lørdag den 29. september 2012

Hvordan man undgår møl

En anden Cecilie end mig har fået møl og jeg får det helt dårligt af at læse om det. Det er primært det der kriblekrable-noget jeg synes er frygteligt, men jeg ville nok selv ret længe, hvis sådan nogle små, ækle dyr havde ædt noget af mit fine tøj.


Da jeg læste det med møl hos Sneglcille var der noget der dæmrede omkring, hvorfor jeg har nogle små poser med lavendel fra min mor liggende i tøjskabet. Der var vist nok noget med, at møl ikke kan lide lavendel.

Husråd.dk kan man bla læse om, hvordan man holder møl væk med lavendel. Møl kan åbenbart ikke fordrage lavendel, så det er bare om at smide lavendelposer ind blandt yndlingstøjet!

Det er måske ikke lige designet, der er gjort mest ud af på Husråd.dk og det er bøvlet at søge (når jeg har søgt på specifikke problemer/husråd, har jeg brugt Google: [problem] + husraad for at søge på husråd.dk), men der er rigtig mange gode og nyttige tips og husråd. 






torsdag den 27. september 2012

Phishing mails

Jeg havde en (tjaeh, hvad skal man kalde det? sjov er vel ikke rigtig ordet, men det er vel på en måde både lidt pudsigt samtidig med, at det også er lidt skræmmende) oplevelse i nat. I går kunne man i DRs program Penge se, hvordan internetkriminelle forsøger at lokke kortoplysninger fra danske bankkunder.

Og i løbet af natten modtog jeg denne mail:
Pga programmet i DR i går antog jeg med det samme, at der var tale om en phishing mail men hvis jeg ikke havde set det, ville jeg nok stadig ikke være blevet naret. Dels er jeg meget sikker på, at Nets ikke sender følsomme bankmails ud fra en Yahoo-mail account og dels er jeg ret sikker på, at Nets har bedre styr på det danske sprog end denne mail antyder.

Ifølge Statens IT sikkerhedstjeneste skal man også holde øje med følgende:
  • Phishing-mail er sjældent personlige. Der står ikke navn på - i stedet står der 'Kære bruger' eller noget lignende mere generelt, og allerede der skal alle alarmklokker ringe.
  • Typisk vil mailen linke til en hjemmeside, der ikke er din banks officielle, fx www .nordea.dk, også dette er et typisk tegn på, at det er hackere, som står bag.
  • Din bank vil aldrig uden din samtykke skrive til dig og bede dig verificere nogen data - og slet ikke så personfølsomme oplysninger, som kræves af fupmagerne. Er du i tvivl, så kontakt din bank, inden du klikker videre.
Hvis man alligevel er kommet til at taste sine kortoplysninger til et skummelt sted skal man OMGÅENDE få sit kort spærret.

Nets modtager phishing mails på denne adresse: phishing@nets.eu

Du kan læse mere fra Nets om phishing her

Har du hørt om net lydbog?

[Pun intended]

Jeg troede egentlig, at jeg var ret skrap til det med hvad bibliotekerne udbyder elektronisk: Jeg kender ereolen, jeg ved nogenlunde hvilke e-læsere man kan bruge til den, jeg har læst en del bøger jeg har lånt gennem ereolen og jeg ved, hvor meget det koster (ca) pr bog man låner - uanset om man læser dem eller ej (det er en 16-18 kr pr bog - det var jeg ret chokeret over)

Men jeg er åbenbart ikke engang BEGYNDT at fatte, hvad der bliver udbudt på bibliotekerne!

Feks kan man jo hente lydbøger gennem bibliotekets Netlydbog. Brugerinterfacet ligner til forveksling det man kender fra ereolen og man er nødt til at have låneadgang til sit bibliotek før man kan låne lydbøger

Hvor man på ereolen er nødt til at have et Adope ID er man på Netlydbog nødt til at have Microsoft Silverlight for at kunne hente lydbøger. Man kan både streame lydbøgerne eller downloade dem og have dem liggende (i en måned) på sin computer.  Man skal også lige være opmærksom på, at det kræver nogle hundrede MB ledig kapacitet på computeren hver gang man downloader en lydbog, så det med streame er måske ikke helt dumt.

Det tager et par klik at få downloaded en bog, og så tager det den tid det tager at downloade nogle hundrede MB.

