Viser opslag med etiketten sommer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sommer. Vis alle opslag

tirsdag den 29. maj 2012

Inviterer du heller ikke myg til grillaften?

Det er vel de færreste der sætter pris på, når myg tropper op som uindbudte gæster til grillaftenen. (Især ikke os der åbenbart smager særligt myggelækkert)

Der findes dog råd for det med myggene. Noget af det nemmeste er at downloade en app der siger lyde som myg ikke kan lide. Det har jeg skrevet om her

Alternativt kan man købe en gadget som kan sige som en hanmyg. Læs mere her

For meget sol?

Jeg skulle engang til møde udenfor San Francisco og benyttede lejligheden til lidt sightseeing i San Francisco dagen forinden. Om morgenen hørte jeg i nyhederne, at UV tallet den dag lå på 9, hvilket ikke sagde mig et kuk. Dvs jeg tænkte, at det nok var rimelig højt, men på den anden side var det i maj måned så måske var det alligevel ikke så højt. Og jeg havde for travlt med at komme ud og lave sightseeing til at undersøge det.

Det var relativt koldt den dag, så jeg sad ret så pakket ind i tøj og nogle meget store solbriller på toppen af sightseeing bussen rundt i San Francisco, og derfor blev jeg ikke så forbrændt som jeg kunne være blevet. Det eneste der blev rigtig solskoldet var det af min næse der stak ud under solbrillerne. Men de næste par dage lignede jeg altså Rudolf med den røde næsetip, og det er på en eller anden måde ikke rigtig det man drømmer om, når man skal fare rundt og være til møder og virke professionel.

Anyways, det gik fint men det gjorde altså, at jeg sagtens kan se formålet med en UV-varslingsapp.


Der findes en gratis, danskproduceret UV-varslingsapp til Apple - Ultraviolet - som viser UV på ens position og på det aktuelle tidspunkt. Desuden kan man søge efter andre lokationer vha Google map og feks se, hvad UV varslet er i Marrakesh eller i San Francisco på det akutelle tidspunkt.

App'en er som sagt gratis og findes her


Der findes en del forskellige af samme type app til Android og de fleste er gratis. AccuWeather app for Android (som i øvrigt også findes til Apple) informerer ikke bare om UV-index men gør dig nærmest til  den lille meteolog. Hvis du bare vil have styr på UV kan du nøjes med feks EPA's SunWise UV index (der kan ikke have været mange marketingfolk inde over navngivningen af den app!!!) der dog også viser UV forecasts. Smart! Begge apps er gratis.

AccuWeather kan hentes her

Og EPAs app kan hentes her


tirsdag den 22. maj 2012

Strøm fra solen

Jeg hørte på et tidspunkt om et (vistnok) japansk firma der havde en vision om at beklæde månen med solcellepaneler og på snedig vis sende al energien til jorden (tror de havde en løsning på, hvordan det kunne lade sig gøre). Og vupti! Ville alle verdens fossile brændstoffer være sat ud af spillet og mennesker behøvede ikke bekymre sig om at skaffe energi.



Meget spændende vision men på en måde også lidt uoverskuelig. Og på en måde er det måske også lidt at gå over åen efter vand, når man nu har sådan et stort område som Sahara, hvor de har masser af sol og der ikke bor ret mange mennesker.

Anyways, før man dækker månen eller Sahara med solceller kan man jo forsøge sig lidt i det små.

I weekenden var min kæreste og jeg i hans forældres meget idylliske sommerhus som har været i familien siden starten af 1940'erne. Det betyder også, at huset blev bygget på et tidspunkt, hvor man ikke brugte helt lige så meget strøm som i vore dage.


Jeg syntes, jeg havde begrænset antallet af elhungrende gadgets (og flere af dem behøvede slet ikke at blive opladet på selve turen) men jeg var alligevel ind i mellem i bekneb med at finde stikkontakter nok.

Det, jeg nok skulle have gjort var at medbringe en solcelleoplader. Jeg har skrevet lidt om solcelleopladere før og de findes stadig til mellem 229 kr, til 399 kr og en luksusversion til 899 kr

onsdag den 31. august 2011

Festivalshøjtalere

Sidst jeg var på skiferie anskaffede jeg nogle bittesmå højtalere som kunne sættes til en mobil eller MP3 afspiller. Den kunne ikke spille særlig højt og lyden var ikke særlig god. Til gengæld brugte den rigtig mange batterier. Siden skiferien har den bare ligget i en skuffe (så godt den ikke fylder så meget)

Men det ER jo rart at have musik med sig når man skal ud i verden, hvilket chipsfirmaet Pringle har fundet ud af, så de har strikket et festival kit sammen.

I al sin enkelhed går det ud på, at man skal spise nogle chips (hvilket trods alt burde være muligt). Når man har spist så mange Pringle chips, at man har samlet 3 låg, sender man dem til Pringle, og så modtager man et festival kit. 

