Viser opslag med etiketten skønhed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten skønhed. Vis alle opslag

onsdag den 3. april 2013

Avene-, Bioderma- eller Klorane-fan?

Når jeg er i Frankrig (eller nogen jeg kender skal til Frankrig), så stocker jeg op på Nuxe Prodigieuse Or *- både den med og uden guld (den med guld er lidt voldsom om vinteren men den er fin på sommerhud og på arme og ben før man rigtig får farve), fordi jeg synes det er så uforskammet, at Matas og Magasin tager 400 kr for den, når den kan købes i Frankrig for under 200 kr. Det er desværre sådan med en lang række produkter.
Det der med prisforskelle over grænserne plejer internettet at være ret fermt til at afhjælpe på, men franskmændene er desværre ikke de hurtigste frøer i søen, når det kommer til computere og internet, så først for nylig er franske apoteker (nogle af dem) begyndt at sende varer til Danmark.

Det er Pudderdåserne der der har tipset om de forskellige sites. Og som Pudderdåserne også skriver, kan man jo alliere sig med Google Translate hvis man ikke er så stærk i det franske. På sitet Powersanté kan man købe næsten alt, hvad man kunne ønske fra de franske apoteker til franske priser. Sitet er visse steder lidt ulogisk men det er ikke værre end at man kan bære over med det.




*Plus Roc (især Vitamines A+C+E), Weleda granatæble håndcreme, Caudalie scrub (som virker, men man kommer til at dufte lidt sjovt af kommensnaps efterfølgende), argan olier og hvad jeg ellers kan få fingrene i af spændende produkter der gør mit udseende skønnere og yngre (det lover de i hvert fald at det gør!)

mandag den 4. februar 2013

e-bogs tip: antirynkebog

Det er virkelig tipsy mandag i dag!

Jeg er meget glad for Anette Kristine Poulsens blog, Beautyspace, og ikke mindst hendes holdning til, at man snarere skal stræbe efter smuk hud end dyrke et anti-rynke regime. Og umiddelbart lyder hendes råd fra morgentv i morges om mere fed fisk, så som feks makrel i tomat som noget man rimelig let kan implementere (bare ærgerligt frokost-buddies!) Den slags råd skaber faktisk også nysgerrighed og en interesse for at høre mere.


Der er et par forskellige steder på nettet, hvor man kan købe Anettes bog, "Slip rynkehysteriet" som e-bog og til forskellige priser. Umiddelbart er bogen billigst som e-bog hos Booksnob til 119 kr