Jeg bøvlede lidt rundt med det hele (på min Mac) før det gik op for mig, at det her vist primært duer til en pc. Eller i hvert fald noget lidt mere Microsoft kombertibelt end min Mac er lige nu. Jeg havde jo ellers drømt om at hente bøger til Mac'en og overføre dem til iPod. I stedet ser det ud til, at jeg skal gå streaming vejen, hvilket man jo også sagtens kan.

onsdag den 26. september 2012

Tweet pop-up-shop

Det er jo åh så populært med pop-up-restauranter og butikker men det er jo irriterende for folk der ikke lige kan være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Feks gad jeg godt svinge forbi Meard Street i London en af de nærmeste dage (25-28. september, kl 9:00 til 17:00), men sådan skulle det åbenbart ikke være.

Ville nok ikke være helt så ærgerlig, hvis det ikke var, at min veninde og jeg skulle til London om ikke så længe. (Vi skal leve det vilde liv med afternoon tea og nok slå os løs med en musical lørdag aften. PAS PÅ!)

Nå, men de næste par dage ligger der en Kellogg's Special K chipsbutik, hvor valutaen er tweets. Mærkeligt? Ja, det tror jeg nok! Det er jo i virkeligheden et marketingstunt i forbindelse med, at Kellogg's lancerer deres første chips, men en ret sjov idé.

For at få fingrene i en pose Kellogg's chips skal man tweete om chipsene og deres lave kalorieindhold. Og ud over den opmærksomhed der skabes alene ved at bruge tweets som valuta, kan der jo komme et positivt spin-off af de tweets der bliver postet.

For nogle måske den mest interessante information: der vil være mindre end 100 kalorier pr pose og chipsene vil komme i følgende smagsvarianter: havsalt og balsamico, sweet chilli og sour cream and onion. Mere information følger om, hvornår de kan fås i Danmark

tirsdag den 25. september 2012

Opmærksomhed i trafikken

Rådet for sikker trafik og TDC kører for tiden en kampagne om, at man ikke skal lave alt muligt andet (og især ikke ting der involverer mobiltelefoner) mens man kører bil. Det er jo meget fornuftigt at fokusere på den slags når hver tredje trafikulykke åbenbart skyldes uopmærksomme billister


Jeg er ikke særlig vild med at tale i telefon - hvert fald ikke når jeg har fri. Men når jeg kører bil kan jeg godt finde på - helt frivilligt - selv at ringe op pga mit Parrot Minikit. Det fungerer bare rigtig godt - så længe jeg husker at slå Blue Tooth til på telefonen før jeg kører.

For resten

Står du nogen sinde og glor opgivende på udvalget af råvarer i dit hjem fordi du ikke kan finde ud af, hvad der kan laves af de mange ting? Det gør jeg ind i mellem - og ofte finder jeg så ud af, at man kan lave en omgang carbonara, men hvis man nu ikke lige har parmesan, skinke og æg eller bare ikke har lyst til carbonara - så kan man godt mangle lidt inspiration

Det forsøger Forbrugerrådet at gøre noget ved med opskriftapp'en For resten. De vil nemlig gerne have, at vi forbrugere tænker os lidt bedre om og bruger lidt flere af vores rester i stedet for bare at smide dem ud.


 Du kan hente app'en til Apple her og til Android her

mandag den 24. september 2012

Missoni dress til 50 Eur?

Drevet af udlængsel og trang til räkmacka'er tog min kæreste og jeg et smut til Malmö i lørdags. Man kan ikke sige, at vejret eller valutakurserne var med os (den svenske krone er jo steget i forhold til den danske krone, og de svenske priser er altså ikke blevet justeret helt til - as in overhovedet ikke). Men räkmacka'erne på Johan P var vidunderlige, og vi købte både kräftsallad og mayo med hjem

Vi var også et smut omkring Lindex, hvor der var en udstilling af Missoni i vinduet. Sagen er, at Lindex og Missoni kører et samarbejde om en kollektion, hvor 10% af salget vil gå til bryst cancer research.

Se, dét er jo et godt formål!



Og når man er sådan en, der normalt krymper sig når man vender prismærkatet på Missonis tøj, så glæder man sig, når de pludselig sælger kjoler til 50 Eur. (og nej, ikke i samme kvalitet som de dyre Missonikjoler, men forhåbentlig stadig i en tilforladelig kvalitet)

Kollektionen kommer på gaden i Sverige i morgen, tirsdag. Forhåbentlig kan man få lov til at shoppe kollektionen fra Danmark online

Gør-det-selv weekendtaske

Jeg var til afdelingsarrangement torsdag og fredag i sidste uge, hvor jeg havde pakket i en sportstaske men var ikke glad derved. Jeg har en højtelsket trolley jeg bruger, når jeg skal rejse med fly, men den kunne jeg ikke rigtig grave frem i lejlighed der stadig er stærkt præget af håndværkere. Men når jeg ikke kan bruge min trolley står jeg faktisk ret dårligt på weekendtaskeområdet. Jeg har ikke rigtig noget, der dækker mit behov.

