Lisbeth Salander og tynde telefoner

Fredag aften i forbindelse med noget julebryg udbryder min søsters veninde: Ej! Hvor er det en smart telefon du har! Hvis HTC telefoner var en kvinde-type, så var de nok ikke den slags der jævnligt blev piftet efter på gaden. Nogle af dem kunne måske nok nærmere sammenlignes med en Lisbeth Salander end med Paris Hilton. Så derfor blev min HTC og jeg lidt glade, da vi fik et umiddelbart og spontant kompliment - og oven i købet fra en iPhone bruger.

Det hun syntes var superfedt ved telefonen var den store skærm. Det er jo næsten en tablet, sagde hun. Og det har hun da helt ret i. Og det ER simpelthen også virkelig fedt med en stor skærm.

Jeg har tidligere skrevet lidt om telefoner med fuldt qwerty tastatur (og for en gammel Blackberry pige ER det altså svært ikke at have fuldt tastatur men hvis jeg skulle vælge telefon nu, tror jeg, jeg ville prioritere features som skærmens størrelse og telefonens tyndhed.

HTC Sensation er nok den mest nørdede af de 3 telefoner, men hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg ikke, det er 100% berettiget. Jeg er skiftet fra en iPhone 4 til en Sensation og synes godt man kan fornemme, at HTC har en rimeligt meget højere frekvens af nye modeller på markedet end Apple har. Der er ikke noget galt med iPhonen, men med hensyn til det, der tidligere har været deres adelsmærke, brugervenligheden, så bliver de altså nappet i haserne af konkurrenterne.

Jeg synes ikke, Sensation er særlig smuk og den er heller ikke supertynd, men skærmen er stor og god.

Når jeg ser folk med en Samsung Galaxy S II kan jeg dog godt gå hen og blive lidt misundelig. Dét er altså en pæn telefon synes jeg. Skærmen er 4,3 tommer lige som HTC'en men den er helt blank sort, helt tynd og med nogle meget flotte farver. Hvis HTC'en er Lisbeth Salander, så er Samsung'en måske mere Victoria Beckham. Tidligere nok så udskældt, men nu supertynd og strømlinet og ved at vinde respekt for sit design.

Nogle lidt gamle travere der dog stadig holder 100 er Helen Mirren og Sony Ericsson Xperia Arc. Skærmen er 4,2 tommer så stadig en stor skærm. Jeg er vild med dens kurver og at den er så let. Lige som med Helen synes jeg den måske mere oser stil end power og ambitioner som de andre typer. En virkelig lækker telefon (der vist også er ved at komme lidt ned i pris rundt omkring)

Alle 3 telefoner er klare high-end så de er ikke specielt billige. Til gengæld vil jeg mene, at de også holder lidt længere end billigere telefoner pga det indvendige af telefonerne (som vi ikke har været så meget inde på her)

Kunstig teknik (eller Madfusk app)

Man skal godt nok tage sig i agt ude i det der internet og app-verden!

Man kan godt ind i mellem - når man interesserer sig for teknologi - få en fornemmelse af, at hele verden er ved at blive overtaget af robotter, logaritmer og kunstig intelligens. Men der er altså også eksempler på, at ting der tilsyneladende er tecky-tecky i virkeligheden er nogle lavtlønnede 3. verdensarbejdere.

Jeg har tidligere skrevet om The Turk og Amazons Mechanical Turk. Først for nylig er jeg dog blevet opmærksom på et konkret eksempel på turk-arbejde. Og det er faktisk et eksempel jeg selv har hyldet her på bloggen, nemlig Meal Snap.

Tilsyneladende bruger Meal Snap noget visuelt genkendelse til at oplyse om kalorieindholdet af ens mad. Bortset fra, at genkendelsen består i, at det er et rigtigt levende menneske et eller andet sted i verden der står for genkendelsen og vurderingen af, hvor mange kalorier der er i maden. Sikke noget snyd!