I festivalkittet er der en slags transportabelt minianlæg. Eller det fungerer i hvert fald som en slags minianlæg når man kommer den i et tomt Pringlerør. Og så er det ellers bare at plugge en telefon i højtaleren og højtaleren i en Pringle rulle 



mandag den 11. juli 2011

The Kindle has landed!

Jeg bestilte min Kindle lørdag og fredagen efter var den transporteret over Atlanten og i mine hænder. Det synes jeg faktisk ikke var slemt (selvom ventetiden naturligvis var lidt slem)


Jeg må sige, at jeg faktisk synes Kindlen er smartere end jeg lige umiddelbart troede (man bliver altså også lidt snydt af, at den ikke er helt så sexy og flashy og blank og skinnende som almindelige tablets). Den en meget fin at læse på - både inde og ude. Det eneste er dog, at den næsten er for bekvem at holde på. Den er så lille, let og fin og det er helt mærkeligt, når man er vant til at bakse rundt med store, tunge bøger.

Men det kunne helt sikkert godt være ægte kærlighed, det her.

For tiden tænker jeg alt ind i hvor meget det fylder i kufferten og om man kan bruge det på stranden, og mht kufferten er Kindlen helt sikkert et hit. Jeg tror også den vil fungere super på stranden men har stadig solcreme- og sandtesten til gode.



Under normale omstændigheder vil jeg på et tidspunkt på stranden blive træt af at ligge 1. på ryggen med bog op foran ansigtet så den skygger for solen eller 2. på maven med bogen foran mig. Med Kindlen bliver alle andre stillinger også mulige. Hvis jeg bliver træt af at glo på bogstaverne kan jeg bare sætte høretelfoner til Kindlen og så er der en venlig dame eller mand der (lidt metallisk godt nok) læser bogen op for mig. Det synes jeg saftsuseme er smart!



Jeg synes også det er dødsmart (og betænksomt overfor folk med dårligt syn) at man selv kan bestemme bogstavsstørrelsen på skriften.

Jeg var i den vildfarelse, at man stort set kun kunne købe e-bøger på engelsk (og det var sådan set også OK), og så var det dejligt at opdage, at der i Kindlen er lagt "Oxford Dictionary of English" og "The New Oxford American Dictionary" ind. At slå et ord op er supernemt ved hjælp af curseren og så ses ordforklaringen i to sætninger nederst. Hvis det ikke er tilstrækkeligt klikker man bare og får den udviddede forklaring. Det er også meget let at komme tilbage til den side man var ved at læse. Det er bare at klikke på "Back" knappen.

Jeg kunne ikke se andet end, at man godt ville kunne planlægge sig ud af at nøjes med WiFi-modellen (min kæreste har en iPad med 3G som vist aldrig har været i brug - han bruger kun WiFi), så det er den jeg har og det fungerer super. Jeg ved jo godt, at sådan noget med teknik og computere kan gå ret stærkt men jeg var alligevel imponeret over, hvor superhurtigt det går at downloade en bog (vi taler meget få sekunder og flere hundrede sider)

Det går supernemt at downloade bøger fra Amazon men man kan faktisk også downloade bøger på dansk fra bl.a. Saxo. Det vender vi tilbage til senere

mandag den 4. juli 2011

Skrid blodtørstige, irriterende myg!

Forleden var der et indslag i Go Morgen Danmark om myg, hvor det blev fortalt, at der kommer ekstra mange myg i år (man kan dog håbe på, at en del af myggene er druknet i de sidste par dages skybrud) og at  de fleste myggesalver der er tilladt i Danmark faktisk ikke rigtig virker.



Hvad gør man så når man nærmest er en levende myggemagnet der ikke ligefrem er fan af kløende stik? Man kommer i tanker om, at der er noget med, at der er nogle lyde myg ikke bryder sig om.

Åbenbart er det sådan med myg, at det kun er befrugtede hun-myg der stikker (hmm, var overbevist om, at ALLE myg var nogle blodtørstige sataner men det er åbenbart kun dem af mit eget køn der er det) og så snart en hun-myg er blevet befrugtet søger den væk fra han-myg. Derfor er det muligt at jage de stikkende hun-myg væk ved at lyde lige som en han-myg. Eller alternativt investere i et apparat der kan sige som en han-myg.


Firmaet Ecostyle er leveringsdygtige i apparaturer der kan sige som han-myg. Både af den stationære slags der kan sættes i stikkontakten og af den mobil slags som man kan have på sig når man færdes udendørs i myggeterritorier



På Ecostyle siger de om myg og deres Silverline Mygfri:  Mygfri Mobil har en lyd, der har samme frekvens som en hanmyg og de stikkende, befrugtede hunmyg vil automatisk søge væk derfra. Det kan stadig sværme myg rundt, men de sætter sig ikke og stikker, og man slipper dermed for de generende myggestik.