Jeg er stor fan af Longchamp Pliage tasker fordi de er lette og kan pakkes sammen til næsten ingenting, men dem jeg har er for små til weekendrejser. Det er derfor oplagt at ønske sig en stor Longchamp til jul. Og så ser jeg til min glæde, at man nu kan customise sin Pliage weekendtaske på Longchamps website


Man vælger først størrelse (og størrelsen i forhold til menneske bliver tydeliggjort af foto), derefter om man skal have lange eller korte håndtag (også illustreret af foto). Efterfølgende vælger man taskens grundfarve og en stribe henover samt om lynlås og knapper skal være sølv, guld eller sort. Til sidst vælger man, om man vil have broderet sit navn i tasken eller have præget sit navn i læderflappen for oven.

Man kan i øvrigt også customize sin egen Le Cabas model, hvis man er mere interesseret i det. Her vælger man model/størrelse, håndtagslængde, læderfarve samt farve og mønster på foret og til sidst navn/initialer der bliver prikket ind i læderet så forets farve kan ses gennem hullerne

Hvis nogen skulle være interesseret, så er det sådan en customiseret model jeg ønsker mig til jul:


Man kan købe og designe sin egen hånd- eller weekendtaske på Longchamps hjemmeside og leveringstiden på de customiserede tasker er 6 uger, så man kan roligt købe julegavetasken allerede nu. Priserne på Le Pliage modellerne (uden customisering) ligger på mellem 30 og 95 Eur, hvilket jeg altid har syntes var håbløst dyrt indtil jeg fik min første og opdagede kvaliteten, letheden og rummeligheden.

tirsdag den 18. september 2012

Nybegynder instagrammer

OK, jeg har besluttet mig for, at jeg skal kunne finde ud af det der Instagram. Første skridt var at opdage, at man kan få Instagram til Android og at opdage, at jeg allerede havde en konto (med to fotos. Den hedder i øvrigt cecilieih, og I må gerne kigge med). Jeg uploadede straks endnu et foto af noget lyseblåt slik:



Og så var det faktisk, at det begyndte at blive lidt kedeligt. For hvad skal man med et stort, socialt fotonetværk med 100 mio brugere, hvis man ikke lige kan finde nogle fotos der ser spændende ud eller kender nogen man gider følge? Jeg kan godt se mig selv uploade rigtig mange fotos af mad, men feks er der knap 90.000 fotos med #macaron. Vil jeg synes, at samtlige 90.000 macarons-fotos er lige spændende? Sandsynligvis ikke.

Som min veninde siger om Twitter så havde det nok været meget lettere at blive fan, hvis man nu var helt vild med Lady Gaga og slugte ALT, hvad hun kunne finde på at tweete om. Men hvis man bare sårn lidt random kobler sig på noget Economist og Lonely Planet, så får man dels alt for mange tweets og de er som regel ikke særligt interessante.



Jeg synes selv, jeg er rimelig meget med på det med blogs. Det startede for utroligt længe siden da nogle af mine veninder havde mødt en pige fra parallelklassen i gymnasiet i byen og hun senere havde beskrevet det på sin blog. Det var før Facebook og LinkedIn, så det var næsten kun virksomheder og hardcore nørder der postede noget på internettet, så det var helt vildt, at de var nævnt derude i internettet.

Jeg begyndte at følge hende fra gymnasiets blog og så nogle af dem, hun linkede til. Og så skrev jeg selv og læste med hos nogle af dem der kommenterede hos mig og langsomt formede denne her læseliste sig så. Jeg læser blogs ca en gang om dagen, og så har de bloggere jeg følger som regel fået nosset sig sammen til at skrive mindst et indlæg. Så jeg er underholdt.

Faktisk har det nok taget et par år at opbygge min bloglæseliste. Man finder ikke lige nogen der kan levere varen HVER dag (kudos til de blogs jeg læser) over night.  I ved, hvor jeg vil hen med dette: som uprøvet instagrammer er man nødt til at være tålmodig.

Hvis du ikke allerede har Instagram så kan du hente det her til Android og her til Apple


torsdag den 13. september 2012

En fuser?

Så blev iPhone 5 lanceret i går og umiddelbart tænker jeg, at det var lidt en fuser, da de fleste af de nye features var blevet lækket på forhånd



Apple er rigtig gode til at skabe nye produktkategorier og ændre den måde vi gør ting på, men jeg tror nu ikke, iPhone 5 kommer til at ændre ret meget. Ja, den har fået en lidt større skærm. Jo, den er blevet lidt tyndere. Jo, den har fået aluminiumsbagside. Ja, den er blevet lidt hurtigere. Ja, den har fået nanosim. Ja, den har fået en ny form for ladekabel.