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal synes om hele konceptet. Er det godt, at mennesket trods alt stadig er bedre og billigere i drift end teknologi? Er det den ultimative ydmygelse af mennesket i forhold til maskinen? Eller beviset på, at maskinen aldrig når op på højde med mennesket?

Sko-porno

Der bliver blandt danske modeinteresserede talt utrolig meget om Christian Louboutin sko og jeg forstår det ikke. Eller jo, CL laver da nogle fine sko, men for mig er kongen af sko-porno altså Giuseppe Zanotti (som er så venlig at sende mig sit nyhedsbrev og har en fin online butik)

Jeg vil dog indrømme, at det kan være, jeg er lidt farvet (i den der CL vs. GZ) af, at Giuseppe for mig lidt er The One That Got Away. For 2 år siden havde jeg mine små, fedtede hænder på et par der passede perfekt og som kun kostede omkring 100 USD. Men jeg syntes, jeg havde shoppet for meget allerede, så jeg lod dem være (men jeg ærger mig altså stadig over at kunne have begået sådan en shoppe-fejl). For et års tid siden var jeg i Paris og havde fundet det perfekte par som ikke engang var så dyre, men ak! Intet sted i Paris havde man de sko i min størrelse. Senest så jeg et par sko der var nedsat med 70% (i lige præcis min størrelse!) i Stockholm i en butik der var lukket al den tid jeg var på de kanter.

Man fristet til at sige, at det bare ikke er meant to be med Giuseppe og mig, men det er jo løgn. Jeg kan bare få læderet frem og investere gennem online shoppen (men det er jeg åbenbart alligevel en anelse for nærig til)

Pensionsdrømme

Som jeg bliver ældre bliver jeg mere og mere tilbøjelig til at mene, at det med at bo et smukt sted med et rart klima har uvurderlig betydning for ens humør. Det er dog pt i Danmark jeg tjener mine penge og min chef har en idé om, at jeg helst skal være på kontoret det meste af den tid jeg arbejder, men derfor kan jeg jo godt drømme om at bo et varmt og smukt sted når jeg bliver pensionist.

Når jeg bliver pensionist vil jeg bo i Italien, og fordi jeg ikke arbejder, vil jeg have rigeligt med tid til at læse bøger (feks Fred Vargas) i solen og lave masser af mad med lækre italienske råvarer og spise spaghetti hver dag hvis jeg har lyst til det (uden at tænke over kulhydratfattige slankekure). Og når jeg har lyst suser jeg lige tilbage til DK eller til London eller NYC.*

Ingen smalle steder i min pensionisttilværelse!

Desværre er det bare sådan, at rigtig mange kvinder stiller sig selv ret dårligt mht pension. For hver 100 kr kvinder sparer op til pension sparer mænd i gennemsnit 160 kr op. Årsagerne er mange: kvinder tjener i gennemsnit mindre end mænd, kvinder er i gennemsnit mere på barsel end mænd (og får i den periode ikke nødvendigvis betalt ind til pensionen) og der er måske også flere kvinder end mænd der er på nedsat tid. En yderligere udfordring i den forbindelse er, at pensionsopsparing ikke er noget der bliver delt, hvis man bliver skilt. Hvis man i løbet af et ægteskab altså har været enige om, at kvinden tager en tørn derhjemme mens manden er den primære forsørger - og den primære pensionsindbetaler - så er det manden der tager pensionspengene med hvis de bliver skilt.**

Jeg må indrømme, at jeg (heller) ikke synes, at sådan noget som pension er det allermest sexede i verden. Men jeg ved, at jeg har nogle forestillinger og drømme om, hvordan min pensionisttilværelse skal være OG jeg regner ikke med, at der kommer en Pensions Prince Charming og redde min alderdom. Så derfor er jeg nødt til at forholde mig til det

På pensionsinfo.dk er det muligt at logge ind med NemID og i ro og mag forholde sig til, hvor meget man indtil videre har indbetalt til pension (den samler og viser ogå hvis man har pensionsopsaringer forskellige steder) og om det er tilstrækkeligt i forhold til den pensionisttilværelse man ønsker sig.


