Forskere og folk der på andre måder er intellektuelle har for længst erkendt, at internettet er svært at komme udenom, og at det indeholder mere end bare porno og online dating. Til tider kan man dog godt have en fornemmelse af, at der for nogle mennesker der anser sig selv som intellektuelle er et modsætningsforhold mellem smartphones og det at være intellektuel.
Det er som om smartphones er lig bling bling, materielt fokus og overfladiskhed, hvilket man er hævet over som intellektuel. Og måske lugter det også lige lovlig meget af privat-erhvervsliv-firma-betalt-telefon?
Indrømmet! Mobilapps som iBeer og Love Calculator har ikke gjort verden markant bedre, men der er jo altså andre ting ved smartphones end Angry Birds og konstant at være online på Facebook.
For mig at se er udnyttelsen af smartphone blot lige i sin spæde begyndelse. Ikke at følge med i dette er efter min mening ikke et spørgsmål om at være hævet over udviklingen af noget lidt plat men om ikke at følge med i noget, der bliver virkelig stort
Ingen kommentarer:
Send en kommentar