Men kommer den til at ændre ret meget? Det tror jeg ikke. Et eller andet sted synes jeg, at lanceringen af Siri i iPhone 4S var mere revolutionerende end de ting der er i den nye iPhone 5, og jeg tror ikke, at Samsung og HTC ryster i bukserne over lanceringen af denne iPhone.

onsdag den 12. september 2012

Mens vi venter på iPhone 5

Så er det sandsynligvis i aften at iPhone 5 langt om længe bliver lanceret. Der sker fra kl 19 dansk tid og man kan følge med live bla på Engaget


En anden lancering jeg afventer med næsten større spænding er: Kindle Fire HD i Europa. I USA har de kunne købe Kindle Fire siden november sidste år, men vi har intet set til den i Europa endnu. Amazon har ikke offenliggjort en europæisk lanceringsdato, men allerede nu er det muligt at pre-ordre Kindle Fire HD på Amazon.co.UK. Den koster GBP 159. Den første version af Kindle Fire kan fås for GBP 129

tirsdag den 11. september 2012

Store forventninger

Så er det i morgen, at den nye iPhone 5 sandsynligvis præsenteres. Den har edderkodyleme også ladet vente længe på sig! Min egen personlige teori er, at der var en iPhone 5 version klar for et godt stykke tid siden, men at den så ikke blev lanceret fordi den simpelthen ikke var smart nok i forholde til konkurrenterne.

Nu må vi se.

Den lange ventetid gør jo så, at forventningerne bliver skruet i vejret:

Vagtkatten Eddie (eller: Pas på dit hjem)

Mine forældre er sådan nogle pensionist-typer der på mærkelige tidspunkter udenfor ferier og sæson tager ud at rejse. Det betyder, at huset og Eddie skal være alene hjemme, og at min søster og jeg skal komme forbi ind i mellem for at se til huset og fodre Eddie (Eddie har sin egen dør ind til huset som kan åbnes ved hjælp af den lille klods Eddie har hængende om halsen). Det her er Eddie:


Tag ikke fejl! Selvom Eddie er en stor, stærk kat på 8 år og 10 kg, så er den altså ikke ligefrem nogen vagtkat! Eddie er en utrolig flink kat, men jeg tror, det er de færreste indbrudstyve der bliver rigtig forskrækkede over, at en vamset, orange kat gnider sig op af benet på dem. Eller hopper op på skødet af dem og vil aes. 

Det strejfer mig ind i mellem når jeg tager alene ud og fodrer Eddie, om der monstro har været indbrud og om røverne kunne tænkes stadig at være i huset. Det er ikke verdens fedeste scenarie at forestille sig, så jeg har foreslået mine forældre at supplere vagtkatten Eddie med en eller anden form for alarm

TDC har en alarm med rumsensorer, kontaktsensorer (så den registrerer om det vindue eller den dør det er fastsat på åbnes). Ud over, at den larmer ad helvede til bliver de mennesker der registreret på alarmen  ringet op om, at alarmen er gået. Desuden er der et kamera med alarmen som man kan tilgå via internettet og se, om der virkelig er indbrud eller om det nu er Eddie der pludselig er kommet ind i et af de rum, hvor den ikke må være.

Ingen tvivl om, at Eddie er sødere end en alarm, men når det drejer sig om, hvem man helst vil have til at passe på sit hjem, så er det nok ikke lige Eddie.

Det er ikke specielt billigt at have en alarm fra TDC. Den koster 999 kr i anskaffelse og 149 kr pr måned (de første 3 måneder er dog gratis). På den anden side skal det holdes op mod risikoen for, at mine forældre, min søster eller jeg pludselig kommer hjem til huset og overrasker nogle indbrudstyve. I det lys er det måske ikke nogen høj pris at betale

Læs mere om TDC's alarm her

mandag den 10. september 2012

En vinder

Min kæreste kan slet ikke komme sig over, hvor sjov denne reklame er. Jeg synes også den er rigtig sjov men samtidig får jeg også virkelig meget pinlighedskriller over den. Men nu er det jo mandag så...

iPad madmagasin

Et populært udtryk som jeg faktisk ikke kan fordrage er "lige at finde sine ben". Hvis det er mig selv der er tale om, så er det helt idiotisk, fordi jeg er fuldstændig klar over, hvor mine to ben er og hvis det bruges mere abstrakt bliver det jo næsten endnu mere vanvittigt. Såsom at magasinverdenen lige skal finde sine ben i den nye, elektroniske virkelighed. Men jeg har alligevel lidt lyst til at bruge det forhadte udtryk til netop magasinverdenen og den elektroniske virkelighed.

