lørdag den 12. januar 2013

Down memory lane

Jeg kiggede nogle gamle fotos igennem og så faldt jeg over et foto fra en meget Sex and the City inspireret tur til NYC i september 2007: De var 4 tjekkede piger, vi var 4 tjekkede piger (syntes vi selv). De var i NYC, vi var i NYC (og naturligvis i de samme tjekkede områder som dem). De shoppede en masse, vi shoppede en masse (og var adskillige gange nødt til at ringe hjem og få åbnet Visa'erne). De gik en masse ud at spise, vi gik en masse ud at spise.

Jeg fik også slidt mit Visa, men på et eller andet tidspunkt stoppede min beklædnings shopping spree. Det var efter en tur i Apple Store i SoHo. Jeg var simpelthen blevet forelsket. Intet mindre


Jeg havde både en iPod Mini og en Nano som jeg var ret vild med, men det her var min første nærkontakt med en touchskærm og jeg døde nærmest over det. Det var så kriblende lækkert og højeksplosivt spændende, at der gik meget, meget lang tid i Apple store.

Jeg var jo ret veludstyret med iPods, men jeg måtte bare eje en. Ikke flere penge til sko. Kun til iPod Touch.

På nuværende tidspunkt kan man næsten ikke huske, hvor vildt det var med touchskærme, men det var altså virkelig revolutionerende. Dengang fløj jeg ret ofte på business class og der skal jo noget til at få hot shot forretningsmænds øjne til næsten at trille ud af hovedet på dem, men iPod Touch'en havde den effekt. Hvad er det for noget du har der? var folk nødt til at spørge om, når jeg flashede min iPod Touch, og ja, det var jo såmænd bare en Apple gadget der var så lækker, at den kunne få selv tjekkede SatC-agtige typer til at droppe sko og købe teknik i stedet!

2 kommentarer:

  1. Og i dag har man nærmest glemt, at der nogensinde har været et liv uden touchskærm. Det minder mig om min første mobil - en Siemens C45. Lille klods, med antenne og det hele. Jeg havde slet ikke fattet det med sms'er, så jeg var henne og spørge en ekspedient, om man kunne bruge den til at sms'e med :-)

    SvarSlet
  2. Ja, det var vildt da man pludselig kunne sms'e

    Min veninde mente, at det med kamera i telefonen var noget totalt pjat som aldrig ville blive populært. Siden da har hun undgået at udtale sig om den slags.

    Til gengæld var der jo også noget som Second Life. Der var ekstremt meget snak om det, og det fes i dén grad ud i ingenting!

    SvarSlet