en tand for helligt til mig, men den nyeste hestekødsskandale har bidraget til en vis mistillid overfor vores fødevareproducenter. Selvom jeg måske har en fornemmelse af, at økologi er lidt noget fusk, så bliver økologiske fødevareproducenter dog tjekket en anelse mere end konventionelle producenter, og dermed  kan man måske alligevel stole lidt mere på dem. Så jeg er et stykke hen ad vejen gået over til økologi.


På det biodynamiske landbrug viste det sig dog, at økologiske landbrug feks kan gøde jord (hvor der skal vokse økologiske afgrøder) med gylle fra konventionelle landbrug (altså fra grise der har modtaget medicin og den slags). Det må man ikke på det biodynamiske landbrug. Så meget klogere tænker jeg, at jeg hellere må gå over til biodynamik i det omfang det kan lade sig gøre.

Man kan jo godt tænke, at "åh nej! nu er vi blevet så moderne og tekniske og fremmengjorde overfor al naturligt, at det det der med biodynamik er fuldstændig umuligt med mindre man selv slår sig ned som biodynamisk landmand". Men sådan er det langt fra. Tvært imod. For med den moderne teknologi er der jo kommet sådan noget som webshops, hvor man kan købe økologi og biodynamik. Feks fra Birkemosegård, hvor jeg var i søndags. De har denne webshop og de leverer på Sjælland.


Personligt har jeg altså klappet deres køer og så har jeg testet deres grønkål. Smørdampet med hvidløg smagte det vidunderligt. Og jeg er åbenbart ved at blive helt kålfanatisk, for i halen på grønkålen syntes jeg også lige jeg skulle lave gorgonzola-stuvet spidskål, som også smagte helt fantastisk. Tips hermed bragt videre, hvis man pludselig står med noget kål og ikke helt ved, hvad man skal gøre ved det.

mandag den 17. december 2012

Intimkoncert med Carpark North?

Tuborg sponsorerer en ting de kalder Beta sessions, hvor forskellige bands spiller intimkoncerter som så  bliver live streamet til dem der ikke er så heldige at være der selv. Hvis man nu ikke lige har mulighed for at sidde foran computeren lige på det tidspunkt, hvor der bliver live streamet, kan man finde videoerne her efterfølgende

Foreløbig har følgende navne givet intimkoncerter der ligger til frit kig:

  • Agnes
  • Alphabeat
  • Aura Dione
  • BOY
  • Burhan G
  • Caroline Henderson
  • Carpark North
  • Celina Ree
  • De eneste to
  • Eivør
  • Flødeklinikken
  • Jasmin
  • Le Kid
  • Lukas Graham
  • Lydmor
  • Nephew
  • Nexus Music
  • Nik og Jay
  • Noah
  • öberg
  • Sarah West
  • Selvmord
  • Silja
  • Sina
  • Spleen United
  • Studio killers
  • Veronica Maggio

mandag den 19. november 2012

Findeopskrifter.dk

Det der med blogs er noget spøjst noget. Der er rigtig mange mennesker der gerne vil køre en blog men en del færre der faktisk kan gøre det, fordi det kræver idéer til kontinuerligt at lave nyt indhold, passion for indholdet, evnen til at gøre indholdet interessant og en ret så stor mængde skrivekløe.

Ofte bruger bloggere hvad der svarer til en almindelig arbejdsdag på deres blogs. Og som regel uden at få ret meget for det, men det er ok hvis det er en hobby. (Hvis bloggere har en indtægt på deres blog, er det typisk på reklameindtægter på reklamer på bloggen og indtægterne er typisk afhængige af, hvor mange der ser reklamerne)

Hvad der ikke er ok er, hvis andre finder på at udnytte bloggernes produktion til at tjene penge - uden at bloggerne får noget ud af det!

For lidt tid siden søgte jeg på nettet efter en opskrift og landede flere gang på en lidt uskøn hjemmeside der hedder Findeopskrifter.dk. Jeg undrede mig over, hvad det nu var men tænkte ikke mere over det.


I går læste jeg så, at en række danske madbloggere er gået imod Findeopskrifter.dk fordi de ikke bakker op om Findeopskrifters forretningsmodel som går ud på at lokke bloggere til at fremgå på Findeopskrifters site mod at bloggerne får mere trafik på deres blogs. Reelt sker der det, at Findeopskrifter udnytter, at der findes to typer links (og antallet af links påvirker ens rankning på Google søgninger), så alle bloggerne linker til Findeopskrifter mens Findeopskrifter linker til bloggerne med værdiløse links.

Du kan læse mere om madbloggere og Findeopskrifter her og en liste over madbloggere der har skrevet om Findeopskrifter her