Jeg har tidligere skrevet om danske elektroniske magasiner der er udsprunget af blogverdenen og elektroniske modemagasiner der er udsprunget af p-magasiner (you know) og der er altså stor forskel på kvaliteteten og i hvor høj grad man formår at udnytte det nye, elektroniske format.

Et magasin der virkelig har forstået at være lækkert både i e- og p-versionen, er det svenske madmagasin Allt om mat. Det er jo ikke altid man lige er i det svenske og kan købe p-versionen, men for bare 12 kr får man et virkelig lækkert iPad magasin. Det er bare virkelig pænt og gennemført.


Magasinet kan fås her for 12 kr, hvilket altså er billigt!

lørdag den 8. september 2012

Man ved jo ikke, hvad man skal tro

Jeg fik første gang nys om 50 Shades of Grey da jeg prøvede at finde ud af, hvornår fortsættelsen til Shades of Grey (som hedder Painting by Numbers) ville udkomme. Min version af Shades of Grey er skrevet af Jasper Fforde og er vist en lidt anden type bog end den 50 Shades of Grey som alle taler om. Det er en ret fantastisk fantasifuld science fiction agtig bog om en verden, der er opdelt efter hvilke farver folk er i stand til at se. Det er også et meget totalitært samfund og på den måde minder den noget om 1984. Kort sagt er den (som vidt jeg kan forstå) meget langt fra 50 Shades of Grey. Men virkelig en skøn bog


Hvor man ikke har hørt et pip om Shades of Grey i Danmark (jeg tror måske bogen er for mærkelig til det danske marked og måske også for svær at oversætte) synes jeg nærmest ikke jeg hører andet end om 50 Shades of Grey. Der skrives om den på blogs, i aviserne, de taler om den i Smagsdommerne og der er folk på mit arbejde der går tidligt hjem fordi de skal læse i bogen*.

Umiddelbart har jeg en fornemmelse af, at bogen er så dårlig, at man får ondt i øjnene af at læse den. Og jeg tror også, at min indre betonfeminist vil stritte voldsomt imod sådan en bog. Eller også vil jeg bare være sår'n "Nå! kan det virkelig få så mange mennesker op af stolene???" Men det er jo ikke til at vide, når man ikke selv har læst den.

Så jeg læser den nu og vender tilbage

*Det er noget med, at deres kærester træner triathlon og så læser de altså denne her bog, så det er muligt, at der er en direkte sammenhæng mellem det øgede antal triathleter (Dansk Triathlon Forbund havde en fremgang på 87,8% i antallet af medlemmer fra 2010 til 2011) og 50 Shades of Greys popularitet. Bare en teori

fredag den 7. september 2012

Familiechat

Mødrehjælpen som jeg helt fordomsfuldt synes lugter lidt af hjælp til alenemødre til 3 børn der boede i en mørk, fugtig lejlighed på Istedgade dengang vores forældre var børn har - nok med god grund - forsøgt at forny sig for at imødekomme yngre brugere. Trods mine fordomsfulde associationer omkring Mørehjælpen er jeg helt med på Mørehjælpens berettigelse.

Mødrehjælpens formål er at rådgive og hjælpe børnefamilier og gravide. Mødrehjælpen hjælper ved at rådgive, give økonomisk, social- og uddannelsesmæssig støtte. I 2011 havde Mødrehjælpen 8000 henvendelser. 


Det ændrer dog ikke på, at gennemsnitsalderen på brugerene af Mødrehjælpen i løbet af de sidste par år er steget fra 31 til 35 år, hvilket tolkes som at man har svært ved at få fat i yngre mennesker

Derfor forsøger Mødrehjælpen sig nu med en familiechat, som er åben på torsdage 11 til 15. Det giver god mening at Mødrehjælpen introducerer andre måder de kan være i kontakt med deres brugere end telefonen. For mange mennesker er det måske lidt mere uforpligtende at chatte end at ringe, og derfor kan man måske nemmere chatte om svære emner end gribe telefonen. 

Du kan finde Mødrehjæpens familiechat her 

torsdag den 6. september 2012

Gammel nok til P1

For mange år siden da jeg boede alene i en lille lejlighed på Østerbro hørte jeg rigtig meget P3. Primært fordi jeg ikke havde noget fjernsyn. Det var ikke fordi jeg ikke gad P3 mere da jeg fik fjernsyn. Det var bare som om der ikke var plads til både P3 og fjernsyn i mit liv, og så røg P3 altså på porten.