*Og så håber jeg, at den pensionerede version af mig stadig vil gå i høje sko og farverigtig tøj.
**Med mindre de har lavet en ægtepagt, hvor det er defineret, at pengene skal deles.

En slags dame-dating

Da jeg var single var jeg et par gange til noget Running Dinner. Jeg fortalte om det til nogle mennesker der var i forhold som syntes det var døduretfærdigt, at der ikke fandtes en slags par Running Dinner for par der bare gerne ville lære nogle nye mennesker at kende. Hvis man nu går og roder rundt med de samme mennesker man har kendt siden folkeskolen kan det jo godt være, man synes, man trænger til et friskt pust. Eller hvis man nu ankommer til Kbh fra en helt anden by eller et helt andet land kan det jo også godt være, at man gerne vil deltage i noget organiseret "Lær nogle nye mennesker at kende"

Indtil videre har jeg kun oplevet matchmaking og dating for folk som søgte en kæreste (bortset fra, at jeg da vist på et tidspunkt hørte om noget speed dating mellem arbejdsgivere og arbejdssøgere), da det åbenbart er de mest ihærdige og mest opsøgende.

For nylig er jeg dog faldet over Venindeliv, som er en slags dame-dating site (dog uden romantiske undertoner). Det kan være, man har behov for en rejseveninde, en gå-i-byen-veninde eller hvad det nu kan være, og så er det her site da et meget godt sted at starte.

Moustache sæson

Nej, dette er ikke endnu et indlæg om Katten der lystrede navnet Moustache. Det er derimod et indlæg om mænds helbredsproblemer og om at skabe opmærksomhed omkring det.

Det er som om det ikke længere er nok bare at lave en lille indsamling fordi man vil hjælpe nogen med noget. Man er nærmest nødt til at skabe et helt community omkring det og få folk til at involvere sig i det IRL såvel som på alle sociale medier.

Den bevægelse der hedder Movember opfordrer mænd (og muligvis også kvinder, hvis de kan) til at anlægge sig en snegl. Man tilmelder sig glatbarberet i starten af november på Movember og bliver dermed en Mo Bro der i løbet af november samler penge ind gennem sponsorater og donationer (eksempelvis giver min chef et beløb pr overskæg til Movember)

Grov grådighed

Første gang jeg var på Rasmus Oubæk var vist med noget arbejde og jeg fik voldsomt meget credit for at have valgt stedet. Jeg blev også selv øjeblikkeligt fan. Det er svært ikke at blive fan, hvis man har bare en lille bitte svaghed for bøffer og ordentlig, hjemmelavet bearnaise.

Oubæk var ikke lige stedet med verdens mest venlige og høflige betjening* og på et tidspunkt skete der desværre det, at min grænse blev nået. Vi var på Oubæk for at fejre mine forældres bryllupsdag, hvilket min mor havde glædet sig meget til. Min mor er ikke verdens hurtigste når det gælder at vælge, hvad hun skal spise på en restaurant, og i det her tilfælde blev tjeneren åbenbart meget irriteret på hende og var så grov overfor min mor, at hun blev helt ked af det. Siden har jeg sådan set ikke været der.

Der er efterhånden en hel del firmaer der tilbyder restaurantbesøg, spa, shopping etc etc. deals til en reduceret pris. Men af varierende kvalitet synes jeg. Uanset, hvad jeg ellers mener om betjeningen på Rasmus Oubæk så anser jeg det som et kvalitetsstempel, at Greed har et besøg på Oubæk som et af deres tilbud

*Det var en ret kendt sag, at der var en ret sur tjener - som var Rasmus Oubæks kæreste og som vist i øvrigt ikke er på restauranten længere