fredag den 6. maj 2011

Skrivebordsoprydning

Jeg er generelt ikke særlig god til at rydde op fordi oprydning som regel kommer lige præcis på tværs af noget andet og vigtigere. Problemet er også kendt som Uha! nu skal jeg lige [indsæt selv] og er nødt til at lukke computer ned, så jeg smider lige vigtig fil som jeg arbejder i på desktoppen. Det fungerer også rigtig godt de første 20-30 gange, men så begynder der pludselig at være problemer med pladsen og med at huske filerne fra hinanden og genfinde dem hurtigt igen.

Sådan er det i den virkelige verden og sådan er det på computeren. Derfor er det meget rart at opdage, at 1. Der er andre som mig og 2. Der er nogle folk der har fundet på at gøre noget ved det.

Løsningen på problemet (på computeren forstås. Har ikke fundet tilsvarende løsning i den virkelige verden, en voksen-au pair måske?) hedder Fences. Det er et gratis program man kan downloade som så organiserer ens filer på desktoppen efter om de er programmer, filer, web links eller andet.

Smart og overskueligt selv for rodehoveder

Ingen kommentarer:

Send en kommentar