Senere er jeg kommet til at køre en del i bil, og så er det jo oplagt at høre radio. Jeg tænkte straks på min gamle ven, P3, men det var som om vi ikke rigtig kunne finde hinanden igen. Det var som om jeg var blevet voksen og P3 ikke rigtig var. De fleste andre kanaler var endnu mere fjollede og overgearede end P3 og de kanaler, der faktisk var voksne spillede ikke nok musik. Så jeg lavede bare min egen musik til at høre i bilen


Forleden var radioen i bilen ved en fejl havnet på P1, og jeg ved jo nærmest ikke, hvor P1 har været hele mit liv (det skulle da lige være på 90.8 MHz, hvor jeg tilsyneladende ikke er kommet). Det var bare så GODT! Jeg har hørt om, at der på egyptisk tv for første gang har været en kvindelig værtinde iklædt tørklæde, jeg har hørt om London Mining på Grønland der tilsyneladende vil importere tusindvis af kinesiske minearbejdere og jeg har hørt, at nogle franske realitystjerner nu lønnes for at deltage i realityshows (mod produktionsselskabernes gode vilje)

Umiddelbart kan det måske godt virke lidt tørt, men når man sidder for sig selv i en bil med sin radio, så  kan man altså godt blive grebet! Og jeg var bare så glad for, at P1 var der og havde ventet på, at jeg blev gammel nok til P1 i stedet for at forsøge at imødekomme mig ved at være totalt teenage-agtig (som alle de andre kanaler)

Man kan høre P1 på 90.8 MHz (hvis man bor i Københavnsområdet) og hente mange af P1s programmer som podcasts her. Desuden kan man høre de fleste relativt nye programmer her (hvis man nu feks var nødt til at forlade et program fordi man skulle ind på kontoret til noget møde)

tirsdag den 4. september 2012

Drop køkken-tv'et

Min kæreste og jeg har (hvad der føles som) flere hundrede meter kabel fra stikket til tv'et i køkkenet: ud af stikket, langs altandøren, langs vinduet, bag sengen, gennem et tøjskab og et køkkenskab og så hen over et køkkenbord før det når tv'et, hvor signalet efterhånden er ret dårligt.

Det er her, på dette lille, usle fjernsyn med dårlig forbindelse jeg primært ser tv.*


I sidste uge sagde en af mine kollegaer ret meget ud af det blå, at det der Mit TDC var simpelthen så smart. Med det kunne hun se tv på sin iPad og så var der pludselig ikke længere brug for et rigtigt tv i køkkenet eller i soveværelset eller i børnenes værelse. Der var bare iPad'en der klarede det hele.

Jeg har ikke selv nået at prøve, men det skal da klart forsøges, om man ikke kan få et bedre tv signal på iPad'en end på tv'et i køkkenet.

*Jeg ved i øvrigt ikke, om det der med at se tv i køkkenet primært er en engelsk/amerikansk ting. Da jeg søgte efter [køkken + tv] billeder på Google dukkede der stort set ikke noget op men da jeg søgte på  [kitchen + television] var der tonsvis af billeder

mandag den 3. september 2012

Marché Marché

Der sker meget ude i den danske blog-verden for tiden!

Jeg har tidligere skrevet om, at man kunne vinde en Chaneltaske gennem Marché Marché. Hvordan det lige er gået med tasken ved jeg ikke, men Marché Marché har været på banen i to ugers tid nu. Jeg havde egentlig troet, at de gæve bloggere hos Looklab og Anywho ville tage kampen op mod Trendsales men det er en slags indkøbsklub de har lavet. 


Der er også en indkøbsklub på mit arbejde. Her får man ind i mellem mails som viderebringer gode nyheder så som, at NU kan man få rabat hos den og den optiker i Viborg. Og det er jo super, hvis man bor på Viborg-egnen og mangler briller, men begejstringen er lidt begrænset når man bor i København og er dækket ind mht briller. Der findes også andre klubber hvor man får rabat, hvis man bare lige afgiver tilladelse til at ens kontaktdetaljer kan sendes til alle mulige firmaet, så man kan blive spammet aftelemarketingfolk (ikke at der er noget galt med telemarketingfolk), og det er jeg egentlig ikke så meget for. 

Men formen på Marché Marché er meget fin. Hver uge har man mulighed for at købe et gavekort til en bestemt netshop på et bestemt beløb, hvoraf man kun betaler det halve. Man kender altså det kontantbeløb man får i rabat og så bestemmer man selv, hvor mange penge ud over, man vil bruge. 

Det attraktive og positive ved konceptet er, at man selv vælger hvornår man gider tilbuddet og slå til. Desuden har det indtil videre været nogle helt ok mærker der er blevet præsenteret.

Våde drømme om elbiler

(Også udgivet på Elektronista)

Jeg har haft mulighed for at prøve at køre elbil gennem virksomheden, Better Place, der sælger elbiler og udvikler infrastruktur til elbiler.

Med en elbil skal du aldrig nogen sinde besøge en tankstation igen i dit liv, fordi bilen altid lader op når den holder stille. Så det er farvel til is og slik på tanken og goddag til gratis parkering og god grøn samvittighed.

Det primære køretøj i Better Place’s løsning er en Renault Fluence Z.E. (omend du også kan bruge Better Place som elleverandør på enhver anden elbil). Den har et udskifteligt batteri der ejes af Better Place, for at holde omkostningerne til bilen nede (batteriet alene koster ca 70.000 kr), men batteriet er en del af abonnementet hos Better Place.
Lad os slå fast med det samme, at det er en fryd at køre rundt i en Renault Fluence. Der er ingen irriterende motorstøj (kun lyden af dækkene der triller hen over vejen), ingen trættende vibrationer fra bilen og intet besvær med at skifte gear (der er en form for automatgear i bilen – yay!). Til gengæld er den tjep og bevæger sig let, livligt og præcist. 

Fordi en elmotor ikke skal op i omdrejninger som en benzinmotor, er du næsten sikker på at komme først ud af krydset, uanset hvem der holder ved siden af. Hvis der er nogen, der går op i det… (jeg kan melde, at det gør min svigermor, som af denne årsag nu er helt frisk på at skulle have en elbil)

Infrastruktur: Hvis du bor i København oplever du givetvis hver eneste dag, at ny infrastruktur og nye transportformer ikke bliver skabt over night. Metroen tager som bekendt en 8 års tid pr. metrolinje, og derfor er det ikke så mærkeligt, at indførelsen af elbiler ikke går hurtigere end den gør – trods skyhøje benzinpriser og masser af god vilje. Det er nok ikke sjovt at strande med en elbil og ingen stikkontakt ude i ødemarken, og det er også derfor Better Place ser sig selv mere som udbydere af infrastruktur end som bilsælgere.

Better Place’s bud på en infrastruktur til elbiler består af 4 elementer (ud over elbilen og det udskiftelige batteri): en lader til hjemmeadressen, adgang til batteriskifte-stationer, navigations-systemet Oscar og et abonnement der dækker elforbruget på bilen.
Lader: Man kan sige, at laderen er elbilens tankstation, men i modsætning til den benzin- eller dieseldrevne bil, står tankstationen i indkørslen (eller hvis du bor i København og ikke har egen parkeringsplads: nogle hundrede meter væk). Det er et paradigmeskift, men i stedet for at køre rundt og lede efter en tankstation, når du er ved at løbe tør for benzin, så lader elbilen hver gang du stiller den derhjemme eller parkerer (hvis du vel at mærke parkerer ved en lader).

En lader til hjemmeadressen (eller hvor du nu ønsker det) er inkluderet i abonnementet hos Better Place, og det er muligt at tilkøbe endnu en lader til jobbet, sommerhuset el. lignende.

Batteriskiftestation: Det er nok ikke realistisk at tro, at du aldrig vil skulle bruge mere strøm end du har nået at lade op i løbet af bilens stille periode. Det er også derfor Better Place har bygget 5 batteriskifte stationer (med 15 nye på vej) i Danmark. Stationerne kommer til at følge hovedfærdselsårerne i det danske motervejsnet.

At få skiftet et batteri i en Renault Fluence Z.E. er sjovt og lidt spændende første gang du prøver det. Med tiden kommer oplevelsen dog nok til at minde meget om en bilvask. Du kører nemlig din elbil ind i en stor hal der godt kunne minde meget om en vaskehal. Her kan du så slappe af, tjekke mail, spille spil, spise en mad eller hvad du nu har lyst til mens en robot nedefra udskifter batteriet med et der er 100% opladet. I alt tager det ca. 5 minutter at få skiftet batteri.


Navigationssystemet: Renault Fluence Z.E. hos Better Place er født med et navigationssystem de kalder Oscar og som betjenes af en lille joystick i nærheden af håndbremsen. Skærmen er en del af displayet i midten af konsollen. Ud over at vise dig vej hen til din venindes nye adresse eller til det kursuscenter du skal være på de næste 2 dage, så kan Oscar også vise dig, om du har strøm nok tilbage til at komme helt til din destination.

Oscar viser dig hvor meget batteri du bruger og hvor meget du har tilbage. Din kørselsadfærd bliver gemt i navigationen og bliver brugt til at beregne dit fremtidige forbrug og hvornår du skal skifte batteri. Hvis du feks planlægger en tur fra København til Vejle, vil Oscar guide dig frem til dit mål inklusiv et batteriudskiftningsstop i Slagelse. Så længe du bruger Oscar til at komme omkring behøver du altså ikke selv bekymre dig om, hvorvidt du nu har strøm nok og hvor du skal hente strøm henne næste gang.

Abonnement: Better Place har helt klart fat i noget af det rigtige, når de tilbyder et kilometerbaseret abonnement, inkl. infrastruktur i deres løsning. Du har jo ikke den fjerneste anelse om, hvor meget el du ville bruge på en elbil på et år. Men du har sandsynligvis en rimelig god idé om, hvor mange kilometer du kører på et år. Du har sandsynligvis heller ikke en lille elektriker i maven der lige kan skrue et elbilsladeranlæg sammen i baghaven. Men du kan nok godt finde ud af at sætte en ledning i din bil eller køre den ind i noget der ligner en vaskehal.


I Better Place’s abonnement er inkluderet batteri, strømforbrug, opsætning af ladestander hjemme eller hvor du vil have den, ubegrænset skift af batteri, intelligent navigation, adgang til offentlige ladestandere og 24/7 kundeservice.

En ulempe ved abonnementet er, at det kun gælder i Danmark.

Generelt om oplevelsen: Vi startede på Nørrebro med et fuldt opladet batteri og kørte til batteriskiftestationen i Køge. Ved batteriskiftestationen var der 72% af batteriet tilbage på trods af, at bilen havde fået lidt testpedal på vejen. Det kom lidt bag på mig, at den faktiske rækkevidde trods alt var så lang. Senere opdagede jeg, at jeg faktisk ikke - med mit nuværende kørebehov - ville behøve at sætte bilen i oplader (som ligger et par hundrede meter fra min lejlighed) hver aften. Så 3 ud af 4 nætter ville bilen måske bare stå i parkeringskælderen som enhver anden bil.

Det var fedt, fedt, fedt at køre i Renault Fluencen. Eneste ulempe ved selve bilen var, at den var ret stor, men uden det dejligt store bagagerum der ofte er i store biler, fordi batteriet optager ret meget plads bagerst i bilen. Noget der overraskede mig og mine medkørere var, hvor meget elbilen alligevel mindede om en stor, behagelig benzinbil (bare uden lyd) og så accelerationen. Det var fedt!

Fordi elbiler er afgiftsfrie, hælder regnskabet elbil vs benzinbil i samme størrelse til elbilens størrelse, men det afhænger af mange ting. Man kan tale meget om økonomi og biler og elbiler, men sagen er jo, at det for rigtig mange mennesker bedre kunne betale sig ikke at have en bil og så køre taxi i stedet. Det økonomiske aspekt tilsidesættes dog ofte pga convenience. Det er også helt fair, men så skal man måske heller ikke dømme en elbil ude pga økonomien.


I den finansielle verden er der en dejlig talemåde der hedder Put your money where your mouth is! Og spørgsmålet er: Ville jeg selv investere i en elbil eller synes jeg, det er bedre hvis alle I andre I lige gjorde først?

Nu står jeg ikke lige og mangler en bil, men hvis jeg gjorde, ville jeg klart overveje løsningen hos Better Place. Argumenterne for er køreglæden, idealisme (hvorfor er det, at vi stadig tøffer rundt i samme type maskiner som for 100 år siden? Er det ikke snart på tide, at vi går over til noget smartere?), blæreværdien (jo, helt ærligt. Der er en tendens i tiden om, at det er overskudsagtigt at være grøn og bæredygtig), at benzinen er så vanvittig dyr og gratis parkering i København. Argumenterne imod ville være, at jeg nok skulle parkere længere væk (er ikke sikker på, at jeg kan få overtalt min ejendom til, at vi skal have en ladestander i parkeringskælderen), at bilen er så stor og så usikkerheden omkring hvor udviklingen bærer henad.

Fakta:
  • Batterirækkevidde: 185 km, men det afhænger af kørsel
  • Pris for en Renault Fluence Z.E.: 206.900 kr.
  • Prisen på elbiler er afgiftsfri
  • Abonnement (elforbrug, batteri, lader, adgang til batteriskiftestation og kundeservice) hos Better Place: mellem 1.495 kr./måned og 2.995 kr./måned
  • Antal ladestandere i Danmark: 556
  • Antal batteriskiftestationer: 5 (men 15 på vej)
  • Man kan vælge at oplade bilen på tider af døgnet, hvor der er mindst pres på elforbruget og man derfor har størst chance for at bruge vedvarende energi
  • I København er der gratis parkering for elbil er fra 31/12 2012 (men den gratis parkering praktiseres allerede)

Læs mere om Better Place og Renault Fluence Z.E.